Elizabeth Arden Superstart cleanser & sheetmask

elizabeth arden superstart

Elizabeth Arden er klar med en undvigelse til deres Superstart serie. Med sin Superstart Skin Renewal Booster satte Elizabeth Arden en ny standard for hudplejeprodukter, som booster huden med målrettet og intens pleje af hudens yderste lag (hornlaget). De to nye tilføjelser til Superstart serien består af en cleanser og en sheetmask, som begge indeholder en avanceret formel med probiotika og effektive ingredienser, der genskaber hudens sunde og strålende glød. Produkterne styrker hudens normalflora af bakterier og dens naturlige reparationsmekanisme og så egner produkterne sig til alle hudtyper i alle aldre.

Normalflora og probiotika

På hudens overflade lever der en masse bakterie – milliarder af dem i både sunde og usunde udgaver. Men de skal altså være der, for at huden kan fungere optimalt. Hvis normalfloraen kommer i ubalance kan det give kroniske hudskader. Elizabeth Ardens produkter, med probiotika sætter huden i balance, giver den masser af fugt som resultere i en blød og behagelig hud med en flot udstråling. Og de kan sagtens anvendes selvom huden ikke er skadet eller i ubalance!

Superstart Skin Renewal Booster

Jeg har ikke slev prøvet det oprindelige Superstart produkt: Superstart Skin Renewal Booster *. Baseret på studier lyder produktet dog ganske udmærket. Mange oplever blødere hud, langt mere fugtmættet hud, samt at produktet reparerer og mindsker følelsen af skadet eller irriteret hud. Desuden oplever mange også en sundere hud med en forbedret hudstruktur. Produktet er dog et ”før serum produkt”, som skal påføres morgen og aften FØR påføring af serum og cremer.

Superstart Probiotic Cleanser

elizabeth arden superstart 2

Lad mig lige starte med at slå dette fast: det er en rens egnet til daglig anvendelse. Dette er noget jeg slev har været meget i tvivl om, da rensen også fungere som en dybderensende lermaske i og med at rensen indeholder en kombination af lyserødt og grønt ler, og så skal rensen sidde på huden i 1 minut før den skylles af. Det virker måske lidt voldsomt, men det fungere ganske udmærket.

Rensen * indeholder det samme probiotikakompleks som Skin Renewal Booster, som styrker hudens naturlig forsvarsmekanisme, samt glycerin der styrker hudens fugtbevarende evne. Den har en dejlig cremet og lækker konsisttens, den tørre ikke ind på samme måde som en lermaske. Dens duft er en smugle tør og leret, tilsat en mild, ren og skøn duft. Rensen kan godt være en smugle svær at vaske af huden.

Til gengæld så efterlades huden sundere, blødere, beroliget, friskere, mere strålende, fugtmættet og behagelig, og så kan porerne godt synes mindre.

Superstart Probiotic Boost Skin Renewal Biocellulose Mask

Sikke. Da. Et. Laaangt. Navn!? Når men sheetmasken her indeholder dobbelt så meget probiotika som Superstart Skin Renewal Booster. Det jeg bedst kan lide ved sheetmasker er, at de er vedet ind i serum som huden optager meget bedre når det påføres via en sheetmask, i forhold til når man bare smøre serum på huden.

Og så er biocellulose sheetmasker den lækreste form for sheetmasker. Det er bestemt ikke samme følelse af bruge en biocellulose sheetmaske, som det er at smække en våd og kold stof klud af en sheetmaske i hovedet. Biocellulosemasken er fremstillet af naturfibre fra 100 % fermenteret kokosvand. Jeg har dog ikke oplevet duften af kokos i nogle af disse typer sheetmasker. Fibrene er ca. 1000 gange tyndere end menneskehår. Det medføre at masken sidder helt tæt på huden og følger ansigtets konturer. På de måde kan huden absorbere de plejende ingredienser meget bedre, end hvis man påførte dem alene. Desuden har denne type af sheetmasker bare den lækreste konsistens; de er glatte, bløde og gummiagtige.

Masken indeholder som sagt dobbelt op på det famøse probiotikakompleks og så indeholder den glycerin, der styrker hudens fugtbevarende evne. Den indeholder natriumsalt fra hyaluronsyre (natriumhyaluronat), der virker som en naturlig fugtmagnet. Og så indeholder den også en blanding af ceramide 1, 3 og 6, kolesterol og phytosphingosine der er vigtige naturlige lipider, der findes i hudbarrieren, som reparere og genopbygger ceramideniveauet.

Sheetmaksen er nem at påfører huden, hullerne til øjnene er dog en tand for små og for tætsiddende, hvilket medføre at jeg føler jeg får produkt i øjnene. De giver effekt allerede efter første omgang; huden bliver friskere, sundere, mere fast og jævn og så bliver porerne mindre synlige. Der er dog et lille minus ved dem, og det er prisen. En pakke med 4 masker koster 350 kr. * hvilket svare til 87,50 kr. pr. maske. Når de anbefales at man bruger 1-2 gange om ugen bliver det alt for dyrt i længden!

Har du prøvet nogle af ovenstående produkter? Hvad synes du om dem?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Ansigtsmaskerne fra Peter Thomas Roth

ansigtsmaskerne fra peter thomas roth 1

Tilbage i januar var jeg til event i forbindelse med, at Peter Thomas Roth er blevet lanceret i Danmark. Du kan læse om selve eventet HER. Men i hvert fald så er Peter Thomas Roth også kendt under navnet King of Masks, hvilket bestemt ikke uden grund. Han har nemlig et bredt udvalg af ansigtsmasker, som dækker hele spektret af hudplejebehov; fugttilførsel, dybderens, eksfoliering, opstramning og reparation.

Ansigtsmaskerne

Pt. har Peter Thomas Roth lanceret 6 ansigtsmasker i Danmark, så det gælder om at finde den, eller de, ansigtsmasker der passer til lige netop din huds behov. Husk også begrebet ”multimasking”: huden kan have forskellige behov på f.eks. kinde- og pandeområdet, hvor det nogle gange kan være en fordel at anvende to forskellige masker.

Når men i hvert fald vil jeg prøve at guide dig igennem de 6 ansigtsmasker

ansigtsmaskerne fra peter thomas roth 2

24K Gold – mask

En luksuriøs anti-age maske, beriget med 24K guld. Masken skulle have en opstrammende effekt og givet et umiddelbart løft, reducere alders tegn og forbedre hudens spændstighed. Derudover skulle den give huden en intensiv fugttilførsel og efterlader den silkeagtig og med en vitaliserende udstråling. Masken passer til alle hudtyper med er målrette voksen hud (ca. 30+).

Umiddelbart igen duft, men flot er guldmasken – dog skal der lige tages forbehold for guldfarven og det lette glitter der er at finde i masken. Det er ikke just noget huden har behov for. Glitteret skulle give ekstra udstråling til huden efter brug, men i mine øjne hører glitter/glimmer ikke rigtig til i hudpleje.

Masken har en udmærket og lækker gel konsistens. Den er flot på, ingen tvivl om det! Man ligner jo en Gudinde. Dog synes jeg ikke at den gør noget for min hud? Den føles ikke specielt anderledes efter brug. Masken er ikke udtørrende og den efterlader ikke nogen form for glitter i ansigtet. Dermed synes jeg heller ikke, at min hud får nogen ekstra flot udstråling. Masken er desuden en tand genstridig at vaske af huden.

Blue Marine Algae – intens hydrating mask

Dette er, som navnet også indikere, en intens fugtmaske der skulle nære huden og fugte i dybden, samtidig med at den skulle hjælpe med at bevare hudens fugtbalance. Masken er beriget med Blue Marine alger, som har en beroligende effekt på huden. Desuden tilfører Blue Marine algerne nærringstoffer med optimal anti-age effekt, for at minimere fine linjer og modvirke tør hud OG beskytte huden mod frie radikaler og ydre påvirkning. Masken er velegnet til alle hudtyper.

Masken har en meget mild og behagelig duft af sæbe. Det er en tykkere gel maske, men jeg synes det er en positiv ting. Dog indeholder den en smugle meget let glitter. Når men i hvert fald så efterlades min hud mat, gummiagtig og faktisk en smugle tør…

Cucumber – gel mask

Dette er en oliefri og let gelmaske som skulle virke fugtende, afgiftende og beroligende. Den kan med fordel anvendes til at berolige huden i forbindelse med solsoldning, peeling, voksning eller udtørring. Masken er beriget med det kraftfulde agurkeekstrakt for at berolige og lindre tør og irriteret hud. Masken tilfører huden vitaminer og antioxidanter, minimere porer og giver huden en ny og mere frisk udstråling. Masken passer til alle hudtyper men er især god til tør og irriteret hud.

Umiddelbart er denne maske også duftneutral. Det er en let gel maske, som har en lille kølende effekt på huden, mens den sidder på. Huden efterlades mat og let stram. Jeg synes ikke rigtig, at jeg oplever at den decideres fugter huden, og heller ikke særlig beroligende. Jeg har blandt andet anvendt den i forbindelse med rødmen i huden, efter en skrap natcreme fra min hudlæge. Men den synes ikke at kunne mindske rødmen eller berolige min hud. Faktisk synes jeg at det er en lidt kedelig maske, som ikke har den store effekt på huden.

Irish Moor Mud – purifyind black mask

Irish Moor Mud er en nærende og dybderensende serie, som skulle eliminere urenheder og detoxe huden, samtidig med at huden gennemfugtes. Masken tilfører huden vitaminer, mineraler og kraftfulde antioxidanter. Derudover skulle den minimere synlige poreråbninger og fine linjer. Masken er målrettet til kombineret og fedtet hud.

Heller ikke denne maske har nogle duft, den er til gengæld meget tyk og meget sort. Konsistensen er lækker og dækkende. Jeg havde en forventning om at det ville være ligesom en lermaske. Men det er det bestemt ikke. Der er ikke noget udtørrende eller krakelerende over masken mens den sidder på huden. Jeg synes ikke at kunne mærke noget fugtgivende over masken, modsat synes jeg faktisk at den tørre min hud ud. Min hud efterlades en smugle tør og oliefri.

Pumpkin – enzyme mask

Dette er en tredobbelt eksfolieringsmaske, som øjeblikkeligt skulle give en mere jævn hudtone. Masken eksfoliere huden i tre niveauer; AHA syre (læs evt. DETTE indlæg om AHA og BHA), græskar enzymer og fine krystaller af aluminiumoxid. Masken skulle udjævne hudens struktur, fremme cellefornyelsen og fjerne fine linjer og rynker. Masken kan anvendes til alle hudtyper, men er især velegnet til træt og livløs hud.

Den dufter lækker spiselig af jul og kanel/nellike, men jeg kan også fornemme noget naturligt, som nok stammer fra græskar. Det er som sagt en enzym maske, men den har også en masse korn i til den mekaniske peeling. Dette er min favorit maske. Modsat de andre masker mærker jeg rent faktisk at den virker, mens den sidder på huden. Den indeholder MANGE små korn, og så er den en smugle genstridig at vaske af. Huden efterlades glat, mat og IKKE blankpoleret, som jeg selv havde frygtet.

Rose Stem Cell – bio-repair gel mask

Også denne maske er i anti-age kategorien og passer til alle hudtyper. Den skulle reducerer fine linjer og rynker øjeblikkeligt og give en mere fast hud, med en mere jævn tekstur. Derudover skulle den gennemfugte og give en bedre udstråling. I serien Rose Stem Cell bliver der benyttet stanceller fra roseplanten, som bliver regenereret og bibeholdt via en banebrydende bioteknink – meget spændende i øvrigt!

Skøn mild og frisk duft men en snert af blomster. Også denne maske er en gel masken, men den har faktisk også en lækker cremet konsistens over sig ved påføring. Den er genstridig at vaske af ansigtet. Til gengæld kan jeg faktisk godt lide Rose Stem Cell masken. Min hud efterlades fugtet og glat.

Afrundende om maskerne
Generelt om maskerne vil jeg sige, så man skal være meget gavmild med produkt

Et ”lille/stort” minus ved disse masker er dog at der er tilsat farvestoffer. Ingen tvivl om at det er nogle skønne farver som især den grønne og lyserøde maske har, MEN farvestoffer (eller glitter) er altså ikke noget vores hud har behov for. Planteekstrakter er i de fleste tilfælde farveløse. MEN, MEN, MEN maskerne er godkend og tilpasset EU’s stramme regler, så noget må jo være i orden alligevel.

Dernæst vil jeg sige at flere af maskerne ikke har levet op til mine høje forventninger til King of Masks. Jeg er faktisk rigtig skuffet over størstedelen af maskerne desværre. Jeg synes absolut ikke, at de er den meget høje pris værd. Det er faktisk kun to ud af seks masker jeg kan lide, og det er Pumpkin og Rose Stem Cell maskerne.

Vil du prøve maskerne på egen hud, for at se om de er noget for dig? Så nøjes med at købe det lille ”testsæt”, som indeholder alle 6 ansigtsmasker af 14 ml. stykket. Sættet kan købet HER, det er lige nu på tilbud til 220 kr.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Tan-Luxe the face self tan drops

tan-luxe the face anti age 1

Tan-Luxe er et helt nyt brand for mig, da jeg ikke har prøvet nogle af deres produkter før. Jeg har nu testet deres the face self tan drops, som er en anti-age selvbruner til ansigtet, som skal mikses i en serum, ansigtsolie eller creme. Tan-Luxe the face self tan drops er spækket med tri-collagen booster, som giver en undgommelig udstråling til den ellers matte og farveløse hud. Den indeholder desuden glycopeptider, hindbærkerneolie, aleo vera og vitain E for at booste hudplejerutinen.

Produktet har dog den her klassiske/karaktaristiske lugt af selvbruner når den er alene. Det er lugten af sur ferskenyoghurt jeg hentyder til. Men når den blandes sammen med et andet produkt neutraliseres det meste af lugten. Heldigvis, for jeg er virkelig ikke fan af den!

Anvendelse: Man skal bruge 1-4 dråber af Tan-Luxe the face self tan drops som blandes i en ansigtscreme, -serum eller -olie og massere det godt ind i huden om aftenen. HUSK at vaske hænderne meget grundigt efter at have masseres produktet ind i ansigtet.

tan-luxe the face anti age 2

Hvad viser google?

Før jeg startede med at teste Tan-Luxe the face self tan drops lavede jeg en hurtig Google søgning, for ligesom at finde ud af hvad jeg havde med at gøre. Der kom en række før- og efterbilleder frem, som alle havde en meget tydelig farve forskel. Blandt andet fandt jeg dette billede:

29663862_2055575164482999_136290253_n

Men læg så lige mærke til flere faktorer på før og efterbilledet, som efter min mening er billedmanipulation… Der er ret stor forskel på både baggrundsfarven og T-shirten der skal forestille at være den samme. Jeg tror at der er skruet ned for farven på førbilledet og skruet op for farven på efterbilledet. Noget er i hvert fald helt forkert. Og sådan er det på mange af de billeder jeg har fundet.

Mit resultat

29663691_2055575177816331_835832638_n

Før- og efterbillede: ingen makeup og ingen redigering.

Jeg har prøvet at tage begge billeder i samme lys, hvilket ikke altid er helt nemt, men jeg synes det er lykkedes meget godt. Men selvom der skulle være en lille lysforskel, kan man stadig se, at det ikke er meget brun jeg er blevet. Så den har i hvert fald ikke virket på samme måde, som de fleste af billederne, som jeg har fundet ved en simpel Google søgning. Jeg har fået en let gylden glød, som jeg kan se på før- og efter billedet, men det er ikke noget som nogen har kommenteret på. Der har dermed ikke været nogen tydelig eller dramatisk farveforskel at se. Efter allerede 2 dage kunne jeg se en lille effekt. Men hvis jeg ikke selv viste det, ville jeg nok ikke kunne se nogen forskel.

Mellem før- og efterbilledet har jeg brugt mellem 2-4 dråber Tan-Luxe the face self tan drops hver aften i halvanden uge. I starten var jeg MEGET forsigtig, i og med at jeg havde set billederne fra Google, som angiveligt kun skulle have brugt 2 dråber, en gang dagligt i 3 dage… Mit resultat er ikke i nærheden af deres (fub) billeder.

SÅ man kan ikke regne med billederne på Google. Men når det så er sagt så giver Tan-Luxe the face self tan drops huden en let, fin og naturlig solkysset hud med en sund glød.

Kender du Tan-Luxe?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Matas øjenmakeupfjerner gelé

matas øjenmakeupfjerner gelé

Dette er en af mine, hvis ikke i ental, absolut favorit øjenmakeupfjernere! Det er en klar og meget let, skånsom og ikke mindst kølende gel, som er god for den tynde og sarte hud omkring øjnene. Øjenmakeupfjerneren er fri for olie, hvilket jeg rigtig godt kan lide, da jeg synes at jeg hurtigt bliver beget ind, når der er olie i mine øjenmakeupfjernere.

Husk at fjerne makeup før sengetid!

Altid. Husk det hver dag. Huden har brug for at blive renset, og vipperne har brug for at blive renset. Til det er en god øjenmakeupfjerner uundværlig. Og til det har Matas lavet et fantastisk produkt. Øjenmakeupfjerner gelen fra Matas er nemlig behagelig og mild og så sviger den på ingen måde huden omkring øjnene. Og så en den bare forfærdelig effektiv.

Jeg fjerner først øjenmakeuppen groft med en vatrondel, for derefter at tage de mere genstridige rester med en vatpind. Den tager simpelthen alle resterne som sidder tæt langs øjenkanten. Jeg synes ofte at rester fra mascara kan være utrolig svært at fjerne. Det er ofte meget genstridigt. Jeg synes desværre at det er langt fra alle makeupfjernere der kan præstere at fjerne resterne – men gelen her tager det hele med sig.

Et lille tip til brug af denne øjenmakeupfjerner

Inde i låget, der hvor det tilsluttes om hullet til flasken, er der ligesom en lille brønd. Den brønd bruger jeg rigtig meget. Jeg tager lige og vender flasken på hovedet og ryster en gang, så der kommer produkt op i brønden. Derefter åbner jeg låget og så kan jeg meget nemt få makeupfjerner på hele min vatpind. Det er skide smart!

Har du prøvet denne øjenmakeupfjerner gelé fra Matas striber? Hvad synes du om den?

Kærligst C.
Continue Reading