Makeupbord og tips til indretning

Sidder I også nogen gange og drømmer jer væk i ønsketænkning? Jeg gør. Jeg har meget længe gerne ville have et pænt makeupbord. Have en bedre organisering af alle mine ting. Både i forhold til makeup og al min hudpleje. Jeg mangler bare pladsen. Jeg har i flere år brugt et skuffearrangement til min hudpleje, hvor min makeup, har kunne stå ovenpå. Skuffearrangementet har stået op af mit skrivebord, som makeuppen også har bredt sig lidt til. Jeg bruger primært mit store spejl på mit klædeskab til at ligge makeuppen, da et lille spejl ikke egner sig lige perfekt til alle formål.

Inspiration og ønsketænkning fra nettet

makeupbord 1

Efter at have sukket lidt over en masse forskellige makeupborde og organisering af makeup, tænkte jeg at der måtte ske lidt. Bare en lille smugle ville pynte! Jeg har dog stadig ikke helt pladsen, så jeg kan få det som jeg gerne vi have – endnu. Men det kommer en dag!

Der skulle faktisk ikke så meget til, før det pyntet og blev mere overskueligt og ”let” at se på.

Små tips til indretning af dit makeupbord – især hvor pladsen er trang

makeupbord 2

Brug farven hvid

Farven hvid er ren og lys og virker på en måde synligt større. Et hvidt møbel lysner rummet op og stjæler ikke pladsen på samme måde som et sort eller farvet møbel ville gøre. Jeg synes den hvide farve er lettere og renere at se på.

Jeg har al min hudpleje til krop og ansigt, og hvad man nu ellers bruger, placeret i store skuffer. Så ser det heller ikke ser så rodet ud ved at stå fremme. Jeg har trods alt en del! Jeg har kun det makeup stående fremme, som jeg bruger til hverdag, ellers er resten gemt væk.

En flot plakat

Plakater kan gøre underværker. En plakat kan gøre rummet og ikke mindst makeupbordet mere spændende og stilet. Den plakat jeg har stående er fra Kasper Benjamin og hedder Graptoveria, det er en af shoppens mest populære plakater – er det noget under? Jeg synes den er fantastisk flot, og så er jeg vild med at plantens navn er skrevet under billedet. Man er vel lidt en plantepige også. Er du ikke lige til Graptoveria forhandles der også andre planteplakater, blandt andet Hortensia og ”bloggerplanten” Fingerphilodendron.

Rammen jeg har købt, er fra Søstrene Grene, det er et af de billigste steder at købe rammer – som i mine øjne er skamfulde dyre! Jeg forstå ikke at en ramme skal koste så meget? Når men de havde i hvert fald rammen i korrekt størrelse (50×70 cm) i både hvid og træ til 148 kr.

Opbevaring

makeupbord 4

Goodiebox har jo lavet noget helt fantastisk! I januar måned lancerede de deres nye boksdesign, som er de her skuffer, og de er intet mindre end fantastiske. Jeg elsker dem! De er perfekte til nem og pæn opbevaring. Og ellers har både Søstrene Grene og Tiger også mange finde opbevaringsløsninger. Min krukke til makeupbørsterner er f.eks. fra Tiger. Det er dog et par år tilbage siden jeg købte den, men den er blevet fast inventar. Desuden kan man købe flere forskellige opbevaring- og organiseringsstativer til makeup i Normal og til tider i dagligvarebutikker som Føtex og Netto.

Blomster

En buket blomster eller en fin lille plante gør bare det hele meget mere feminint. Som alternativ kan du sammensætte en flot buket blomster af kunstige blomster, da de holder noget bedre end en buket. Den buket jeg har taget billede af hang allerede med næbet efter 2 dage. Det er lidt ærgerligt, men sådan er det med afskåret blomster.

Spejl

Åh hvor ville jeg gerne have et stort spejl med det perfekte lys, men det er en af de ting der må vente til pladsen er til det. Indtil da må jeg nøjes med mit bordspejl og det store spejl jeg har på min klædeskab.

Har du noget tips til et flot makeupbord?

Kærligst C.

Sponsoreret indlæg, da jeg har modtaget plakaten, indhold og holdninger er mine egne.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *