OGX hårpleje med teatree og pebermynte

ogx Teatree Mint

I efteråret lanceret OGX endnu en hårplejeserie. Den forrige jeg testede var simpelthen så god, så mine forventninger til den nye Extra Strength Healthy Scalp + Teatree Mint Collection var ret høje! De nye hårplejeprodukter skulle virke genoplivende på lokkerne. Kollektionen består af en forfriskende shampoo og balsam. Produkterne er formuleret med opfriskende teatreeolie og pebermynteekstrakt, samt den nye ingrediens, troldnød, for intenst at rense og genoprette hovedbundens tilstand. Tilsammen gør de håret rent, let og velnæret.

  • Teatreeolie: Udvundet af australske træblade. Teatreeolien bekæmper skæl og bidrager til et sundere hår.
  • Pebermynteekstrakt: Det kølende planteekstrakt hjælper med at berolige huden, mens den frigiver en mild og forfriskende duft.
  • Troldnød: Ved at bruge en kombination af bladene og barken fra planten, hjælper denne formulering med at fjerne enhver ophobning af restprodukt i håret.

På flere punkter har de nye produkter overrasket mig positivt. For det første så dufter produkter vidunderligt. De er en frisk og behagelig duft af pebermynte, i en sødlig udgave. Duften sviger i hvert fald ikke i næsen. Der er intet teatree over deres duft, hvilket jeg er glad for, jeg er nemlig ikke så vild med den karakteristiske teatree duft. Og i forhold til at pebermynte ofte virker kølende, så er det heller ikke noget jeg oplevet, der er heller ikke noget værre end kulde. Kun én gang har jeg tænkt at det var ret koldt i min nakke og den øverste del af ryggen, efter at have skyllet balsammen ud af håret.

Shampooen er drøj i brug og den er effektiv. Mit hår bliver rent med det samme. Balsammen gør håret OK nemt at rede ud, men det er ikke den bedste til formålet. Jeg har oplevet balsammer, der gjorde håret nemmere at rede ud end denne.

”Shiny and healthy-looking hair”

Dette er hvad der står på produkternes forside. Og, ja, produkterne gør i hvert fald håret shiny, og i sådan en grad at det har en negativ effekt i mit hår. Jeg oplever at mit hår syner fedtet allerede morgenen efter, at jeg har vasket det aftenen forinden. Og det er ikke specielt fedt. Så derfor fungere den nye Extra Strength Healthy Scalp + Teatree Mint Collection desværre ikke for mig og mit hår. Det er ærgerligt, for jeg er vild med seriens dejligt duft, men jeg vil simpelthen ikke gå rundt med et hår der ser fedtet ud, til trods for at det er nyvasket!

Bruger du, eller har du brugt nogen af OGX’s hårplejeserier* ? Måske endda den nye OGX teatree mint kollektion?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *