Den smukkeste bronzer jeg ejer

rituals bronzer Miracle Bronzing Powder

Det er lidt sjovt, for jeg har aldrig rigtig gjort mig i at bronze, før for et halvt års tid siden. Og det sjove er, at siden jeg for alvor satte mig ind i at bronze, fordi jeg skulle teste en bronzer, så har jeg efterfølgende brugt det dagligt. At bruge en bronzer, fremhæver og giver en sund og smuk kulør, som havde man været ude i solen eller på ferie.

Man kan bruge en bronzer på forskellige måder. Jeg bruger en bronzer i tændingerne og ned til mine kindben. Det er især effekten en bronzer giver oppe i tændingerne jeg er vind med, der skal vitterligt ikke meget farvenuance forskel til, før man får et flot solgyldent look. Jeg ved slet ikke hvorfor jeg ikke har gjort mig i at bronze noget før, men jeg har i hvert fald lært at elske det.

Miracle Bronzing Powder

Som overskriften lyder, så handler det i dag om den smukkeste bronzer jeg ejer. Det er Rituals bronzer; Miracle Bronzing Powder som også er afbilledet. Synes du ikke også at den er flot?! Det er i hvert fald den smukkeste jeg har set. Og det fantastiske er at mønsteret faktisk er ret bastant, og ikke forsvinder når jeg bruger af pudderen.

Bronzepudderen har fire forskellige nuancer og så er den faktisk beriget med ædelstenen ametyst, der medvirker til en sund teint. Hvordan de har kommet ædelsten i en pudder skal jeg ikke gøre mig klog på.

Selve etuiet er lidt stramt at åbne, og knap så pænt som dens indre, men det er bare en mindre detalje. Ellers er det en lækker mat bronzer som ikke indeholder spor at glitrende elementer. Pudderen er tilpas pigmenteret, dog ligner det ikke at jeg får særlig meget produkt på min børste, men det er der i hvert fald når det kommer på ansigtet. Jeg synes til gengæld, at den kan være en smule svær at blende ud. Der skal arbejdes mere med denne end med andre bronzere jeg har prøvet. Så på det punkt, er den ikke blandt de bedste bronzere jeg har prøvet, men den er helt sikkert den smukkeste. Leder du efter en god bronzer vil jeg anbefale dig DENNE fra Tromborg.

Bruger du en bronzer? Hvilken en er din favorit?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *