Filorga har også et lille sortiment af makeup

filorga makeup 1

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med brandet Filorga. De laver simpelthen nogen af de lækreste og produkter, de er så luksuriøse. Deres solbeskyttelse er fantastisk, deres Oxygen Glow serie er ligeledes super lækker og så er lige præcis denne serie også noget billigere end resten af deres sortiment. Jeg tror jeg ville kunne anbefale alle de produkter jeg har prøvet, de er bare så gode! Find alle mine anmeldelser ved at søge efter ”Filorga” i søgefeltet, for det var jo egentlig slet ikke det det skulle handle om. I dag ville jeg faktisk fortælle jer om deres ansigtsmakeup. Filorga har nemlig et lille udvalg bestående af en primer, foundation og en transparent pudder. Men mon ikke sortimentet udvikler sig til noget større på et tidspunkt?

Pore Flash Primer

Filorga Pore Flash Primer er en multi-primer med “blur” teknologi, der udjævner porerne og giver et mat finish. Primeren har en kombination af fire aktive ingredienser, der reducerer sebum, er beroligende og tilføjer kollagen. Primeren har en fantastisk konsistens og den karakteristiske duft af Filorga. Den er let farvet og kan sagtens anvendes alene for bare at fremme og forfine den naturlige skønhed i ens egen hud. Som primer skal der bruges lidt mere produkt, end jeg plejer at bruge, den er nemlig ikke specielt drøj i brug. I forhold til dens farve, så kan man ikke forvente, at den erstatter en foundation eller BB cream.

filorga makeup 2

Fra venstre: Pore-Express Primer og Flash Nude Fluid Foundation

Flash Nude Fluid Foundation

filorga makeup 3

Flash Nude Fluid Foundation er en dobbeltvirkende foundation med både øjeblikkelig og langvarig effekt, der giver en naturligt fejlfri hud. Den forbedre øjeblikkeligt hudtonen ved hjælp af teknologien Adjustable Cover, der giver en justerbar dækning. Foundationens hydrafluid konsistens, tilstopper ikke porerne, men smelter sammen med huden, så man får en naturlig og fejlfri dækning med en smuk glød. Desuden så har den en langvarig multikorrigering, som udglatter huden og som også giver glød. Foundationen indeholder også Hyaluronsyre, der arbejder i synergi med en vegetabilsk, aktiv ingrediens, og en base af hexylresorcinol, der udglatter hudstrukturen og fugter huden hver dag. Og som om det ikke var nok, så er den også udstyret med SPF 30, der beskytter mod UVA/UVB-stråler og forurening.

Når alt det så er sagt, så er det også en rigtig god foundation. Den dækker godt uden at tynge på huden, samtidig er den også drøj i brug. Dens finish, er en flot og naturlig hud, der hverken er unaturlig mat eller alt for skinnende. Desuden så efterlader den hudens overflade behagelig blød.

Flash Nude Powder Translucent

filorga makeup 4

Denne pudder er blevet en favorit. Det er et dobbeltvirkende transparent pudder med både øjeblikkelig og langvarig effekt, som giver en fejlfri hud. Den giver en øjeblikkelig forbedrende virkning takket være PerfectBlur teknologien, som udglatter huden og giver den en perfekt overflade. Det transparente pudder bliver ét med huden, udvisker ujævnheder, udglatter huden og gør den mat. Pudderet virker poresammentrækkende, giver glød og udjævner hudtonen og hudstrukturen.

Fugtgivende hyaluronsyre gør, at huden ikke udtørrer. Pudderet er silkeblødt, mærkes ikke på huden og passer til alle hudtyper og hudtoner. Den langvarige multikorrektion, udglatter huden og giver en ensartet hudtone med masser af glød. En fornyende marin ingrediens giver en forbedret hudkvalitet for hver dag pudderet anvendes.

Pudderet egner sig særlig godt til bylivet, hvor det beskytter huden mod forurening, blåt og infrarødt lys.

Dens måde at mattere huden på, gør den så smukt. Pudderet giver ikke et tørt og unaturlig mat look. Nej huden matteres og får på en måde mere liv.

Har du prøvet nogle af produkterne fra Filorga endnu?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nye veganske Lip Balms fra Ecooking

ecooking lip balm 1

Ecooking har lavet tre veganske Lip Balms, som fås på tube i henholdsvis Nude, Rose og Kakao. De nye Lip Balms både plejer, fugter og giver læberne en flot glans og volumen. De nye veganske Lip Balms indeholder plejende og fugtgivende E-vitamin, Mandelolie og Arganolie. Men de indeholder også Hilurlip, som er en aktiv ingrediens, der giver læberne et boost og holder dem fugtige i lang tid. Hilurlip består af hyaluronsyre, der vokser i kontakt med vand og giver derfor læberne en længerevarende fylde.

NUDE

Den Nude Lip Balm har ingen farve, men fremhæver og giver et smukt shine på læberne. Den har en lækker friskt duft af mint og prikker en lille smule på læberne, men ikke så det er ubehageligt. Nude er min personlige favorit, hvilket primært skyldes dens aroma af mint.

ROSE

Rose Lip Balm har en skøn mild og sødlig duft med sin aroma af granatæble, blandet med duften af Ecookings Multibalm. Den er svagt rosefarvet, som let fremhæver læbernes naturlige farve, samtidig med at den får læberne til at skinne som var det lipgloss, bare uden at virke lige så klistret. På læberne føles Rosa Lip Balm lidt grynet.

KAKAO

Navnet ”Kakao” i Kakao Lip Balmen er ikke givet i forhold til dens duft, for den har samme neutrale duft som Ecookings Multibalm. Til gengæld har den en let brun farve, som svagt kan ses på læberne, og så er den beriget med skinnende guldpigmenter.

ecooking lip balm 2

Øverst og ned: Rose, Kakao, Nude

De nye Lip Balms forhandles i øjeblikket kun hos Matas.

Vind alle tre til dig selv!

Jeg har fået mulighed for at forære et sæt af de tre nye Lip Balms til en heldig følger. Præmien har en samlet værdi af 297 kr. Alt du skal gøre for at deltage er:

  • Skriv en kommentar til dette indlæg, og så skal du selvfølgelig angive en mailadresse, så jeg kan få fat på dig, hvis du skulle være den heldige.
  • Du må også meget gerne følge mig på Facebook og Instagram men det er ikke et krav.
  • PSSST konkurrencen kører også på min Instagraprofil, hvis du vil øge dine chancer for at vinde.

Konkurrencen slutter søndag den 5. juli 2020, jeg finder en vinder udfra samtlige deltagere her på bloggen og på Instagram. Held og lykke!

Hvilken Ecooking Lip Balm er din favorit?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Flotte bryn med Eylure

eylure bryn 1

Jeg har testet nogle brynprodukter fra Eylure, der nok mest af alt er kendt for deres vipper. Og jeg var da også lige slå et slag af for deres vipper. De er nemlig super nemme at anvende. Det var de første vipper, jeg som nybegynder, havde succes med at anvende. Men foruden deres store udvalg af vipper, så har de også lidt til brynene, og det har jeg nu testet lidt af. Det er generelt nogen gode produkter, som jeg har testet, hvor resultatet er flotte Eylure bryn.

Brow Shapers

Brow Shapers er hårfjerningsstrips. Disse har overrasket mig meget positivt. Det gør det meget nemmere, lige at ordne brynene hjemmefra, i forhold til at hive pincetten frem. Det går også meget hurtigere at ordne sine bryn, i forhold til med pincet. Og så er de overraskende nemme at anvende og alligevel effektive. Formene passer ikke 100 % til mine bryn, men hvis jeg kun anvender dele af stripsen, og dermed ikke bare ligger den fladt over mine bryn og hiver det hele væk, så fungere det rigtig godt. Voksstripsen tager dog ikke alt, der vil stadig være et par hår tilbage, som skal fjernes med en pincet, men det er stadig tidsbesparende. Voksen fjerner også nogle af de helt små og fine hår, man måske ikke ville havde set selv.

Det er især nemt, fordi der ikke er noget forarbejde til at anvende voksen. De skal ikke varmes op eller noget, de skal bare pilles af arket og sættes der hvor hårene skal fjernes og så hives af igen. Denne form for brynvoks er noget jeg især har fået øjnene op for, ved at teste disse, så når pakken er tom, skal jeg helt sikkert have en ny!

Brow Pencil

Jeg har faktisk testet denne tidligere, bare i en anden farve. Det er en god bryn blyant, som er nem at arbejde med. Den skal dog lige varmes lidt op før den er rigtig god – altså ved f.eks. at lave et par streger på hånden. Det er nemlig som om den tørre lidt ud, og at den tørre “hinde” lige skal fjernes, før den er god. Du kan også vælge at spidse den før brug, så er den i hvert fald klar og ikke mindst spids til at optegne fine brynhår.

eylure bryn 2

Brow Tame & Define Wax

Denne voks pen vokser ikke brynene, men sætter dem. Resultatet er OK. Mit tip er at rede brynene igennem efterfølgende, for et flottere resultat. Dog føles mine bryn lidt stramme og tunge, da brynene sidder meget stift. Holdbarheden er godt. Samtidig med at voksen sætter brynene, så virker den også plejende. Men jeg synes også at det gør brynene lidt fedtet, dette er dog ikke noget der kan ses, men føles. Jeg er ikke helt solgt på vokspennen.

Brow Stencils AKA brynskabeloner

eylure bryn 3

Umiddelbart synes jeg at disse skabeloner er meget fjollede. De fungere heller ikke for mig, da mine bryn i sig selv er markerede og fyldige fra naturens side. Men jeg prøvede dem på min arm og det blev altså ret godt og det er nemt!

  1. Placer skabelonen
  2. Dub formen med en lysebrun brynskygge
  3. Tegn hår med en ny-spidset bryn blyant, for flottest og mest naturlige resultat

eylure bryn 4

Brow Shapers i brug // Optegnede bryn med hjælp fra Brow Stencils

Hvilke brynprodukter bruger du? Har du prøvet nogle af Eylure bryn produkterne?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Essence Cosmetics Crystal Power Eyeshadow Palette

essence cosmetics crystal power eyeshadow palette 1

Paletten her kom med april måneds Goodiebox, som en undskyldning for at paletten der lå i marts måneds Goodiebox, hos rigtig mange var ødelagt og havde smurt alt indhold af boksen ind i mørk øjenskygge. Jeg synes det er virkelig fint og rigtig god service af Goodiebox at sende en ny palette til ALLE, samt et ekstra produkt som undskyld.

Desuden er Essence Cosmetics et af mine favorit brands. De er billige, kvaliteten er som oftest virkelig god og så udskiftes deres sortiment ofte så der hele tiden er nyheder, der følger med tidens trends. Crystal Power Eyeshadow Palette er en en smuk palette, både udenpå og inden i. Jeg er vild med dens legesyge ydre design. Det invitere til at man kigger ind. Inden i paletten gemmer der sig et spejl og 9 skygger, hvoraf kun én af dem er mat. De resterende 8 skygger er en blanding af metalliske- og shimmerskygger samt en enkelt perlemorsskygge. Farvespektret er bredt, vi har en hel hvid perlemorskygge, og så bevæger vi os over i det gyldne, videre til roseguld og dybere rustnefarver og så i en helt anden ende med grønne og blå nuancer.

essence cosmetics crystal power eyeshadow palette 2

essence cosmetics crystal power eyeshadow palette 3

Som altid er det en fornøjelse at teste Essence Cosmetics. Paletten her skuffer heller ikke. Skyggerne er godt pigmenteret, og så er det nogle virkelig smukke skygger. Selvom pigmenteringen er god, og at de er nemme at arbejde med, så er de også nemme at fjerne igen. OG deres holdbarhed er i top. Først efter mange timer begynder looket at sætte sig lidt i folderne, men det gør mange skygger, hvis ikke alle skygger! I forhold til hvad man får for pengene er Essence Cosmetics altså virkelig godt.

essence cosmetics crystal power eyeshadow palette 4

Look lavet med  Chase Your Dreams, I’ve Got The Power & Belive In Miracles

Har du været forbi Føtex eller Bilka og se deres sortiment af Essence Cosmetocs produkter? Hvis ikke, så har du min varmeste anbefaling. 

Knus Charlotte
Continue Reading