Natural olive fra budgetvenlige Ziaja

Ziaja natural olive

Jeg har som udgangspunkt kun gode oplevelser med brandet Ziaja. Jeg synes det er rigtig god kvalitet til prisen, og så er udvalget af produkter også relativt stort.

Produkterne i natural olive serien er fremstillet med koldpresset olivenolie fra planten Olea Europa og er derfor rige på E-vitamin og essentielle umættede fedtsyrer. Produkterne genfugter, forhindrer fugttab, styrker lipid- og vandbarrieren. De blødgør og giver elasticitet og så beskytter de huden mod udefrakommende faktorer, ved at skabe en let film over huden. Natural olive produkterne anbefales til tør og normal hud og kan anvendes i alle aldre.

Natural olive body lotion

Body lotionen er hvid, meget tynd og flydende. Duften er frisk og ”grøn” i den forstand at den dufter lidt af natur og ”grønt”. Jeg tænker duften kommer fra oliven. Jeg synes dog at den er en smugle for kraftig i duften.

I forhold til dens evne til at trænge ind i huden, kommer det helt an på hvor meget produkt jeg bruger. Ligger jeg kun et tyndt og meget nærigt lag, trænger den meget hurtigt ind. Bruger jeg til gengæld en mere passende og normal mængde, er den lang tid om at trænge ind i huden. Den er ikke fedtende eller klistrende at have på, men er til gengæld fugtig og glat. Jeg kan i hvert fald sagtens mærke at lotionen er god mod tør hud. Når lotionen er trængt ind i huden, efterlades den fugtet, plejet og blød, min hud er dejlig at røre efter den er smurt ind i natural olive body lotion.

Natural olive lip balm

I første omgang har natural olive lip balm en skøn sødlig, syrlig, frisk og lækker duft. Det er ikke helt den samme duft som body lotionen i samme serie har. Den grønlige tykke gellignende balm er super lækker at smøre ud på læberne. Læberne bliver fugtet, plejet og glatte, de får et fugtigt lipgloss-ish look, uden at være klistrende. MEN når jeg så har haft den på i ikke mere end et øjeblik, bliver duften alt for kemisk og den er på ingen måde rar at få ind i munden. Den smager simpelthen så forfærdelig afskyelig. Bare hvis balmen kommer for tæt på slimhinden, eller at man lige får tungen lidt for langt ud – føj for den.

Efter at have prøvet to produkter i natural olive serien, synes jeg generelt at produkternes dufte er for kemiske og for kraftige. Det når til et punkt hvor det ikke er specielt rart. Men duften er en smagssag. Uanset hvad, så er body lotionen i hvert fald fantastisk, hvis du har tør hud.

Har du prøvet nogle af Ziajas produkter, som du vil anbefale? Jeg har før testet og skrevet om flere af deres ansigtsplejeprodukter HER hvis du skulle have lyst til at læse mere om Ziaja.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Perfekte forårsdufte fra Philosophy

philosophy grace

Philosophy er netop udkommet med to nye grace dufte, som jeg personligt synes er inkarnationen af forår. Jeg er især forelsket i noterne fra amazing grace ballet rose duften. Alt ved duften udstråler forår. Grace betyder ”nåde” som på anden vis kan beskrives som barmhjertighed og kærlighed. Denne lethed og kærlighed er lige hvad de to nye dufte byder på. De er milde, friske, rene, moderne, drømmende, feminine, blomstrende og yndefulde. Udover at det er to skønne dufte, så er deres ydre også helt perfekt. Falkonerne er minimalistiske, rene og simple. Farverne er holdt på et minimum og matcher indholdet af parfume, der ses gennem den klare glasflakon – så fint. Og for at det ikke skal være løgn, så er begge dufte blevet godkendt af min kræsne kæreste. Han synes de er meget milde.

Amazing grace ballet rose

philosophy grace 2

Philosophy: Much like a ballet, life is a delicate dance requiring flexibility, patience and perserverance. As we continue to learn the choregraphy of compassion and kindness, we experience that living whit grace gives us the quiet strength to move our own rhythm.

Amazing grace ballet rose er min favorit af de to nye skønheder. Duften er let og feminin og spækket med duften af roser. Det er en duft der ikke er for kraftig eller for sød og kvalm. Dens duft er bare blomster i sin reneste og smukkeste form. Igen må jeg lige pointere at det her er den absolut perfekte forårsduft. Simpelthen.

Noterne: lychee, cassie flower, dewy peony, jasmine petals, rose absolute, ambrette seeds, palisandre wood & ballet pink musk

Det er en roseduft med et hint af frugten lychee og en smule musk. Normalt er jeg slet ikke til dufte med mush. Jeg synes de fleste dufte med musk har en snært af gammel svedlugt som man har prøvet af dække med billig parfume. Bestemt ikke noget jeg bryder mig om. Muskduften kan jeg dog slet ikke fornemme ved amazing grace ballet rose duften.

Pure grace nude rose

philosophy grace 3

Philosophy: Grace is effortless and uncomplicated. It’s a hud of warm reassurance, meeting a stranger’s kind eyes and knowing you’re connected to something larger, being there for someone who needs you. Easy, honest, humble – these acts of grace are simple, yet undeniably powerful.

Duften pure grace nude rose har lidt mere kant end amazing grace ballet rose. Det er stadig den blomstret og rosefyldte duft der præger duften. Den er til gengæld en smugle mere syrlig og frugtig og så kan man fornemme musken lidt bedre i denne duft. Musken er helt i baggrunden af duften, så det er ikke et punkt der genere mig. Pure grace nude rose duften er også en skøn forårsduft der er præget af roseduften, et snært af musk og oragneblomst.

Noterne: bergamot, dewy greens, neroli, rose petals NP, rose centifolia FirAbs, orange flower, cedarwood, ambrox & sunkissed musk

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Girl Squad – ny trend edition fra essence

essence Girl Squad trend edition 1

Girl Squad er navnet på essences nye trend edition, som vil være i butikkerne (Bilka og Føtex) fra marts til april måned 2018. Girl Squad er en serie af sjove og anderledes makeupbørster. Børsternes design kan beskrives som girl power, de er designet individuelt, og stylet med tøj, makeup og hår AKA børstehovedet. Børsternes har alle bløde syntetiske hår. I serien er har essence lanceret hele 9 børster, som dækker alle makeup-applikationens behov. Desuden er børsterne, ligesom resten af essences sortiment, i et prisleje alle kan være med på. Børsterne ligge prismæssigt mellem 17 og 32 kr. stykket.

The Girl Squad

girl squad essence trend edition 2

  1. Blendig brush – Blending Betty, 17 kr.
  2. Angled smokey eye brush – Angied Angie, 20 kr.
  3. Eyeshadow brush – Easy Elsa, 17 kr.
  4. Brow an liner brush – Slim Selena, 17 kr.
  5. Define & fade lip brush – Lippy Lilly, 17 kr.
  6. Face perfector brush – Soft Sophie, 32 kr.
  7. Highlighting and contouring brush – Contouring Carla, 32 kr.
  8. Concealer brush – Undercover Carly, 28 kr.
  9. All-rounder cream brush – Flawless Fonda, 30 kr.

Ud over de pigede makeupbørster, indeholder Girl Squad trend edition kollektionen også en kosmetikpung og selvklæbende klistermærker til at dekorere negle med.

Test af makeupbørsterne

Generelt om børsterne vil jeg sige, at deres design er meget anderledes end almindelige makeupbørster. Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for om jeg synes de er flotte eller ej. Personligt havde jeg nok ikke købt dem af udseende, men jo mere jeg kigger på dem, jo pænere synes jeg de er. Deres tøj, så om sige, er detaljeret og stylet, slev på bagsiden. Jeg er især vild med nr. 7’s blomstrede overdel. Derudover er der selve udformningen på børsterne, som giver de her piger nogle flotte og lækre former, også med til at børsterne ligger godt i hånden. En anden ting jeg er vild med er, at de hver især har et lille citat/motto rettet mod mere selvværd og at man skal være stolt som kvinde.

”be you, bravely”

Jeg har testet tre af pigerne; Angied Angie (nr. 2), Soft Sophie (nr. 6) og Contouring Carla (nr. 7). Det første der slog mig var allerede ved udpakningen. De dufter ikke særlig godt! Heldigvis kommer lugten fra selve plastikindpakning, de har ligget i og forsvinder hurtigt fra selve børsten.

Angled smokey eye brush – Angied Angie. Denne børste har en lidt sjov form. Den er formet som et lille kompakt V, jeg umiddelbart ikke vidste hvordan jeg skulle bruge. Men den er faktisk overraskende god til smokey eyes! V’et skal pege væk fra næsen, når du påfører øjenskyggen. Jeg synes det er nemmest, at starte udefra og arbejde/blende sig ind mod næsen.

essence Girl Squad trend edition 3

TIP: Lav en base af fx en brunlig skygge med let glimmer, påfør derefter en mørk øjenskygge yderst som blendes godt ind mod midten. I øjenkrogen påføre du en lysere skygge og blender også den ind mod midten. Afslut evt. med at duppe lidt glimmer på midten af øjenlåget og afslut med eyeliner og mascara.

Face perfector brush – Soft Sophie. Som pudderbørste synes jeg personligt, at den er alt for lille. Jeg har efterfølgende benyttet den til blush, men dertil vil jeg også sige at der findes bedre. MEN nu skal vi også lige huske på at denne børste kun koster 32 kr.

Highlighting and contouring brush – Contouring Carla. Dette er en absolut fantastisk børste til highligter i fast pudder form! Den ligger sig perfekt på ansigtets former – jeg er meget imponeret. Til contour fungere den sådan set også meget godt, både til påføring og til blending. Jeg fungere bare ikke til contour, jeg synes mere det ligner at man er beskidt…

Skal du have fat i The Girl Squad?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Karmameju renew ansigtstørbørste

Karmameju renew ansigtstørbørste

Tørbørstning af huden

Ved at tørbørste huden, børster man en tør og ren hud. Dette gøres blandt andet for at lave en mild eksfoliering og samtidig øge blodcirkulationen. Tørbørster du på kroppen skal du altid børste mod hjertet, men der findes flere guides du skal bare lave en Googlersøgning. Som noget nyt, eller rettere nyere, har Karmameju lavet en tørbørste til ansigtet. Jeg har hørt så meget godt om denne renew ansigtstørbørste fra Karmameju. Den og dens effekt på huden bliver rost til skyerne. Jeg var derfor meget spændt på at prøve den, for at se om den levede op til de massive rosende ord.

Hvad skulle Karmameju renew ansigtstørbørste kunne gøre?

Karmameju renew ansigtstørbørste er et nyt beauty tool, som har en lang række af effekter. Tørbørsten eksfolierer huden og øger blodcirkulationen, det er derfor godt at bruge den om morgenen, så du og din hud vågner op og bliver klar til en ny dag. Ved regelmæssigt brug kan tørbørstning reducere og forebygge hævelse og mørke rande under øjnene samt udglatte fine linjer og rynker. Desuden skulle den kunne forbedre hudens fasthed og fremme lymfedrænage, så huden vil fremstå ensartet og glat.

  • Mindsker mørke rande
  • Fjerner hævelse
  • Eksfolierer og fornyr
  • Øger blodcirkulationen
  • Fremmer lymfedrænage
  • Forbedrer hudens fasthed
  • Frigør ansigtsspændinger
  • Tilfører huden vatalitet
  • Forebygger tilstoppede porer
  • Udglatter fine linjer og rynker
Hvordan gør man?

Du skal tørbørste dit ansigt om morgenen inden bad og/eller renserutine. Du skal bruge 6 lette og energiske strøg på områderne, der er vist på nedenstående guide i 2-3 minutter. Omkring øjnene hvor huden er ekstra sart, skal du børste lidt mildere og passe på med ikke at hive i huden.

Karmameju

Billedet er lånt fra Karmamejus hjemmeside

Husk vedligeholdelse af børsten: Du renser den let ved at kører din tommelfinger igennem børstehårene for at fjerne hudpartiklerne. Derefter skal du blot vaske børsten med sæbe, og lade den tørre med hårene nedad. Børsten må ikke tørre i kontakt med direkte varme, som ved en radiator eller føntørre.

Lever den op til hypen?

Jeg har nu brugt Karmameju renew ansigtstørbørste, flere gange om ugen og oftest om morgenen i 2-3 måneder. Jeg synes ikke den har den helt store effekt på min hud. Umiddelbart efter jeg har brugt den bliver min hud mere rødmosset og mere frisk at se på, men det er jo også en form for eksfoliering af huden. På den måde er den god til, at vække huden om morgenen og forberede den på den efterfølgende hudpleje. Apropos det, så synes jeg faktisk at huden er mere modtagelig for plejeprodukter, efter en tørbørstning. Men jeg havde forventet mere af den.

Men jeg vil så også sige at jeg ikke lider af hævelse eller mærke rande. Jeg er 22 år og jeg synes ikke at min hud mangler fasthed og det er heller ikke fordi mit ansigt vrimler med fine linjer og rynker. Så jeg tænker at tørbørsten faktisk er rettet mod mere moden hud end min egen.

I brugsanvisningen står der godt nok ”Det tager tid, før en ny rutine giver resultater, så vær tålmodig og vedholdende.”. Ja jeg ved godt at det tager tid, sådan er det jo med al hudpleje, selv en ny creme kan man ikke bedømme ordentligt før der er gået ca. en måned pga. hudcellernes fornyelse. Men jeg synes også at jeg har givet tørbørsten en god chance nu. Jeg vil dog fortsætte med at bruge den, da jeg synes det er en god måde at vågne op på, og jeg kan godt lide hvordan min hud efterfølgende tager imod min hudpleje på.

Tørbørster du? Man kan som sagt også tørbørste kroppen, men det har jeg endnu ikke erfaring med. Jeg tænker at jeg skal prøve det på et tidspunkt jeg har nemlig en del strækmærker på mine baller, som jeg har hørt tørbørstning skulle kunne komme til livs.

Kærligst Charlotte
Continue Reading