Goodiebox Crush marts 2019 // Rosy Glow

goodiebox crush marts 2019

Så er det allerede et år siden at Goodiebox første gang lanceret deres nye abonnement; Goodiebox Crush, som modsat den almindelige boks, kun udsendes hver tredje måned, og så indeholder Goodiebox Crush KUN makeup. Og det er ikke bare tilfældige makeupprodukter de propper ned i boksene. Nej de sammensætter produkterne, så de skaber et samlet makeuplook.

Marts måneds makeuplook er inspireret af sæsonens blomstrende kirsebærtræer, og de smukke lyserøde og sarte nuancer. Et udsyn jeg personlig elsker. Kirsebærtræer i blomst er det smukkeste. Det er rigtig ærgerligt at det kun varer et øjeblik før de er væk igen. Månedens Goodiebox Crush boks indeholder fire produkter der forkæler både læber, øjne og kinder med forårsfornemmelser.

Goodiebox Crush marts 2019 indeholder:

Clinique: Dramatically Different Lipstrick. Cliniques læbestift i farven Romanticize giver en flot og let lyserød/pink farve til læberne. Den er let og naturlig på læberne og har ikke en fuld dækkende effekt. Læbestiften skulle desuden give en ”dramatically different” 3D effekt, ved øjeblikkeligt at tilføre volumen til læberne. Dette er dog ikke noget jeg oplever i praksis. Jeg synes det er en smuk læbestift, den er behagelig at have på. Dog synes jeg at læbestiftens udformning gør applikationen en smule svær, men den fordeles flot når læberne presses sammen et par gange.

Doucce: Ultra Precision Eyeliner (full size). Jeg har prøvet flere af Doucces flydende eyelinere, hvilke jeg synes er absolutte fantastsike. Dog har jeg aldrig prøvet en af deres faste. Ultra Precision Eyeliner skulle kunne lave en streg til præcision og perfektion. Og den skuffer bestemt heller ikke! Den er cremet, super pigmenteret og virkelig nem at arbejde med!

Paese: Kashmir Eyeshadow (full size). Denne matte lyserøde øjenskygge er meget lys. Lysere end hvad jeg personligt fortrækker af en øjenskygge. Men den er køn, let og piget og så har den en dejlig let og skileblød tekstur.

The Body Shop: Shimmer Waves (full size). Intet under i, at når en boks indeholder et produkt fra The Body Shop, så er jeg solgt. Og så endda et produkt jeg ikke har prøvet. Denne Shimmer Waves palette, kan bruges lige præcis som man lyster, om det er som øjenskygge, highlighter eller contour eller noget helt andet, er op til dig selv. Paletten muliggør det hele med sit farvespil i lyse, gyldne og rosa nuancer, der selvfølgelig er spækket med shimmer. Paletten er vejen frem til en smuk solkysset hud.

Boksen indeholder fire makeupprodukter, hvoraf tre af disse er full size, med en samlede værdi på ca. 465 kr. Goodiebox Crush koster 99 kr. hvis du samtidig er medlem af Goodiebox, og 129 kr. hvis du blot ønsker at være Crush medlem. Du kan nemt tilmelde dig på deres hjemmeside HER. Boksen har altid en minimumsværdi af 350 kr. og bliver som sagt udsendt hver tredje måned. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding.

Modtager du Goodiebox Crush?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg