Det kommer vist ikke som et chok for nogen, når jeg siger at sommeren desværre slut. Derfor sker der også lidt ændringer i min makeupstil, som du måske også selv kan nikke genkendende til? Om sommeren er min makeup meget let, hvor den derimod er lidt ekstra på denne årstid. Med lidt ekstra mener jeg andre farver, med lidt mere knald på, f.eks. på læberne og en lidt tungere makeup generelt. Jeg bevæger mig dog stadig i, og fortrækker helt sikkert, det naturlige makeuplook.
Jeg har testet tre makeupprodukter fra Maybelline New York *. Et makeupbrand jeg har været glad for, og tyet til i mange år. Brandet laver makeup af god kvalitet, de følger med tendenserne og så er priserne meget fornuftige.
Matte, matte og helt igennem matte læber
De to læbeprodukter som jeg har testet, har det tilfælles, at de begge giver et mat finsih. Produkterne har bare hver deres formulering. Super Stay Matte Ink i farven 60 Poet, er en flydende læbestift, der har en fantastisk god dækkeevne og er meget intens i dens farve. Den tørre ret hurtigt på læberne og giver det her flotte matte look på læberne. Og så er den virkelig svær at fjerne igen! Dermed har den også en utrolig god holdbarhed.
Måden man nemmest fjerner Super Stay Matte Ink, er ved at bruge en olieholdig makeupfjerner.
Jeg synes hurtigt at mine læber, kan syne større når jeg bruger denne type af læbemakeup. Farven synes jeg personligt er en tand for lys til mine læber, men det ved man jo først når den kommer på. Umiddelbart ligner det på dens emballage, at det er en smuk lidt dyb koral farve, men den står bare ikke godt til min hud.
Læberne får ikke meget pleje af et sådan læbeprodukt. De kan derfor godt komme til at syne tørre. Mit råd til dig er, at bruge en lipskrub eller en tandbørste eller hvad du nu finder på, til at fjerne alt hvad der hedder tør hud og flager fra læberne, inden du påføre en mat læbestift. Og et hvilke som helst læbe-makeup-produkt for den sags skyld, men især de matte af slagsen. På den måde syner læberne pænere og mere velplejede, da en mat læbestift ikke skjuler nogen former for ujævnheder i læberne. Jeg bruger ikke selv de matte, hvis jeg har meget tørre læber. Det er ikke pænt og det kommer til at ligne at de er mere tørre end de egentlig er.
Det andet læbeprodukt er en helt almindelig klassisk læbestift som vi kender den, blot med et mat finish. Powder Matte/Ultra Mat læbestiften er mat, men ikke lige så mat som Super Stay Matte Ink. Farven jeg har er 10 Nocturnal Rose, som er en rigtig smuk efterår- og vinterfarve, helt perfekt til nu. Det er en dyb og mørkere baudouxrød farve, med en lille anelse af noget lilla over sig.
Super Stay Matte Ink, 60 Poet // Powder Matte/Ultra Mat, 10 Nocturnal Rose
The Colossal Big Shot Volum’Express Mascara
Denne mascara var for mig kærlighed ved første applikation. For waow nogle vipper jeg får. Den giver både flot volumen, længde og buk. Min mor spurgte mig tilmed en dag, om jeg havde kunstige vipper på, men nej det var bare The Colossal Big Shot mascaraen.
Det eneste lille minus ved mascaraen er, at jeg ikke kan fjerne den igen uden, at jeg har alt muligt sort snask inde i øjet, og det er bare hver gang. Jeg fjerner den ellers som jeg plejer at fjerne min mascara, og med samme makeupfjerner. Men det skal bare ind i øjet… Jeg ved ikke lige hvorfor.
Bruger du matte læbeprodukter? I så fald hvilke?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.