Disse to produkter er de første, som jeg har prøvet fra det tyske øko-brand; Lavera. Og det er da heller ikke et dårligt bekendtskab som jeg har fået. Jeg har nemlig fået lov til at teste to af deres SOS HELP produkter, som er meget passende for årstiden. Det evige vinterproblem er, at kulden påvirker mine hænder og læber. Især mine læber har det forfærdeligt vinteren over, selvom jeg plejer og fugter nat og dag!
Lavera SOS HELP lip balm og hand balm
Lip balmen er ny i deres SOS HELP sortiment. Det er en økologisk og vegansk læbebalm, som er specielt udviklet til læber, der har været udsat for barske forhold, med en øjeblikkelig virkning. Det er en farveløs, tyk og flydende balm, som let og blødt fordeles hen over læber. Balmen har en dejlig frisk duft/smag fa pebermynte. Balmen indeholder blandt andet økologisk echinacea og økologisk melisse, der er udviklet til regenerering af sprukne læber, giver intensiv pleje og beskyttelse for at opretholde en naturlig hudbarriere.
Som stor forbruger af læbepomade vil jeg sige at denne er meget ude mærket. Den er noget federe at have på læberne end en almindelig læbepomade, men den virker også en tand mere plejende. Jeg vil gerne råde jer til at skrubbe læberne før i bruger den, for at fjerne døde og tørre hudskaller fra læberne. Balmen sidder MEGET bedre når læberne lige er skrubbet, om det er med en lipscrub eller en tandbørste er i og for sig ligegyldigt. Jeg synes personligt at det er meget ubehageligt at have sådan en fed balm på læberne, hvis jeg kan mærke små løse hudflager hænge fast i balmen på læberne.
Kulden er selvfølgelig også hånd mod resten af kroppens hud. Læberne er dog særligt udsat for påvirkning af kulden, da huden på læberne er betydeligt tyndere, og desuden producere læberne ikke selv fedt på samme måde som den omliggende hud gør det. Og vi vil selvfølgelig gerne kunne give et flot smil med på vejen, med fugtede, sunde og velplejede læber selvom det er vinter?
Dernæst har vi deres SOS HELP hand balm, som er ideel til tørre, revnede og/eller sprukne hænder. Håndbalmen skulle virke fugtgivende, blødgørende og udglattende. Den trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade hænderne fedtede. Cremen indeholder en rigt cellebeskyttende kompleks bestående af mandelolie, kakao- og sheasmør, som ligger sig som en beskyttende film på huden, for at bevare hudens fugtniveau.
Personligt er jeg ikke særlig vild med håndbalmens duft. Jeg synes den er for parfumeret, kunstig og lidt kvalm. Dens duft minder lidt om labellos classic læbepomade, som jeg heller ikke bryder mig om, samt en snert af lakrids. Som håndcreme er den god, men i hvert fald så er duften ikke noget for mig.
Skal du på skiferie er sådanne typer af produkter et must at have med sig. Kulden påvirker mere end man umiddelbart lige skulle tror.
Kender du Lavera?
Kærligst C.
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.