Smooth & Shine hårolie fra Björn Axén

Björn Axen Smooth & Shine hårolie

Jeg bruger meget ofte hårolie, da sådan et par dråber kan gøre håret 10 gange mere lækkert. Olie kan få håret til at syne sundere og mere glansfuldt. Min favorit hårolie er uden tvivl Inca Oil Pandora Oil, som jeg er blevet introduceret for igennem Goodiebox. Jeg har endnu ikke prøvet en hårolie, der var bedre end Pandora Oil. Men nok om den, i dag skal det handle om hårolien Smooth & Shine fra Björn Axén, og nej den er ikke bedre end ovenstående. Faktisk slet ikke i nærheden.

Smooth & Shine hårolie

Det er en plejende olie til håret med anti-frizz effekt, som definerer og efterlader håret glansfuldt og blødt. Endvidere tilfører olien fugt til de tørre spidser og længderne. Den er vegansk og beriget med både argan- og solsikkeolie, som tilfører glans og virker blødgørende på håret. Derudover indeholder den antioxidanten E-vitamin, for at beskytte håret. Duftmæssigt synes jeg at det er arganduften der er den primære, men også et strejf af vanilje, og noget flora er at spore. Duften skulle også indeholde både kokos, et strejf af træ og frugt, men den kan min næse ikke spore.

Formlen er udviklet i henhold til Björn Axéns strenge ingrediens-policy, som tager ekstra stort hensyn til miljø og mennesker, som du kan læse om HER.

Den giver hurtigt et fedtet udtryk i håret

Olien er meget drøj i brug, og det er derfor kun nødvendigt med en meget lille mængde ad gangen. Alternativt kommer håret hurtigt til at se meget fedtet ud. To små dråber er for mit vedkomme rigeligt. Olien har en almindelige tykkelse for en hårolie og kan anvendes i både tørt og fugtigt hår. Resultatet er bedst hvis olien anvendes i tør hår, men jeg synes også godt om at bruge den i vådt hår, som beskyttelse af spidserne inden jeg føntørre håret.

Som hårolie er denne fra Björn Axén meget standart. Jeg synes umiddelbart ikke at der er noget specielt over den. Jeg synes dog at det er rigtig ærgerligt, så hurtigt at håret får et fedtet og klasket udtrykt. På det punkt får den ikke særlig høje karakter fra mig. Selvom jeg bruger en meget lille mængde, oplever jeg at mit hår fedter sammen i små totter, som gør at mit hår ser sjusket og usoigneret ud. Og det er bestemt ikke et udtryk, som jeg er ude efter at få. En hårolie skal gerne blødgøre, give glans og gøre at håret ser sundt og strålende ud. Ikke fedtet – der er en stor forskel på de to ting.

Hvad er din favorit hårolie?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *