Rens af huden med L’Oréal Paris Rare Flowers

rare flowers L'oreal Paris 1

Jeg kender mest til L’oréal i forbindelse med deres makeup. Deres skønne og absolut lækre makeup. Men de har længe, for ikke at sige tæt på altid, også haft hudpleje i deres sortiment. Men i hvert fald så har jeg altid haft det lidt svært med lige præcis makeupbrands der laver hudpleje. Jeg ved ikke hvorfor, men noget siger mig bare, at det ikke har samme gode kvalitet, som produkter fra decideret hudplejebrands.

Om ikke andet så har jeg fornyligt testet og skrevet om deres vidunderlige smooth sugars clearing scrub, som overraskede mig dejlig positivt. Så den mærkelige ide jeg altid har haft med hudpleje fra makeupbrands, er en ide jeg bør glemme og give produkterne en reel chance i stedet for. Derefter kan jeg bedømme de individuelle produkter ud fra oplevelsen, og ikke ud fra min fordom. Jeg har dog testet et par renseprodukter fra L’Oréal, som jeg vil fortælle om i dag, hvor jeg efterfølgende ikke føler den samme begejstring, som jeg gjorde med deres scrub. Ikke at sige at de er decideret dårlige, de er bare ikke mine typer, så om sige. Men nu har jeg prøvet dem, og så vil jeg sige at meget dyre hudplejebrands også kan lave hudplejeprodukter der ikke falder i min smag. Man er nød til at opleve produkterne på egen hud, før man kan have en reel holdning til dem!

L’Oréal Rare Flowers

Rare flowers er en renseserie udviklet af L’Oéal Paris, der især velegner sig til tør og sensitiv hud. Produkterne indeholder alle tre en kombination af nøje udvalgte ekstrakter fra rose og jasmin, der begge er kendt for deres beroligende egenskaber. Produkterne har alle en skøn og meget mild blomsterrig duft, som jeg synes er meget passende til serien.

Makeup Removal Cream

Man har vel altid en form for forventning til et produkt. Det havde jeg i hvert fald til hver af de tre produkter. Om ikke andet, så fandt jeg hurtigt ud af at denne makeup removal cream ikke var hvad jeg havde forventet, efter at have læst dens brugsanvisning på bagsiden. Den var faktisk en stor modsætning til mine forventninger.

Makeupfjerneren er for det første IKKE til øjnene, for det andet kan den bruges som rens af huden alene og sluttes af med en toner. Desuden skal den påføres på et fugtet ansigt og fjernes med vatrondeller. Det skal siges, at der går ret mange vatrondeller til sådan en omgang. Produktet fjerner makeuppen tilfredsstillende, men jeg ville ikke bruge den som rens af huden alene. Og så kan jeg tilføje at en micellar water er 100 gange nemmere at have med at gøre, og så har en micellar water samme virkning; fjerner makeup og renser huden OG så kan den bruges til øjenmakeup. Så nej, makeup removal cream er ikke rigtig blevet et hit hos mig.

rare flowers L'oreal Paris 2

Cleansing Milk

Heller ikke deres cleansing milk var som jeg forventede. Jeg tænkte at dette var en mere almindelig rens. Men nej. Denne her skal påføres ansigt og hals med en vatrondel, og ansigtet behøves ikke at være fugtet. På bagsiden er der ikke oplyst, om produktet skal skylles af huden efterfølgende? Men det gør jeg, selvom jeg har haft min tvivl. Rensemælken masseres ind i huden, så der er ikke så meget tilbage at vaske af igen. Jeg oplever at den fjerner min makeup, den renser huden og efterlader den blød, ren og smidig.

Purifying Toner

Her har vi til gengæld et produkt der lever op til forventningen om en helt almindelig toner! Den er en smugle tykkere end en almindelig toner, ellers er alt som det skal være for en standard toner. Måske I har gættet det, ellers så kan jeg fortælle at den er mild og UDEN alkohol, og virker derfor ikke udtørrende for huden. Den fjerner de sidste rester af snavs fra huden som de to ovenstående produkter ikke har fjernet. Og jeg oplever altså desværre ofte at der er en lille smule snavs af den ene eller anden form tilbage, når jeg har brugt en af Rare Flowers renseprodukterne.

Så alt i alt vil jeg side at dette ikke er en favorit trio. Der findes bedre alternativer til makeupfjernelse, hvor jeg selv klart ville fortrække en micellar water. Men der findes også bedre alternativer til rens af ansigtet. Jeg skal i hvert fald personligt bruge produkter, som renser huden mere dybdegående end disse kan præstere.

Bruger du nogle af L’Oréal Paris’ hudplejeprodukter?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Mild scrub & micellar fra embryolisse

embryolisse lotion micellaire

Måske du allerede har læst min anmeldelse af embryolisses ansigtscreme hydra-mat emulsion? Om ikke andet, så har jeg fået fingrene i flere produkter fra brandet, og jeg skriver pt også på endnu en anmeldelse af et embryolisse produkt, men mere om det en anden dag! I dag vil jeg fortælle om to produkter, der hører under rensning af huden; en micellar water (Lotion Micellarie) og en ansigtsscrub (Crème Exfoliante).

Lotion Micellarie

Dette er som sagt en micellar water, og en meget almindelig standart en af slagsen. Den både renser huden, fjerner makeup og toner huden, og så er den velegnet til brug af alle hudtyper. Jeg renser og plejer ansigtet, som I nok allerede ved, både morgen og aften. Om aftenen går jeg mere i dybden med en ordentlig rens, hvorimod jeg om morgenen bruger en hurtig og effektiv metode, som i lange tider har bestået af en micellar water af den ene eller anden form.

Denne micellar water indeholder blandt andet kamille og kornblomst, der begge medvirker til at rense og berolige huden, mens troldnød og glycerin toner hudens overflade. Den skulle både fugte, balancere huden og mindske rødmen. Sidstnævnte er jeg ikke helt enig i at den gør. Min hud har i hvert fald samme rødmen før anvendelse som efter, også selvom jeg har anvendt den på daglig basis, i et langt stykke tid.

Micellar wateren, og scrubben for den sags skyld, har den samme duft som mange andre af embryolisses produkter også har.

Crème Exfoliante

Når jeg endelig skal bruge en ansigtsscrub, skal det også være en som rent faktisk scrubber huden. Embryolisses Crème Exfoliante er til en start meget mild, overfladisk og cremet. Hver gang jeg bruger den, tænker jeg at den ikke er som jeg husker den? For der er faktisk nærmest intet scrub over den, når jeg begynder. Men som den masseres ud i huden, kommer de mange meget små kron til deres rette. Scrubben udvikler sig til at være en okay en af slagsen, som sagtens kan mærkes på huden, men samtidig virker mild og cremet.

Kender du embryolisse?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

NYX eyebrow cake powder

nyx eyebrow cake powder 1

Det her bryn kit fra NYX Cosmetics er et sødt lille kit. Og jeg mener sød, mere er det ikke rigtig… Udefra er selve brynpudderen og bryngelen ædelsten. Jeg ved ikke om det bare er mig, men åbner den ikke i den forkerte side? Når men i hvert fald, så indeholder kittet som sagt en brynpudder i to farvenuancer af brun, en bryngel/balm og to små redskaber; en brynpensel og en brynbørste. Jeg kan ikke rigtig bruge de to redskaber, deres skaft er simpelthen alt alt for lille, og gør det mere besværligt end det egentlig er.

nyx eyebrow cake powder 2

Jeg synes at selve brynpudderen er god og tilpas pigmenteret. Den lille farvenuance er ikke den store, men den giver lige det ekstra. Den mørkeste er nemlig for mørk til den del af brynet der er ind mod næsen. Der er dog et lille minus ved pudderen, og det er at det ikke er så nemt at blende ud, som I måske også kan fornemme, at jeg har haft svært ved på billedet.

Gelen eller balmen, hvad det nu end er, er jeg ikke særlig stor fan af. Jeg kan meget bedre lide en helt almindelig bryngel. Denne her appliceres ved at grave i den med bryn børsten, for så at påføre den på brynene. Når det så er sagt så sætter den mine bryn tilfredsstillende. Gelen er blank og virker ikke til at tørre på brynene.

SÅ et sødt lille bryn kit, der er OK hvis man bruger sine egne brynredskaber, og kan leve med at skulle ”grave” gelen op. Men der findes altså bedre bryn produkter på markedet. Jeg er langt fra solgt her.

Hvilke produkter bruger du til dine øjenbryn?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Depend efterår 2018

depend efterår 2018

Selvfølgelig er Depend også udkommet med en række nye lakker, i forbindelse med sæsonskiftet. Der er nye lakke i alle tre serier; mini lakkerne, O2 og 7day. Tilsammen har de lavet i alt 35 nye neglelakker i flotte, mørke, fuldt dækkende og farverige nuancer, som alle afspejler det smukke i efteråret. Jeg har swatched dem alle i dagens blogindlæg, som kommer her:

Whoever Whatever
Mini lakkerne

depend aw 2018 whoever whatever swatches

Alle farverne i Whoever Whatever kollektioner er smukke og passer til efteråret. Og så står de alle desuden perfekt til en lysegrå varm trøje. Måske med undtagelse af den lysegrønne nr. 572.

Jeg synes at der er en lille variation i penslerne. Hos nogen af lakkerne er penslernes ender/spidser meget grove, og gør applikationen af lak lidt ujævn. Det er dog ikke noget jeg oplever hos dem alle. Jeg regner med at alle penselhovederne bliver lavet ens og på samme måde, så det er småfejl i produktionen af penslerne.

Like an Artist
O2

depend aw 2018 like an artist swatches

Dette er helt klart min yndlingskollektion. Farverne er smukke, de er alle lidt støvet i det og så harmonere de bare så flot sammen. Like an artist er en mere stilfuld kollektion end de to andre, synes jeg.

Classic Woman
7day

depend aw 2018 classic woman swatches

7161 – High Heels // 7162 – Well Dressed // 7163 – Everlasting // 7164 – Suits Her // 7165 – Wear, Wash, Repeat // 7166 – Mother’s Pearls // 7167 – Sophisticated // 7168 – Discrete Chic // 7169 – Drop Dead Gorgeous // 7170 – Classic Beauty // 7171 – Perfect Match      

I Classic Woman kollektionen er der to lakker som er lidt mere pang end ALLE de andre lakker; nr. 7165 og 7169. Ellers er resten af lakkerne i smukke, elegante og klassiske farver. Kollektionsnavnet ”Classic Woman” passer super godt til farverne, og jeg er vild med de navne som lakkerne hver især har fået!

Penslerne hos 7day lakkerne er en smule bredere end hos de to andre serier. Jeg er godt tilfreds med bredden, jeg synes det gør applikationen af lak nemmere.

Hvilken af de tre serier fra Depend efterår 2018 er din favorit?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

 

Continue Reading