Duften af Pinita Colada

Duften af Pinita Colada

Som jeg også skrev i et tidligere indlæg, er dette års limited edition serie fra The Body Shop, duften af pinita colada. Serien består af i alt 4 produkter; body butter, body sorbet, body scrub og shower gel. Jeg har købt en gaveæske der indeholder 3 af produkterne, body butter (200 ml.) og scruben (250 ml.) er i normal størrelse mens shower gelen er en lille rejsestørrelse (60 ml.). Ved siden af de 3 produkter hører også en vaske svamp med, i samme råhvide farve som serien nu har. Sættet koster 350 kr.

Først og fremmest duften: den var faktisk ligesom jeg havde forestillet mig og håbet på. Det er altid spændende med The Body Shops serier, for selvom en serie skulle dufte af en bestemt ting, er det ikke altid som forventet. Men Pinita Colada seriens duft er mild og sød – uden at være kvalmende, og kombinationen mellem kokos og ananas er hel perfekt, de er der begge to uden at den ene overskygger den anden.

For det andet, så er jeg hel vildt med designet. Jeg synes det er så flot, det er enkelt men der er også en masse små detaljer, som boblerne. Det er et friskt og sommerligt design, i skønne farver.

Shower gel: Dette er en af de mere cremede og tyktflydende geler fra The Body Shop, meget behagelig.

Body scrub: Den største overraskelse er konsistensen, den er virkelig blød, som i smeltet blød. Det var slet ikke som jeg forventet, men en positiv overraskelse. Den er ikke så grov i det, men der er mange små korn, samt revet kokosflager – rigtig lækker.

Body butter: Den er også virkelig lækker. Body butteren er blød og cremet og effekten på huden er en øjeblikkelig blødhed, lidt kølene og huden føles velplejet efterfølgende. Påføringen er også dejlig smooth. Det er jo selvfølgelig en fed creme, men jeg synes faktisk ikke, at den er lige så klistrende som nogle af deres body buttere er.

Så meget lækkerhed koncentreret ned i en lille smuk krukke – The Body Shop har gjort det igen.

Pinita colada

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *