I morgen starter jeg i klinik (klink er vores form for praktik) i Slagelse, på mikrobiologisk afdeling. Og derfor er det fra nu af og de næste 8 uger, forbudt med lange negle og neglelak. Så i dag har jeg måtte sige farvel til længden på dem, efter de ellers har fået lov til, at gro fint det sidste stykke tid.
Men sådan er det i mit fag, som bioanalytiker, og det må jeg jo bare tage med. Jeg har også længe overvejet at klippe håret til en skulderlængde. Når jeg er færdig uddannet skal mit hår også været sat op hver dag, og med den længde jeg har nu, er hestehale ikke nok oppe, så det er knold dag ud og dag ind, de gange jeg har været i klinik, i nogle uger er jeg blevet så træt af at have knold, for det er også rigtig tungt for hovedet og min hovedbund bliver helt smadret. Og med hvid kittel, ingen neglelak eller smykker er det eneste man kan gøre ved sig selv – så man ser lidt interessant ud, mit hår, makeup og lidt øreringe/halskæde. Så min tanke er, at håret ryger i hvert fald når jeg er uddannet om 2 års tid, måske før, det er bare en svær beslutning, da jeg har meget langt hår, MEN jeg synes også at det er virkelig kedeligt som det er nu, bare langt og glat og fladt, så nu må vi se.
Men jeg glæder mig også til at starte i klinik, for at se hvad det egentlig sker på en mikrobiologisk afdeling, og så er det jo rigtig spændende med bakterier! Desuden er det noget lidt andet, at være ude i klinik på sygehuse, hvor det hele rent faktisk sker, i forhold til almindelig klasseundervisning.
Derudover har jeg anskaffet mig nogle lækre nye nike sko, der giver lidt farve til den ellers hvide uniform.