Ariana Grande Cloud inspireret af håb og optimisme

Ariana Grande Cloud 1

Et er at Ariana Grande er en fantastisk kvinde; hun er smuk og synger fantastisk. Men noget andet er, at hun også har lavet nogle fantastiske dufte. Jeg har tidligere fortalt jer om hendes Moonlight duft, som stadig er en favorit hos mig. Og nu har hun lige lanceret endnu en skøn duft; Cloud *.

Ariana Grande Cloud

Cloud duften er inspireret af håb og optimisme, og så er designet på falkonen noget anderledes end hendes eksisterende sortiment. Den leder mine tanker hen på dagdrømme en dejlig varm solskinsdag, hvor man kan ligge og kigge op i himlen. Falkonen i sig selv er klar lyseblå, meget stilren, der sker ikke så meget på selve falkonen. Men den kommer også med en holder; en hvid sky. Falkonen skulle symbolisere øjeblikke, hvor man som svævende på en sky ser en lys fremtid i horisonten. Og det er lige præcis hvad jeg skuer på den private front.

Duften er et udtryk for positivitet, glæde, håb og lykke fra Ariana til sine fans.

Ariana Grande Cloud 2

”I love the peaceful beauty of clouds – they are both magical and comforting at the same time. I wanted to create this amazing feeling of hope and happines, and share it with my fans everywhere. That’s what CLOUD is for me – a beautyful, optimistic scent to give love and comfort to anyone that sprays it” – Ariana Grande

Cloud duften er perfekt; den er blød og rund, cremet og sødt og forførende. Og der er absolut intet kvalm over den. Det er en legende ung duft, og ikke en duft jeg ville forbinde med en buisneswoman. Cloud har vanedannende topnoter af lavendel, bergamotte og pære. Flirtende og blomstrende hjertenoter af cremet kokos og blød konfekt blandet med vaniljeorkidé. Og så har den en mystisk basisnote af sensuel musk og sexede trænoter sammen skaber en varm vanedannende og forførende duft. Jeg vil dog sige at der ikke er meget kokos over duften.

Har du duftet nogle af Ariana Grandes dufte?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Nyhed fra Nivea: MicellAIR Expert

nivea micellair skin expert

Nivea har lanceret noget nyt i en sort og pink harmoni. Måske du allerede har set de nye produkter på hylderne? Jeg er i hvert fald stødt på dem i blandt andet Netto. Den nye serie af produkter har fået navnet MicellAIR Expert der på nuværende tidspunkt består af tre effektive renseprodukter, til at fjerne makeup af både den vandfaste og langtidsholdbare slags.

Nivea MicellAIR Expert

Make-up Remover Wipes: Nu er jeg ikke den store fortaler for udelukkende at bruge en renseserviet som eneste rens. Jeg bruger dem til at fjerne min makeup med, som de også klare rigtig fint. Servietterne er tilpas fugtet og behagelige i brug. Men derefter får mit ansigt altså en rigtig rens, med et rigtigt renseprodukt. Jeg er meget overrasket over hvor parfumeret disse wipes er, jeg synes faktisk at det er lige en tand for meget af det gode.

Wipes er lette at have med sig på farten og gør makeupfjerningen nem og i de helt sjældne tilfælde, hvis du virkelig er alt for træt til at rense og pleje huden, kan de bruges. Det vigtigste er bare at makeuppen bliver fjernet før du lægger dig til at sove. For din huds skyld.

MicellAIR Expert: Dette er sådan set en micellar water, næsten som vi kender dem. Det er faktisk første gang, at jeg har prøvet en anden variant af en micellar water, jeg synes generelt at alle miceller waters er meget li hinanden. Micellar wateren kan bruges til både ansigt og øjne, den fjerner effektivt al slags makeup, og så virker den også fugtgivende på huden.

Både ved denne micellar water og ved øjenmakeupfjerneren, som jeg fortæller om bagefter, gælder det at de er i to faser og skal rystes godt sammen. Ligesom ved olieholdige makeupfjernere. Og det har jeg i hvert fald slet ikke set hos en micellar water før, har du? Jeg havde en forventning om at jeg ville kunne mærke den her olieret effekt, som jeg kender fra andre to fase produkter. Men intet kan jeg mærke, der bare minder om olie på huden.

MicellAIR Expert indeholder tørolier, sort te og micellar-teknologien, der respekterer hudens naturlige balance. Og så skal den jo selvfølgelig ikke skyldes af huden efterfølgende. Jeg bruger stort set altid en micellarwater som rens af ansigtet om morgenen, da det er en nem, hurtig og effektiv måde at rense ansigtet på.

Eye Make-up Remover: Denne øjenmakeupfjerner er også dejlig effektiv og blid mod vipperne. Tippet er sådan set bare at holde en vatrondel med produkt ned over vipperne i 10 sekunder, hvorefter mascara og andet øjenmakeup fjernes i et snuptag. Vipperne skånes på den måde også ved at du slipper for at gnide dem.

Som sagt er også denne delt i to faser, som skal rystes godt sammen før brug. Og heller ikke denne efterlader nogen form for olieret effekt efter sig. Jeg kan nemlig fortælle at jeg hader olieholdige makeupfjernere, jeg bryder mig ikke om hvordan de som oftest efterlader huden.

Jeg er meget positivt stem over de tre nye Nivea MicellAIR Expert produkter. De er effektive og har et flot ydre.

Er du stødt på Nivea MicellAIR Expert endnu?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

This is an oil non oil fra Davines

davines This is an oil non oil 1

Jeg har tidligere skrevet om et af Davines more inside produkter, du kan læse om this is a relaxing moisturizing fluid HER. Men det var langt fra det eneste more inside produkt. I dag vil jeg fortæller jer om deres this is an oil non oil. Det der karakteriserer Davines more inside produkter, er at de er pakket ind. Man kan ikke se selve produktet, og så er deres navne lidt mystiske. Jeg anede slet ikke hvad det forrige produkt var for noget, og dennes navn this is an oil non oil er også lidt tvetydigt.

davines This is an oil non oil 2

En ting jeg er lidt ærgerlig over, er deres emballage. Jeg synes dens indpakning er virkelig flot, og jeg synes det er super sjovt at der på indersiden af indpakningen er tegninger. Men selve produktet er ikke særlig flatterende eller spændende at se på. Det samme galt for this is a relaxing moisturizing fluid.

Davines more inside; this is an oil non oil

This is an oil non oil er som navnet antyder en olie og så alligevel ikke. Jeg skal måske lige nævne at produktet er til håret? Ideen i det, synes jeg lyder virkelig god! Men i praksis ved jeg nu ikke rigtig. Det er som sagt ikke en olie, men den har samme gode egenskaber, som en hårolie. Konsistensmæssigt er det en meget flydende gel, som virker fugtgivende på håret uden at tynge det, eller at få det til at se fedtet ud. Sidstnævnte er noget jeg synes mange hårolier kan have tendens til at gøre. Derudover skulle ”olien” desuden have en anti-filtre effekt.

”Olien” er velegnet til alle hårtyper og så har den en behagelig mild og sød duft. Selve flasken virker umiddelbart er en smule upraktisk, men det er den faktisk ikke. Den er meget stor; en 250 ml tyk flaske gør det ikke helt optimalt, at få et par dråber ud af. Men det fungerer alligevel rigtig godt, jeg har i hvert fald ikke spildt en eneste dråbe eller beget flasken ind i produkt.

Jeg bruger en meget større mængde (!) af dette produkt, end jeg ville have gjort med en almindelig hårolie. Desværre oplever jeg bare ikke den store effekt ved at bruge den. Når produktet påføres i hårspidserne syner de fugtige og ser ud som var der olie i. Men det trænger ind i håret meget hurtigt, hvorefter det efterlades tæt på tørt. Det er i hvert fald ikke noget jeg oplever ved almindelige hårolier, og så kan jeg ikke mærke nogen ekstra plejede effekt i håret. Det eneste jeg oplever at produktet gør er, at mit hår bliver en lille smule glattere, ellers intet.

Har du prøvet nogen af Daviens more inside produkter?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Den skønne Ritual of Ayurveda serie

Ritual of Ayurveda

På billedet ses et udpluk af serien Ritual of Ayurveda

Rituals er og bliver et af mine favoritbrands. De laver simpelthen de lækreste produkter. Jeg er vild medprodukternes konsistenser, for ikke at tale om de mange helt igennem fantastiske dufte, som de forskellige serier har. Selvom jeg er vild med stort set alle Rituals serier, så er der serier som blandt andet Ritual of Ayurveda, der skiller sig lidt ud. Ritual of Ayurveda serien har en duft af Indisk rose og honning fra Himalaya, hvis kombination går op i en højere enhed. Det er en fantastisk duft!

Til hjemmet

En ting jeg rigtig godt kan lide ved Rituals’ mange serier er, at man kan få produkter til andet end bare kroppen. Man kan også få skønne og velduftende produkter til hjemmet. I Ritual of Ayurveda serien er der blandt andet både håndsæbe og duftpinde. På den måde kan hjemmet også få en skøn, sødmefuld og behagelig duft af rose og honning. Honning duften er ikke en ren og naturlig duft af honning, umiddelbart kan jeg ikke spore honningduften som jeg kender den.

Til kroppen

Men det er jo kropspleje der er det essentielle ved Ritual of Ayurveda serien. Som sagt er det kun et lille udpluk jeg har vist på billedet øverst oppe. De har mange flere produkter. Blandt mine favoritter er især tre produkter, som er favoritterne blandt alle af Rituals serier; foaming shower gel, body scrub og body cream.

Det første produkt er deres Harmonizing foaming shower gel. Konsistensmæssigt kunne det lige så godt være en barbergele. Og det er absolut lækkert at sæbe sig ind i denne tykke skummende masse. Det næste produkt er deres rejuvenating himalayan salt scrub. Deres body scrubs er altid lækre og fantastiske på huden, og denne er ingen undtagelse. Dog gør den noget jeg ikke har oplevede en scrub gøre før. Den gør at min hud efterfølgende føles meget kold. Selvom jeg står under den varme bruser, kan jeg komme til at fryse, efter at have givet kroppen en omgang scrub. Jeg tænker at det er på grund af det olielag som scrubben efterlader på kroppen. Jeg tænker at det varme vand ikke rigtig kan trænge igennem? Det sidste produkt, og nok den ypperste favorit i Ritual of Ayurveda serien er balancing body cream. Det er en tykkere kropscreme af slagsen, som skal masseres godt ind i huden. Til gengæld efterlader den huden dejlig blød og yderst velduftende. Men har jeg lige brugt scrubben, følger jeg intet behov for også at creme kroppen ind, da den efterlades blød, velplejet og let olieret.

Desuden fås der også en body mist (blissful body mist), der modsat de andre produkter jeg har fortalt om, kun dufter af rose. Og det er rose på en gammeldags måde, en måde som minder mig om min farmor. Det er bestemt ikke end dårlig gammelkoneduft, men klassisk og gammeldags. Serien indeholder også hårplejeprodukter og håndcremer i forskellige udgaver. Jeg har faktisk også skrevet om tre produkter til hænderne fra Ritual of Ayurveda, som du kan læse HER, hvis du endnu ikke har læst indlægget.

Shampooen overraskede positivt

Og til slut vil jeg lige fortælle om seriens shampoo. Jeg havde faktisk ikke særlig store forventninger til den. Jeg havde en ide om, at den ikke ville være særlig behagelig at bruge, og give mit hår en struktur jeg ikke bryder mig om. Men den overraskede mig på alle punkter. Det er så lækker en shampoo. Den er blød og skummer dejlig meget op, den er behagelig at massere ud i håret og så efterlader den selvfølgelig håret rent og velduftende. Shampooen hedder nourishing ultra-shine shampoo, og det synes jeg ikke passer. Jeg oplever i hvert fald ikke at mit hår er specielt skindende efterfølgende. Men ellers en super lækker shampoo.

Har du en favoritserie fra Rituals?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading