En ret så speciel maske fra Swiss Clinic

swiss clinic face perfecting dry mask 1

Jeg har efterhånden testet mange ansigtsmasker og mange produkter fra Swiss Clinic, men dette må siges, at være den mærkeligste ansigtsmaske jeg længe har testet! Den er virkelig noget for sig selv. Face Perfecting Dry Mask er en tør sheetmaske som kan anvendes tre gange, før den skal kasseres.

Masken har en patenteret vandfri teknologi og indeholder hele 87% aktive ingredienser som desuden virker i otte timer efter behandlingen. Masken skal sidde på ansigtet og holdes fast på ansigtet, ved at den bindes rundt om ørene. Masken skal sidde på ansigtet i 15 minutter, for at reducere rynker og fine linjer, fugte og forynge huden, samt give en mere jævn hudtone. Og så skal den ikke skylles af efter brug.

Swiss Clinic Face Perfecting Dry Mask

swiss clinic face perfecting dry mask 2

Masken er et tykt stykke stof, der minder mig om en karklud. Den lyserøde sidde skal vende ind mod ansigtet. Jeg synes faktisk at det var ret svært, at se hvilket sidde der var lyserød, det er nemlig meget svagt lyserød. Når den sidder på ser jeg ikke for køn ud. Jeg vil nok sige at masken ville gå godt som mumieudklædning. Men når det så er sagt, så er den dejlig behagelig at have på, den genere på inden måde. Desuden er jeg overrasket over dens effekt på min hud. Når masken tages af, efterlades huden med en overflade, som var der creme på. Huden efterlades fugtet og blød og med en mere jævn hudtone. I forhold til om huden får mere glød af at bruge masken, så er det ikke noget jeg oplever.

Det er en sjov og anderledes maske, der virker bedre end jeg havde forventet. Dog er det også en ret dyr maske, men du kan finde den på tilbud hos Swiss Clinic og hos NiceHair hvor du får ekstra 5 % rabat med koden HB5. Du finder både en pakke med én maske og en pakke med 3 masker. Husk at hver maske kan anvendes tre gange.

Har du prøvet Swiss Clinic Dry Mask?

Kærligst C.

Relaterede indlæg