
I dag vil jeg fortælle jer om brandet Cannaderm. Det er et brand som har en lille række af produkter bestående af hudpleje, kropspleje og hårpleje. Produkterne er økologiske og baseret på hampefrøolie fra hampeplanten, der har en række gavnlige virkninger på irriteret, sart og sensitiv hud. Cannaderm produkterne giver huden den nødvendige næring og medvirker desuden til at reducere udbrud af kendte hudsygdomme som psoriasis, eksem og akne.
Hampefrøolien indeholder en masse mineraler som kalium, magnesium, jern, zink, calcium og fosfor, der tilsammen øger immuniteten og modvirker aldrende hud. Flere undersøgelser viser også, at linolsyre, som er til stede i hampeolie, kan nedsætte aldringsprocessen og bekæmpe psoriasis. Oliens fedtkomponenter gør det muligt at trænge gennem huden og give direkte næring til hudcellerne, samtidig med at de velgørende stoffer trænger med ind i huden. Alle de gavnlige virkninger udnytter den tjekkiske producent Cannaderm i deres dermatologisk testede hudplejeprodukter.
Dog tror jeg at jeg rødmede en smule da jeg skulle hente min pakke på tanken, og der var billeder af hempeplanten og skrevet Cannaderm på tapen rundt om pakken, da jeg absolut ikke er typen der gør sig i den slags ”ulovligheder”. MEN Cannaderm produkterne er ikke ment som et rusmiddel, og man bliver ikke høj af at bruge dem. Og det er heller ikke de første produkter med hampefrøolie, som jeg har brugt, der findes flere rigtig gode produkter i den retning.
Problemer med skæld
Min kæreste har døjet med skæld så længe vi har kendt hinanden, trods alverdens skældshampooer. Så da jeg fik muligheden for at teste et sæt af shampoo og hovedbundskur fra Cannaderm, fik han besked på at bruge dem når han vaskede sit hår.
Det drejer sig om Atopos Shampoo og Atopos Hovedbundsbehandling. Shampooen er effektiv mod tør og skællende hovedbund. Det er en mild shampoo, og derfor forhindre den irritation og rødme i hovedbunden, samtidig med at den blødgør håret. Hovedbundsbehandlingen er den perfekte makker til Atopos Shampoo, da også denne mindsker tør, skællende, irriteret, kløende og rød hovedbund, blot som en slags kur til hovedbunden.
Ingen af de to produkter dufter specielt godt. De dufter meget naturligt, lidt af kompost. Dernæst går der meget produkt til, især af shampooen, og i forhold til hvor lille en flaske er, rækker en enkel flaske ikke særlig langt. Hovedbundskuren ser mildes talt umækker ud. Med dens konsistens og farve ligner det tynd afføring… Sååå…
MEN har det så virket på min kæreste? De to produkter har reduceret mængden af skæld betydeligt, men det er ikke 100 % væk desværre. Men de har gjort det bedre end så mange andre produkter mod skæld.
Hvad gør I mod skæld? Nogen gode husmorråd?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.