I kampen mod den urene hud

ecooking acne serum 1

Jeg har efterhånden accepteret, at min hud er evig teenager; let fedtet og med udbrud af bumser i større eller mindre grad hele tiden. Men jeg holder det nede, så godt som det er mig muligt. Derfor er det også vigtigt for mig, at rense og pleje min hud to gange dagligt, samt at anvende en ansigtsmaske ca. 2 gange om ugen. Mit seneste køb til formålet er Ecookings Lermaske og Acne Serum. To produkter som jeg af flere gange har været ved at købe, men så er sprunget fra. Nu har jeg købt dem, og jeg er ikke skuffet!

Ecooking Lermaske

ecooking lermaske

Ecookings Lermaske er en ansigtsmaske, der virker rensende og opfriskende, og så kan den minimere porer samt reducere ujævnheder og uren hud. Masken er umiddelbart ret fast når den tages op med fingrene, men lige så snart jeg begynder at massere den ud i ansigtet, er den faktisk super blød og smidig. Dermed også meget nem at arbejde med.

Lermasken har en mild og behagelig naturlig duft af agurk. Som mange af Ecookings andre produkter også har. Den skal sidde på huden indtil den er helt tør, hvilket afhænger af hvor tykt et lag der påføres på huden. Jeg bruger ikke så tykt et lag, og det alene synes jeg virker effektivt alligevel. Masken tørrer hurtigt og strammer godt til. En følelse jeg virkelig nyder ved lermasker. Denne lermaske er tilmed også nem at skylle af huden igen, hvilket også er et stort plus. Efterfølgende er min hud renset, oliefri og klar til den efterfølgende hudpleje, som passende kan være Ecookings Acne Serum.

Ecooking Acne Serum

Jeg var i tvivl om jeg skulle købe dette serum. Jeg var ikke helt klar over om det ville være det bedste for min hud. Jeg har fedtet hud og har været hårdt ramt af acne i mine teenageår. Men så slem er min hud altså ikke mere. Ecookings Acne Serum med Salisylsyre forhindrer bakterierne i at trives på hudens overflade. Serummet anbefales til ”fedtet acne”. Ved tørhedsacne anbefales det at bruge E-vitamin eller A-vitamin Serum. Men deres Acne Serum kan også bruges som et forbyggende produkt, hvilket er derfor jeg mente at min hud alligevel kunne have god gavn af det. Og det viste sig rigtigt.

Jeg har som sagt serummet i min hudplejerutine som forbyggende, da jeg ved at de der uheldigheder kan komme nå som helst det skal være. Og så synes jeg desuden at det er et god serum. Det er lækkert at anvende, fordi det har en meget vandet og fugtig konsistens. Det skal lige masseres rundt i ansigtet et øjeblik, før det er absorberet helt ind i huden. Jeg oplever ikke at det er et serum der strammer eller udtørre huden, hvilket er godt. Jeg har ofte oplevet produkter målrettet uren hud, som har udtørret min hud fuldstændigt, hvilket min egen hud absolut ikke har været glad for.

Serummet er duftneutralt, det har ikke engang den velkendte duft af agurk, som mange af Ecookings parfumefrie produkter ellers har. Når serummet er trængt helt ind, føles det som om at huden har fået en lille glat og beskyttende hinde over sig. Jeg kan godt lide at anvende serummet, det er dejligt i brug og efterlader huden behagelig. Og så havde jeg relativ hurtig effekt af serummet; en pænere, mere ensartede hud.

Døjer du med uren hud? Hvordan behandler du den derhjemme?

Knus Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *