Rimmel London – wake me up mascara

Rimmel London – wake me up mascara

Så mange forskellige mascara, hvilken en skal man vælge, man får erfaringer om hvilke der fungere for en selv og hvad der absolut ikke fungere. Jeg har fundet mascaraen der fungere for mig og jeg ELSKER den. Som billedet og overskriften allerede har afsløret, er det wake me up mascaraen fra Rimmel London der er min absolutte favorit pt. Og nu skal jeg fortælle hvorfor.

Udseende: For det første har den jo et ret så flot ydre – ja det er det indre der tæller, men et flot ydre er heller ikke til at klage over. Jeg synes den udstråler friskhed, den friske, grønne, skindende farve og orange skrift passer helt klart til navnet wake me up.

Børste: Dette er et ret væsentligt punkt for en mascara, børsten kan simpelthen ødelægge en ellers god mascara. Børsten på wake me up er fantastisk, formen er god til at komme helt ind og ud i krogene og børstehårene er jeg også fan af, det er en masse tætsiddende hår og ikke en silikonebørste, thumbs up!

Påføring: Mascaraen er dejlig nem af påføre, netop på grund af børstens form og børstehår, og så klumper mascaraen ikke.

Holdbarhed: Den har en god holdbarhed, som holder fra om morgenen til den fjernes med makeupfjerner om aftenen.

Duft: Jeg har en ting med at skulle dufte til en mascara før jeg køber den, da jeg ikke får dem brugt hvis de stinker, og ja det er der nogen der gør. Men wake me up dufter simpelthen fantastisk, det er min første mascara, som ikke har den almindelige mascara duft, men faktisk dufter sødt og mildt af agurk.

Ingredienser: Denne mascara er faktisk også plejende for øjenvipperne, den indeholder både provitamin B5, E-vitamin og agurkeekstrakt som bidrager til fleksible vipper.

Så alt i alt er dette en fantastisk mascara!

Hvad er din favorit mascara?

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *