REN vita mineral daily supplement

ren vita mineral

Jeg tog hul på REN vita mineral daily supplement (dagcreme) med høje forventninger – måske for høje forventninger.

REN vita mineral daily supplement er en dagcreme med en mild og naturlig duft af roser og citrus. Dagcremen skal fugte, genopbygge og nære huden og efterlade den tonet, frisk og men en sund glød. Dens innovative formel indeholder kraftige antioxidanter og vitaminer der beskytter mod frie radikaler og giver huden energi. Derudover reducere den eventuelle tidlige tegn på ældning af huden. Dagcremen kan bruges til alle hudtyper.

Doseringen syntes jeg er alt alt for stor. Det halve af ét pump er rigeligt til hele ansigtet og hals. Første gang jeg prøvede dagcremen brugte jeg hele doseringen, men det var for meget for huden, og ikke velegnet som dagcreme, laget bliver for tykt et cremelag der aldrig trænger helt ind i huden. Huden behøver kun et fint tyndt lag af dagcremen oven på renset hud, for at give et godt resultat. For mit vedkomme er der for meget spildprodukt. Jeg synes også tit, at der kommer små halvtørrede cremeklumper med ud…

Men bruger jeg dagcremen i et fint lag på huden, synes jeg den fungere rigtig godt. Den sætter sig pænt og fugtgivende på huden, så den også er godt fugtet før der ligges makeup. Som fugtgivende dagcreme, som den jo også er, fungere den godt, den hydrere og blødgør huden. Så trods mine høje forventninger til vita mineral dagcremen, lever den godt op til sit formål; at fugte huden.

Alt i alt en udmærket dagcreme – den er god hvis man leder efter en fugtgivende dagcreme, men den er ikke endt på toppen af listen over mine favorit cremer.

Relaterede indlæg