Pudrede nyheder fra Maria Nila

maria nila cleansing powder 1

Jeg er vild med Maria Nila, det er sådan et skønt brand, hvis produkter altid dufter fantastisk. Og nu har de lavet noget spændende i pudderform; nemlig en tørshampoo og en volumenpudder, som jeg har været meget spændt på at teste. Og som samtidig har været en positiv fornøjelse.

Maria Nila Cleansing Powder

Det første af de to produkter, som jeg vil fortælle om er Cleansing Powder, som er en rengørende pudder, der hurtigt genopfrisker håret, og det gør den virkelig godt. Den fungerer på samme måde som en tørshampoo, der med øjeblikkelig virkning genopfrisker håret. Cleansing Powder er sebumabsorberende pulver, hvis mængde i håret let kan kontrollers ved påføring, dog kræver det lige et par ganges øvelse, medmindre at du er et naturtalet. Pudderet kan anvendes i alle hårtyper og så dufter den fantastisk!

Pudderet virker super hurtigt og er meget effektivt. Det har imponeret mig ret meget, for resultatet er rigtig godt! Den gør håret et mat og rent af udseende, blødt og glat og så giver pudderet ikke nogen from for grov struktur i håret. Minus er dog at det kan svine lidt på både tøj og omgivelser, især de første par gange, så brug den ikke med en flot (især mørk) bluse, inden du skal ud. Inden man bliver dus med pudderet kan der hurtigt komme lidt for meget pudder i håret, som kan give det et hvidt-gråligt skær. Man kan med fordel pudre sin hårbørste med Cleansing Powder, for en nemmere og mere optimal fordeling.

maria nila cleansing powder 2

Cleansing Powder & Powder Powder

Maria Nila Power Powder

Power Powder et andet produkt i pudderform, nemlig et volumengivende pudder. Modsat Cleansing Powder, så har Volume Powder en pumpe, som gør applikationen meget lettere, og giver en mere præcis applikation. Håret får med det samme tekstur og volumen med et vedvarende hold med et mat look. Dog vil jeg ikke anbefale at anvende den, som et alternativ til en tørshampoo, for den giver ikke helt den samme effekt. Fordel et par pump ved hårrødderne, for øjeblikkelig løft og tekstur. Fordel i længderne og spidser for et råt sexet look.

De to nye pudrede produkter kan ikke sammenlignes på anden vis, end deres pudderform, grå emballage og matte effekt. De har simpelthen to hvidt forskellige finish i håret. Jeg selv er blevet virkelig glad for den nye Cleansing Powder, den er fantastisk og god som tørshampoo.

Begge produkter er fri for sulfater og parabener, indeholder 100% veganske ingredienser og deres emballage er 100% CO2-kompenseret.

Handler du dine Maria Nila produkter hos Nicehair.dk, får du som altid ekstra 5 % rabat på hele dit køb med koden HVERDAGSBLUSH5.

Er du lige så glad for Maria Nila som jeg selv er? Måske du selv har prøvet de to pudderprodukter?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg