Davines NOUNOU hårpleje

Davines NOUNOU hårpleje 1

Davines NOUNOU serien er en luksuriøs hårplejeserie, hvilket priserne også afspejler. MEN jeg vil så også sige at pengene er givet godt ud, hvis du vil forkæle dit hår og mærke en ekstra luksus i hverdagen. Produkterne fra NOUNOU serien er intenst nærende. De renser håret for snavs og produktrester. Serien er derfor god til dig der bruger en masse stylingsprodukter til hverdag. Desuden tilføre produkterne både fugt og næring til håret, som medføre et silkeblødt og velplejet hår. Serien er derfor også god til dig med tørt og/eller skadet hår. Hårmasken tilføre fugt og pleje til hårstråene og virker beroligende for både skadet hår og hovedbund.

NOUNOU shampoo og balsam vandt begge ”Allures Best of Beauty Award” for bedste shampoo og balsam til skadet hår i 2015

Både NOUNOU shampoo og balsam er blandt andet beriget med fiaschetto tomat, som nærer håret i dybden, mens kulhydrater og proteiner virker intenst plejende og styrkende på håret.

Hårmasken er blandt andet beriget med glycerin, der virker glansgivende på hårstråene, mens jojoba- og olivenolie blødgør og giver håret intens næring. Den indeholder desuden antioxidanter, som giver et sundt og glansfuldt finish. Masken fordeles i håndklæde tørt hår og skal sidde i 10-20 minutter før den skylles ud igen.

Alle tre produkter i Davines NOUNOU serien har en skøn og naturlig duft af grønne planter med et strejf af parfume.
En skøn oplevelse i mit hår

Shampooen er dejlig cremet og så er den super drøj i brug, jeg skal ikke bruge særlig meget shampoo før mit hår skummer helt op i en blød herlighed. Håret efterlades blød, sundt, rent, let og luftigt. Balsammen er noget mere fast i konsistensen, men føles skøn at massere ind i håret. Og så efterlader den desuden også håret blødt. OBS balsammen skal faktisk helst sidde i håret i 5-10 minutter for bedst virkning. Hårkuren/hårmasken er en MEGET kraftig/tyk/kompakt/bastant masse. Den er ikke særlig drøj i brug, men jeg tænker at når håret også skal plejes ekstra med en hårkur, giver jeg alligevel håret en ordentligt omgang. Håret efterlades blødt med blødt på og så er det super nemt at rede ud efterfølgende.

Mit hår elsker de tre Davines NOUNOU produkter.

Lidt om emballagen

Jeg vil lige hurtigt give et shot out til den absolut smukke emballage. Jeg er simpelthen vild med den. Der er noget retro over den, som jeg synes er virkeligt lækkert. Produkterne er nemme at åbne, produktet er lige til at få ud – der er ingen problemer i den forbindelse. Og så er emballagen bare meget anderledes end så mange andre hårplejeprodukter. Den virker mere ren, hvilket også giver god mening, i og med at emballagen er miljøvenlig og fri for parabener. Fedt med noget anderledes!

Davines NOUNOU hårpleje 2

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg