Håropsætning med scrunchies

Håropsætning med scrunchies

En sød lille forårs trend er disse scrunchies, i kender dem nok ikke ud fra navnet – det gjorde jeg i hvert fald ikke. Scrunchies er hårelastikker med løst stof omkring, de fås i oseaner af farver og mønstre og blonder og velour og derudaf, så man kan få dem lige præcis som man gerne vil, det er bare med at finde dem. Scrunchies kan blandt andet købes i Glitter, det er der mine to er fra.

Og hvordan skal man så style sit hår med sådan en scrunchie? Jeg giver her 5 forskellige bud på hvordan man kan gøre.

  1. Den første håropsætning er nok den jeg oftest bruger, det er en høj hestehale, og se lige hvor scrunchien pynter.
  2. Simpel snoet knold, også en meget enkel og nem håropsætning, i mit tilfælde sker det ret tit på grund af dovenskab.
  3. Sildebensfletning eller en almindelig fletning, en scrunchie i toppen gør ingen skade.
  4. Lille knold i løst hår, dette er også en håropsætning jeg er rigtig stor fan af, håret kan være løst men samtidigt er det også væk fra ansigtet. Jeg har sjældent helt løst hår, og det er simpelthen fordi jeg synes det er irriterende, især hvis der bare er en smugle vind, så er mit hår nemlig i hele ansigtet…
  5. Donutknold hvis man er til de lidt større knolde, end den anden lille snoet knold.

Hvordan bruger du din scrunchie??

scrunchies

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *