Aromatisk saltskrub fra L:A Bruket

LA Bruket saltskrub 1

Hvis man gerne vil have en flot brun kulør, er det en god ide, at anskaffe sig en god bodyscrub. Og bruge den jævnligt. Ved at fjerne de døde hudceller, opnår man nemlig en smukkere kulør, da de døde hudceller ellers optager ”farven” frem for den nye hud. Så en god bodyscrub, en god fugtgivende creme til om aftenen og en solcreme til om dagen, og så skal den flotte farve nok komme.

Saltskrubben emmer af spa

I den forbindelse vil jeg fortælle om en mild bodyscrub fra L:A bruket. Det er deres saltskrub med salvie, rosmarin og lavendel hvoraf jeg synes de to sodstnævnte træder mest i karakter hos skrubbens duft. Duften af de essentielle olier er nemlig meget kraftig og aromatisk. Sammen med mandelolie, olivenolie og de essentielle olier giver skrubben en afslappende, eksfolierende og blødgørende spa oplevelse hjemme i brusekabinen.

LA Bruket saltskrub 2

Selve saltkornene, som eksfolierer huden opløses meget hurtigt. Lidt for hurtigt efter min personlige mening, da den ikke når at eksfoliere særlig meget. Det er i en skrub af mildere slags og dermed perfekt til at skrubbe huden i sommermånederne. I denne sæson bliver huden for mit vedkomme, skrubbet lidt oftere end ellers. Huden efterlades blød og smidig med en olieret hinde over sig. Jeg synes ikke at jeg behøver at creme kroppen ind, efter et bad hvor huden er blevet skrubbet godt igennem med denne skrub, da den netop efterlader huden med et velplejet finish. Solcreme skal der dog alligevel på, hvis det er et morgenbad.

Kender du L:A Bruket?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg