Garnier Respons – mythic olive kropspleje

Garnier Respons – mythic olive body lotion og olie

I dag fortsætter vi lige lidt med Garnier Respons mythic olive serien, dog skal det ikke handle om hårpleje produkterne, da jeg fortalte lidt om dem i sidste indlæg. Men ligesom mythic olive hårpleje produkterne, indeholder body lotionen og olien også jomfruolivenolie med samme plejende egenskaber der nære og blødgør huden. Begge produkter er især velegnet til meget tør hud.

Body lotion: Først og fremmest så dufter den himmelsk, konsistensen er vildt lækker, den er ikke hvad jeg forbinder med en lotion, det er den for cremet til. Min første tanke ved første påføring var ”se det her, det er lækkert!”. Normalt lægger jeg ikke rigtig mærke til, hvad min første tanke er, men lige denne tanke var nærmest råbende. I en lang periode før jeg brugte body lotionen havde jeg brugt en avokado body oil, så det var noget andet end hvad jeg i en lang periode har været vandt til. Men hold nu op den er lækker, og min hud er så glat, blød og velplejet efter bare en nat.

Dette er en af de mest overraskende produkter jeg længe har prøvet, den er super lækker, bedre beskrives det ikke. Så tænker du at du snart skal have en ny krops creme, så prøv denne her, den er billig og din hud vil takke dig for det.

Dry oil: Igen, skøn duft. Dog er jeg lidt ked af denne olie, især i betragtning af hvor god body lotionen er. Der står at den trænger hurtigt ind i huden, tja-ja-naa det ved jeg nu ikke helt om den gør, den er ikke lang tid om det, men det er som om, at selvom den er trængt ind virker huden let fedtet. Derudover er min hud ret sart, og det undre mig faktisk lidt, at olien får mine ben til at klø som ind i helved, når jeg ikke har nogen problemer med lotionen. Derudover synes jeg ikke at olien er lige så plejende, den ligger dette lag af olie på huden og så sker der ikke rigtig mere.

Så alt i alt er hele Garnier Respons – mythic olive serien en skøn og positiv overraskelse, men især body lotionen giver mig lyst til at prøve flere af Garniers produkter til kroppen.

Relaterede indlæg