Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 1

I sommers lancerede Rituals en smuk og glødgivende palette, nemlig deres Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette. Det er en limited edition palette, som jeg ikke længere kan finde på Ritulas hjemmeside, men den skulle efter sigende stadig være at finde i de fysiske butikker.

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 2

Paletten indeholder, som navnet også antyder, produkter til både øjne og ansigt. Mere præcis, så indeholder den tre smukke øjenskygger, en bronzer og en blush. Selve palettens udformning er virkelig smuk. Som I kan se på det første billede, så er palettens ydre spejlblankt og med den smukkeste kobberfarve. Indeni er paletten udstyret med et spejl.

Og selve makeuppen er også smuk. Alle fem elementer af paletten er godt pigmenteret og nemme at arbejde med. I de tre skygger, er der tre trin af shimmer. Skygge nr. 1 er den lyseste og den med mest shimmer. Skygge nr. 2 er lidt mere neutral, og en tand mørkere end nr. 1, men den indeholder stadig en smule shimmer. Skygge nr. 3, som er den mørkeste, er til gengæld mat hele vejen igennem. Sammen komplimentere de tre skygger hinanden rigtig fint.

Palettens bronzer er dejlig let og nem at arbejde med, og så kan den nemt blendes ud til et flot look. Pudderet er let og løst i konsistensen, hvilket faktisk gælder for dem alle fem.

Blushen har en smuk farve, det er en lysere en af slagsen, den er candyflosslyserød og indeholder en del shimmer. For meget shimmer til at jeg synes det er pænt som blush. Jeg føler at shimmeret sidder helt forkert, at noget er gået galt i min makeup. MEN som highlighter eller øjenskygge er den perfekt. Men ikke som blush.

Jeg har lavet et swatch af paletten:

Miracle Sunkissed Glow Eye & Face Palette 3

Fra venstre: 1 eye // 2 eye // 3 eye // bronzer // blush

Er det ikke nogen smukke farver? Jeg kan i hvert fald godt forstå navnet; Miracle sunkissed glow eye & face palette.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

 

Continue Reading

NYX eyebrow cake powder

nyx eyebrow cake powder 1

Det her bryn kit fra NYX Cosmetics er et sødt lille kit. Og jeg mener sød, mere er det ikke rigtig… Udefra er selve brynpudderen og bryngelen ædelsten. Jeg ved ikke om det bare er mig, men åbner den ikke i den forkerte side? Når men i hvert fald, så indeholder kittet som sagt en brynpudder i to farvenuancer af brun, en bryngel/balm og to små redskaber; en brynpensel og en brynbørste. Jeg kan ikke rigtig bruge de to redskaber, deres skaft er simpelthen alt alt for lille, og gør det mere besværligt end det egentlig er.

nyx eyebrow cake powder 2

Jeg synes at selve brynpudderen er god og tilpas pigmenteret. Den lille farvenuance er ikke den store, men den giver lige det ekstra. Den mørkeste er nemlig for mørk til den del af brynet der er ind mod næsen. Der er dog et lille minus ved pudderen, og det er at det ikke er så nemt at blende ud, som I måske også kan fornemme, at jeg har haft svært ved på billedet.

Gelen eller balmen, hvad det nu end er, er jeg ikke særlig stor fan af. Jeg kan meget bedre lide en helt almindelig bryngel. Denne her appliceres ved at grave i den med bryn børsten, for så at påføre den på brynene. Når det så er sagt så sætter den mine bryn tilfredsstillende. Gelen er blank og virker ikke til at tørre på brynene.

SÅ et sødt lille bryn kit, der er OK hvis man bruger sine egne brynredskaber, og kan leve med at skulle ”grave” gelen op. Men der findes altså bedre bryn produkter på markedet. Jeg er langt fra solgt her.

Hvilke produkter bruger du til dine øjenbryn?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Matte læber og fyldige vipper med Maybelline

matte læber 1

Det kommer vist ikke som et chok for nogen, når jeg siger at sommeren desværre slut. Derfor sker der også lidt ændringer i min makeupstil, som du måske også selv kan nikke genkendende til? Om sommeren er min makeup meget let, hvor den derimod er lidt ekstra på denne årstid. Med lidt ekstra mener jeg andre farver, med lidt mere knald på, f.eks. på læberne og en lidt tungere makeup generelt. Jeg bevæger mig dog stadig i, og fortrækker helt sikkert, det naturlige makeuplook.

Jeg har testet tre makeupprodukter fra Maybelline New York *. Et makeupbrand jeg har været glad for, og tyet til i mange år. Brandet laver makeup af god kvalitet, de følger med tendenserne og så er priserne meget fornuftige.

Matte, matte og helt igennem matte læber

De to læbeprodukter som jeg har testet, har det tilfælles, at de begge giver et mat finsih. Produkterne har bare hver deres formulering. Super Stay Matte Ink i farven 60 Poet, er en flydende læbestift, der har en fantastisk god dækkeevne og er meget intens i dens farve. Den tørre ret hurtigt på læberne og giver det her flotte matte look på læberne. Og så er den virkelig svær at fjerne igen! Dermed har den også en utrolig god holdbarhed.

Måden man nemmest fjerner Super Stay Matte Ink, er ved at bruge en olieholdig makeupfjerner.

Jeg synes hurtigt at mine læber, kan syne større når jeg bruger denne type af læbemakeup. Farven synes jeg personligt er en tand for lys til mine læber, men det ved man jo først når den kommer på. Umiddelbart ligner det på dens emballage, at det er en smuk lidt dyb koral farve, men den står bare ikke godt til min hud.

Læberne får ikke meget pleje af et sådan læbeprodukt. De kan derfor godt komme til at syne tørre. Mit råd til dig er, at bruge en lipskrub eller en tandbørste eller hvad du nu finder på, til at fjerne alt hvad der hedder tør hud og flager fra læberne, inden du påføre en mat læbestift. Og et hvilke som helst læbe-makeup-produkt for den sags skyld, men især de matte af slagsen. På den måde syner læberne pænere og mere velplejede, da en mat læbestift ikke skjuler nogen former for ujævnheder i læberne. Jeg bruger ikke selv de matte, hvis jeg har meget tørre læber. Det er ikke pænt og det kommer til at ligne at de er mere tørre end de egentlig er.

Det andet læbeprodukt er en helt almindelig klassisk læbestift som vi kender den, blot med et mat finish. Powder Matte/Ultra Mat læbestiften er mat, men ikke lige så mat som Super Stay Matte Ink. Farven jeg har er 10 Nocturnal Rose, som er en rigtig smuk efterår- og vinterfarve, helt perfekt til nu. Det er en dyb og mørkere baudouxrød farve, med en lille anelse af noget lilla over sig.

matte læber 2

Super Stay Matte Ink, 60 Poet // Powder Matte/Ultra Mat, 10 Nocturnal Rose

The Colossal Big Shot Volum’Express Mascara

Denne mascara var for mig kærlighed ved første applikation. For waow nogle vipper jeg får. Den giver både flot volumen, længde og buk. Min mor spurgte mig tilmed en dag, om jeg havde kunstige vipper på, men nej det var bare The Colossal Big Shot mascaraen.

Maybelline The Colossal Big Shot mascara

Det eneste lille minus ved mascaraen er, at jeg ikke kan fjerne den igen uden, at jeg har alt muligt sort snask inde i øjet, og det er bare hver gang. Jeg fjerner den ellers som jeg plejer at fjerne min mascara, og med samme makeupfjerner. Men det skal bare ind i øjet… Jeg ved ikke lige hvorfor.

Bruger du matte læbeprodukter? I så fald hvilke?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

8 nye vippe modeller i butikkerne

depend artificial eye lashes AW18

Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen; Depends artificial vipper * er blandt de eneste kunstige vipper jeg, som nybegynder på området, kan finde ud af at bruge. Jeg synes de er nemme at arbejde med, de er flotte og så sidder de også godt. Et par lange og fyldige vipper gør bare underværker for en smuk makeup.

8 nye styles

Her i efteråret har Depend lanceret hele 8 nye styles af kunstige vipper, som allerede nu er i handlen. De kan fås i både Matas, Salling og Magasin, har I set dem? Blandt nyhederne er der blandt andet et nyt sæt af singlevipper, Annica, for et mere naturligt look. Alle artificial vipperne fra Depend er håndlavet af naturligt hår, og så har de alle en tynd og fleksibel hæfteflade. En pakke vipper indeholder en lim, men Depend har faktisk også en ”stor” lim, som man kan købe separat. Jeg tænker den er rettet mod storforbrugerne af kunstige vipper. I hvert fald så er den lille lim, der medfølger nok til mit forbrug af vipper.

TIP: Hvis der sidder overskydende lim på øjenlåget eller vipperne, når den kunstige vippe er fjernet, er den nemmeste måde at fjerne det, ved at bruge øjenmakeupfjerner MED olie.

Mine personlige favoritter er Molly og Svea. Molly: Kortere, fyldig vippe i en populær kæk model, både naturlig og festlig. Svea: Fyldig vippe i en populær kæk model, både naturlig og festlig. Begge sæt er i den mere naturlige stil, men hvor man stadig får et smukt buk, volumen og ekstra længde af vipperne.

Bruger du kunstige vipper eller anden form for vippe forlængere? Jeg har selv prøvet vippeserummet fra Mavala og RevitaLash. Og så er jeg faktisk pt. også i gang med at teste et vippeserum fra NeuLash, som I slevfølgelig får en opdatering på når jeg har testet færdig. Derudover har jeg også prøvet mig med et lash lift.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

 

Continue Reading