”My Green Summer” er navnet på Yves Rochers sommerkollektion 2019

yves rocher my green summer 1

Man ved bare at sommeren er lige rundt om hjørnet, når diverse brands begynder at lancere deres sommerkollektioner. Den første af slagsen som landede hos mig var fra Yves Rocher. Deres sommerkollektion er virkelig lækker og består både af en vegansk makeup- og duftkollektion i miljøvenlig emballage. Jeg vil primært fortælle jer om deres makeupkollektion men I skal da lige høre en lille smule om deres duftkollektion også.

My Green Summer duften: topnoter af citrus og mynte og undertoner af bergamot

Duftkollektionen indeholder fire produkter; Eau de Toilette, Perfumed Hair & Body Gel, Perfumed Dry Body Oil og Perfumed Hair Mist der alle dufter af My Green Summer duften. Alle kropsplejeprodukterne indeholder op til 99 % ingredienser af naturlig oprindelse og flasker af genanvendeligt plast eller glas.

My Green Summer makeupkollektion

My Green Summer Bronzing Powder Duo. Der er kommet to udgaver af denne bronzer; Hâle Moyen (den lyseste) og Hâle Foncé (den mørkeste). Og det er faktisk ikke nogen nyhed, det er deres klassiske, veganske Bronzing Powder Duo i et nyt smukt My Green Summer design. Jeg er vild med designet, der emmer af sommer med citrusfrugter i skiver, drinks og solbriller.

De er begge opdelt i to matte nuancer der enten kan anvendes hver for sig til contouring, eller blandet sammen for at give huden et solkysset look. De er godt pigmenteret og nemme at arbejde med. Jeg personligt foretrækker at anvende dem til at skabe et solkysset og sommerligt look. Dernæst vil jeg lige nævne at de dufter fantastisk. De har den samme skønne duft som deres solplejeprodukter også har.

yves rocher my green summer 2

My Green Summer Eyeshadow Palette. Mit første indtryk af paletten da jeg så den, var at den synede meget frisk og sommerlig. Den grønne, lette lime farve spækket med citrusfrugter og sommeressentials fortalte mig at paletten måtte indeholde farver af samme friskhed. Men der blev jeg snydt. Paletten indeholder nemlig helt almindelige neutrale hverdagsfarver i brune, gyldne og rosa nuancer. Paletten gemmer både på matte og shimmer/perlemor skygger, de er OK pigmenteret dog oplever jeg ikke at holdbarheden er speciel god, den er nærmes ikke eksisterende.

yves rocher my green summer 3

yves rocher my green summer 4

yves rocher my green summer 5

My Green Summer Lip & Cheek Crayon. Disse veganske penne er fremstillede af lindetræ fra bæredygtig dyrkede skove, som giver en smuk og naturlig udformning. De fås i fem nuancer og kan anvendes til både læber og kinder. Jeg blev meget overrasket over deres helt igennem bløde, cremet og smidige konsistens og så er de samtidig også vildt pigmenteret. Der skal ikke lægges nogen kræfter i at påføre dem på læberne, da de bare glider over dem. De sætter sig flot og så er de behagelige at have på. Læberne er bløde og med et cremet og let skinnende finish. Det føles lidt som at have en læbepomade på.

Farven kan også påføres i forskellige intensiteter, an på hvor kraftig man ønsker sin læbefarve. Når de skal på kinderne er det med at tage en meget lille bitte mikroskopisk mængde og blende den rigtig godt ud, for at resultatet er pænt og naturligt!

yves rocher my green summer 6

TIP: anvend samme farve til både læber og kinder for et ekstra sommerligt look

yves rocher my green summer 7

1. Rose Nude // 2. Frambiose // 3. Corail // 4. Rouge Vif // 5. Rouge Profond

Sammen med disse crayons er der også kommet en blyantsspidser, som kan håndtere de store størrelser. Og hvis du køber en eller flere af dem vil jeg anbefale at du også ligger sådan én i din kurv, den koster kun 30 kr. og gør at du få meget mere ud af din crayon.

Generelt er jeg vild med denne makeupkollektion, dens farver, konsistenser og pigmentering for ikke at tale om design! Jeg skal også lige nævne at My Green Summer selvfølgelig er en limited edition kollektion.

Foruden My Green Summer kollektionerne…

yves rovher feel stroner volume and longueur

… Så har Yves Rocher også lanceret en ny mascara: Feel Stroner Mascara. Den nye mascara er intens sort og den både forlænger og giver volumen til vipperne og jeg synes den holder hvad den lover. Den er god til at overføre produktet over til vipperne og så har mascaraen en tilpas god konsistens. Dens tyktflydende formel er baseret på bambusfibre og akaciegummi, der omslutter hver eneste vippehår, for et resultat af længere og fyldigere vipper, der ikke tynges ned. Mascaraen er nem at arbejde med og dens resultat er flotte buede vipper der holder godt igennem dagen.

Dens børstehovede med asymmetrisk fordelte børstehår, gør at den nemmere opfanger produkt og gør det lettere af fordele det jævnt på vipperne. Jeg vil sige at Feel Stroner Mascaraen har fået en plads blandt mine personlige favoritter.

Det var alt for denne omgang! Er der noget fra Yves Rocher Me Green Summer kollektionerne som  kunne friste dig at prøve?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

3 kommentarer

  1. Meget flot serie og jo jeg kunne tænke mig at prøve det hele, gode farver, god kvalitet 🙂
    En smuk søndag ønskes du herfra 🙂