Hair & Body Mist fra The Body Shop

the body shop hair & body mist

Jeg mener at det var sidste år, at The Body Shop lancerede deres Hair & Body Mist i tre lækre udgaver. Min favorit er Apricot & Agave. Misten er kraftfuld i sin duft så der skal blot et enkelt sprøjt til at man er velduftende.

The Body Shops Hair & Body mist er superfood-inspirerede og giver et opfriskende og velduftende løft. De fine og farvestrålende mists er perfekte, når man er på farten og har brug for et hurtigt boost. De er inspireret af ingredienser fra hele verden for at opfriske håret og kroppen og give en skøn fornemmelse af velvære. De er nemme at mikse, bytte ud og tage med overalt.

Apricot & Agave har en sød og frugtagtig duft af abrikos med noter af appelsin, bergamot og agave

Duften minder mig faktisk om min farmor, en dejlig hjemvendt duft at kærlighed.

Man får meget mist/meget duft for pengene. En flaske på 150 ml koster kun 95 kr., og den rækker altså meget langt. Apropos flasken, så har den et flot legesygt og lidt abstrakt print, i varme toner. Har du i øvrigt set The Body Shops nye udgaver af deres ikoniske bodybutters? De har nemlig fået nyt design i samme stil som denne mist. Jeg er vild med deres nye design.

Har du duftet til de forskellige The Body Shop Hair & Body Mists?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Maria Nila Revive – en vegansk hårplejeserie

maria nila revive

Dette er nok den første hårplejeserie fra Maria Nila, som har skuffet mig. Serien har mange gode holdninger, men på effekt synes jeg ikke at den lever op til brandets ellers høje standard. Revive serien fra Maria Nila, er 100 % vegansk, og helt uden sulfater og silikone. Formlerne er lavet med organiske ingredienser, der styrker håret indefra og ud, og flaskerne er produceret af genanvendt plastaffald fra havet.

Shampooen virker som detox, og renser håret i dybden. Den skulle fjerne alle produktrester, overskydende olier og snavs fra både hår og hovedbund. Formlen er beriget med den unikke micellar-teknologi, som virker gendannende, og efterlader håret friskt, genoplivet og rent. Shampooen er lidt til den tynde side, og der går meget produkt til pr vask. Som sådan renser den håret godt nok, men heller ikke overbevisende. Selvom jeg er grundig, når jeg skyller shampooen ud, så føles det i mit hår som om der stadig sidder masser af produktrester tilbage, som gør det svært at rede håret ud efterfølgende. Har jeg meget stylingsprodukt i håret synes jeg heller ikke at en enkelt vask er nok.

Conditioneren er en nærende en af slagsen, som kan bruges af alle hårtyper. Den har en let formel, som skulle efterlade håret fløjlsblød. Formlen indeholder botaniske proteiner, der forsigtigt gendanner og fugter håret, og efterlader det mere medgørligt. Den har en dejlig tyk gel-creme konsistens men jeg oplever ikke den store effekt når den skylles ud igen. Den gør ikke håret meget blødere end det var i forvejen, og den gør det heller ikke lettere at rede ud efterfølgende.

Derudover er jeg ikke den store tilhænger af skruelåg, som sidder på både shampoo og conditioner.

Hårkuren er bedre end de to andre produkter, men ikke meget. Maria Nila Revive Masque er en dybdevirkerkende hårkur med fugtgivende og plejende egenskaber. Den indeholder botaniske proteiner, der reparerer og gendanner håret, hvilket reducerer tørhed og krus. Hårkuren er også en tyk dejlig masse, den er super blød at massere ud i håret. Men igen, så mangler jeg altså noget effekt. Når kuren skylles ud af håret, er det lidt blødere end før, men det er bare ikke særlig meget mere…

Så… Jeg syntes at Maria Nila Revive serien har været en stor skuffelse i forhold til effekt. Jeg vil da også indrømme at jeg ikke har brugt produkterne op, for jeg synes ikke om den følelse, som de efterlader i mit hår. Når alt det så er sagt, så er jeg vild med duften. Revive seriens produkter dufter af frugt. En frisk duft af grøn agurk, pære og ferskennektar. Jeg er generelt virkelig glad for Maria Nilas produkter af selv samme grund, jeg synes det er en fryd at bruge produkter der også dufter himmelsk. Produkterne indeholder desuden også Color Guard Complex, som beskytter imod UV-stråler og frie radikaler.

Har du prøvet Maria Nila Revive serien? Hvad synes du om den?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Renseprodukter i massevis fra Yves Rocher

renseprodukter yves rocher 1

Yves Rocher har lavet en KÆMPE STOR ny renseserie, så der er produkter til enhver hudtype og til enhver smag, med rene og naturlige ingredienser fra Bretagne. Jeg lyver ikke, når jeg siger at serien indeholder over 20 nye produkter med diverse forskellige former af makeupfjerner, ansigtsrens, scrubs, masker og tonere. Jeg er sikker på at du vil kunne finde et par stykker der falder i din personlige smag for renseprodukter og som passer til din hudtype.

Min egen hudtype er fedtet med tendens til urenheder, men samtidig så trives den rigtig godt med fugt. Derfor passer produkter fra den dybderensende og forfriskende Pure Menthe linje samt produkter fra den fugtgivende, iltende og styrkende Pure Algue linje perfekt ind i min renserutine.

I den daglige renserutine fjerner jeg først min øjenmakeup med Pure Bleuet The Express Eye Makeup Remover. Renser huden med Pure Menthe The Purifying Cleansing Gel efterfulgt af Pure Menthe The Mattifying Powder Lotion (toner) forud for ansigtsplejen. Derudover renses huden med lidt ekstra et par gang om ugen, og her kan jeg faktisk godt finde på at bruge tre masker i træk. Først Pure Menthe The Purifying Scrub, så Pure Menthe The Purifying Clay Mask og så til slut Pure Algue The Oxygenating Hydrating Mask.

renseprodukter yves rocher 2

Pure Bleuet The Express Eye Makeup Remover

The Express Eye Makeup Remover er en god mild og effektiv øjenmakeupfjerner. Jeg plejer at fjerne min øjenmakeup af to omgange på en vatrondel. Den første til at tage det værste og omgang nummer to til at tage resterne. Den er behagelig i brug, og sviger ikke min sarte hud omkring øjnene. Makeuofjerneren indeholder kornblomstekstrakt, med lindrende og beskyttende egenskaber.

Pure Menthe The Purifying Cleansing Gel

Dette er en dejlig tyk men smidig gel der nemt fordeles ud i ansigtet for at rense huden. Den er behagelig i brug, og trods at den er til uren hud, så oplever jeg ikke at den virker udtørrende på huden. Den er også nem at skylle af igen. Dens duft er dejligt, om end en smule kraftig. I Pure Menthe linjen bliver pebermynte anvendt for dens opfriskende egenskaber.

Pure Menthe The Mattifying Powder Lotion

Dette er en toner, og den skal rystes godt sammen før brug, da den ellers bundfælder. Jeg oplever at den virker opfriskende på huden, i forbindelse med dens friske duft og så virker den matterende på en pæn måde uden at huden ser tør ud. Huden efterlades betydeligt mere jævn, og får en sjov glat overflade.

renseprodukter yves rocher 3

Pure Menthe The Purifying Scrub

Jeg kan rigtig godt lide denne ansigtsskrub, fordi den er tilpas mild og tilpas effektiv. Der er ikke så mange korn i, men dem der er skrubber min hud tilpas. Jeg er ikke så god til de meget grove scrubs. Kornene ligger i en dejlig behagelig crememasse så den er bare virkelig lækker at bruge. Min hud efterlades blød og fugtet, en kæmpe favorit herfra.

Pure Menthe The Purifying Clay Mask

Lermasken er af den tyndere slags, men til gengæld også en hurtig en af slagsen, til den travle hverdag. Masken skal nemlig kun sidde på huden i 5 minutter før den er klar til at blive skyllet af. Masken tørrer op og bliver lidt stram på huden, en følelse jeg selv er vild med. Ligesom med skrubben er denne også til uren hud og jeg synes det er en vildt god linje til uren hud, da linjen ikke udtørre huden. Også lermasken opfrisker og renser huden, samtidig med at den efterlader huden blød og fugtet.

Pure Algue The Oxygenating Hydrating Mask

Afslutningsvis bruger jeg denne fugtgivende maske. Det er en tyk neutralduftende gel/creme som skal påføres huden i et gavmildt lag, sidde på huden i 5 minutter hvorefter det overskydende produkt skal fjernes med en vatrondel. Lige præcis dette synes jeg er meget svært. Jeg opover at det resterende produkt klumper sig sammen, det er ikke videre behageligt, så jeg skyller det faktisk bare af med vand, og så får jeg stadig god effekt af maskens fugtgivende egenskaber, hvorefter min hud er klar til dagens strabadser. Hvis jeg bruger den om aftenen afslutter jeg med en ansigtscreme. Masken gør min hud ekstra blød og fugtmættet.

Bruger du renseprodukter fra Yves Rocher?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lidt øjenmakeup fra Green People

green people øjenmakeup 1

Green People er et brand, hvori der kun bliver anvendet bæredygtige ingredienser, som er klinisk testede. Deres skønhedsprodukter er økologiske og så er de ikke testet på dyr, de indeholder ingen hårde kemikalier og de er organisk certificeret. Det er første gang at jeg tester noget fra Green People. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af de to makeupprodukter: deres Illuminating Eye Duo Ecocert Organic og Volumising Mascara. Jeg har dermed heller ikke testet noget af deres hudpleje. Jeg synes alt ved brandet er superfedt, jeg kan rigtig godt lide deres grundværdiger. Men, og det er et rigtig stort MEN, så synes jeg at deres produkter ser umådelig kedelige og ikke særlig attraktive ud. Så brandet har aldrig stået særlig højt på min liste over produkter jeg ønsker at teste.

Illminating Eye Duo Ecocert Organic…

… Er en lille øjenskygge duo bestående af to nuancer af fintpressede mineralpigmenter, som giver øjnene et naturligt look. De to smukke lyse nuancer virker lysreflekterende, og kan anvendes enkeltvis eller sammen. Jeg kan godt lide at bruge dem sammen, for at skabe lidt mere dybde, på et pænt hverdagsniveau. Skyggerne indeholder fugtbevarende og nærende Jojobaolie, og så er de opbevaret i en beholder lavet af genanvendelige materialer, med et lille kompakt med spejl indeni.

green people øjenmakeup 2

Det er to vildt flotte neutrale farver, de er nemme at arbejde med og at blende sammen. Jeg synes faktisk at det fungerer supergodt at bruge mine fingre til applikation, de er nemlig ikke så pigmenteret som jeg umiddelbart troede. Men det kan på sin vis også noget, i og med at den mørke, som jeg godt kan lide i den yderste krog, ikke bliver for stor en kontrast. Det giver et flot og naturligt makeuplook. Øjenskyggen holder også rigtig flot, jeg oplever ikke at den sætter sig i hydrolyserne.

Volumising Mascara

For at fuldende looket skal der selvfølgelig lidt mascara på vipperne, og her har Green People også en, der både fås i sort og i brun. Deres Volumising Mascaraen er baseret på naturlige mineralpigmenter, der giver vipperne en intens sort farve. Kombinationen af dens børstehovede og de naturlige cellulose mikrofibre får vipperne en øget volumen og længde. De nærende planteolier og vitamin E holder vipperne sunde og hindrer dem i at knække. Kombinationen af bivoks og planteolier får desuden mascaraen til at holde hele dagen, da disse virker vandafvisende.

Jeg vil også sige at Volumising Mascaraen var en stor og glædelig overraskelse. Det er som sagt første gang at jeg prøver noget fra Green People og sådanne førstegangsoplevelser kan gå begge veje. Mascaraen har en god børste der kommer ind og omfavner alle vippehårene, som resulterer i et flot vippelook med mere længde, volumen og bue. Mascaraen er også nem nok at fjerne igen, vand tager dog ikke det hele, men det går nemt med en makeupfjerner.

Det endelige resultat:

green people øjenmakeup 3

Har du prøvet nogen produkter fra Green People?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading