

Jeg husker det som om at ALLE havde DKNY Be Delicious duften i folkeskolen. Jeg havde den da også selv. Jeg kan huske at jeg fik den i julegave af min mor. Duften associerer jeg også med folkeskolen, ungdommen og mange minder derfra. Det er en duft jeg forbinder med, og som jeg synes passer godt til teenagelivet.
Jeg er stadig vild med den skønne duft. Dens duft kombinerer duften af æble med eksotiske blomster og sensuelle trænoter. Ligesom byen, der har dannet inspirationen til duften, hylder DKNY Be Delicious det individuelle. Duften inspirerer til at flirte, smile og tage sig tid til at lege. Mon ikke I alle har duftet til den på et tidspunkt på jeres vej, eller måske du også selv har haft den stående?

Nyhed DKNY Be Extra Delicious
Gennem årene er der jævnligt kommet nye udgaver af Be Delicious duften, seneste er nyheden DKNY Be Extra Delicious. Den nye duft fejrer Be Delicious pigen, som altid lige gør lidt Extra for at nyde “The Sweetside Of Life”.
Duftens topnoter er pære, bergamotte, fressia og solbær. Dens hjertenoter er pæon, heliotrope, gardenia og liljekonval. Og dens bundnoter er hindbær, ambroxan og cremet karamel.
Sidstnævnte er dog ikke noget jeg har lagt mærke til ved dufte, det er ikke en meget sød duft, hvis du er bange for sådanne dufte. Be Extra Delicious kan med fordel mikses med den originale Be Delicious for en succesfuld duftoplevelse. Men den nye skønne variant kan selvfølgelig også bare bruges alene. Jeg er i hvert fald allerede glad for duften, der overhovedet ikke dufter af den originale Be Delicious, men har fået sin egen lette, sødlige og ungdommelige karakter.
Yderemballagen på DKNY Be Delicious og Be Extra Delicious er desuden genanvendelig og bæredygtig og lavet af FSC papir.
Har du prøvet nogle af duftene fra DKNY?
Kærligst Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.