Til maj er der igen Adax lagersalg i Roskilde

Det er igen ved at være tid til Adax lagersalg, som afholdes hvert halve år. Jeg kan varmt anbefale jer at tage et smut forbi. Indgangen er gratis og om man kommer torsdag, fredag eller lørdag er der nye vare hver dag, og der er et væld af vare kan jeg godt fortælle! Jeg er lige imponeret hver gang.

Om du er stor Adax fan/afhængig som jeg er, eller om du ønsker en ny lækker taske eller pung eller måske bare en værtindegave, hvad ved jeg, så er priserne fantastiske og kvaliteten i top. Jeg har været med til lagersalget de sidste to gange, og jeg regner stærk med at skulle derind igen denne gang. Lagersalget er i Roskilde fra torsdag den 2. maj til lørdag den 4. maj.

Forår 2018

adax lagersalg 1

Sidste forår købte jeg en stor arbejdstaske. Den koster normalt 1999 kr. men jeg fik den til 800 kr. Derudover købte jeg en fin brun pung til 200 kr., den koster normalt 799 kr. Og så købte jeg de absolut lækreste luffer jeg til dato har ejet. Udenpå er de halvt strikket og halvt af læder, og inden i er de af en form for ultrablødt filt. Lufferne gav jeg 100 kr. og de koster normalt 299 kr.

Efterår 2018

adax lagersalg 2

Jeg fik aldrig brugt den store taske fra forårets lagersalg ret meget. Jeg synes faktisk at den var for stor og lidt for klodset som arbejdstaske. Jeg havde bare altid ønsket mig den, da jeg var under uddannelse, hvor den også ville have været perfekt, til computer og bøger. Men ikke kun til pung og madpakke.

Derfor var mit formål også at finde en ny og mere passende arbejdstaske ved sidste lagersalg. Og jeg fandt en. Den sorte rygsæk gav jeg 400 kr. for, som normalt koster 1499 kr. Desuden købte jeg min mors fødselsdagsgave; en smuk grå clutch til 300 kr. som normalt koster 899 kr. Jeg var faktisk ret misundelig over at den var til hende, jeg synes nemlig den er så smuk.

Går du til lagersalg?

Knus Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *