Goodiebox april 2021 // Goodieboxprisen 2021

goodiebox april 2021 1

goodiebox april 2021 2

April måneds Goodiebox er årets boks, det er nemlig Goodieboxprisen-boksen! Det er den boks jeg altid er allermest spændt på at modtage. Dog skuffede den mig ret meget i år, da den på indhold var mere en almindelig Goodiebox, som jeg også elsker bevares. Men i Goodieboxprisen-boksen plejer alle produkterne at være full size og det var de bare ikke i år… Derudover falder boksens produkter heller ikke rigtig i min personlige smag.

Goodiebox april 2021 indeholder:

Clinique: Dramatically Different Hydrating Jelly Anti-Pollution. Min hud trives bare bedst med masser af fugt, så umiddelbart skulle denne 24 timers fugtgiver være lige mig. Det er en utrolig let fugtighedscreme i en meget let gelform, der mest af alt minder den mig om et fugtgivende serum. Den er god som dagcreme, da den er så let på huden og trænger hurtigt ind, og derfor også knap så god som natcreme. Cremen/gelen er oliefri, reparerende, beskytter mod forurening, allergitestet og 100 % parfumefri.

De_Cure: Multi-Boost Eye Serum (full size). Dette er et sprit nyt produkt på markedet. Det er et serum til øjenomgivelserne, som reducerer mørkerande, hævelser, trætte øjne og tilføre huden fugt. Det er et utrolig let og vildt glat serum til øjnene. Konsistensmæssigt er det en tynd gel. Det skal masseres et godt øjeblik før det er absorberet, det er meget glat på huden og meget drøj i brug.

goodiebox april 2021 3

Ecooking: Vitamin C Serum (full size). Jeg har faktisk tidligere testet dette serum og skrevet om det HER. Serummet har et højt indhold af vitamin C, der giver huden et fugtboost, reducere linjer, rynker og pigmentforandringer. Dette får huden til at fremstå sundere og mere ensartede.

Got2b: Dry Shampoo Extra Fresh. En tørshampoo er for mig et uundværligt produkt, og denne er virkelig god. Den sprayer godt, den dufter godt, og den efterlader intet hvidt eller gråligt skær i mit ellers meget mørke hår. Tørshampooen giver let volumen og en dejligt duft der holder længe.

Irina The Diva: #GlamGoalsMascara (full size). Denne mascara har et meget specielt børstehovede, der ligesom former en spiral. Dens smalle udformning skulle gøre, at den kan fange de små korte vipper. Jeg er ikke særlig begejstret for den, jeg synes ikke den giver et pænt resultat, da min vipper hurtigt klumper sammen på grund af børstehovedets udformning. Efter at have givet den et par forsøg må jeg konkludere, at det nok er en af de dårligste mascara jeg til dato har prøvet…

goodiebox april 2021 3

Neutrogena: Clear & Soothe Toning Mist (full size). Hovedingrediensen i denne ansigtsmist er gurkemeje som er rig på antioxidanter. Det er en ingrediens, der er kendt for at berolige og opfriske huden. Jeg synes at det er en dejlig opfriskende og velduftende ansigtsmist, der sprayer jævnt og mildt hvilket gør den behagelige af bruge.

Jeg stemmer på

Min stemme går i år til tørshampooen fra got2b. Den gør det rigtig godt. Et kæmpe plus er at den ikke farver håret i en kedelig grålig tone, og så får den mit hår til at dufte godt hele dagen. Hvilket produkt stemmer du på, skal vinde årets Goodieboxpris ved Danish Beauty Awards?

April måneds Goodiebox indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem er full size, og har en samlet værdi af ca. 1276 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Fugtgivende hårpleje fra Björn Axén

björn axén organic

Björn Axén Organic er en vegansk hårplejeserie formuleret med skånsomme, økologiske ingredienser. Serien består af fem pleje- og stylingsprodukter, som minimum indeholder 95 % naturlige ingredienser samt et højt niveau af økologiske ingredienser. Alle fem produkter er beriget med en duft af naturlig, koldpresset, æterisk bergamotolie for at skabe en blid og luksuriøs følelse af velvære. Personligt er jeg dog ikke særlig vild med seriens duft. Den er meget speciel og karakteristisk.

Moisturizing Gentle Shampood

Dette er en skånsom og fugtgivende shampoo, der skulle modvirke statisk elektricitet. Shampooen er tynd, der går meget produkt til og så skummer den næsten ikke op. Til gengæld så kan jeg mærke at den plejer mit hår med det samme at den skylles ud. Mit hår bliver helt glat. Jeg synes det er sjældent at en shampoo gør andet end at rense håret, men her mærker jeg at den også plejer mit hår. Dog tror jeg også at det er dét som gør at mit hår meget hurtigere kommer til at se fedtet ud. Jeg synes især at det er et problem i toppen, det føles efterfølgende som om at shampooen ikke har været vasket helt ud af håret, men nu har jeg brugt den i over en måned, og følelsen bliver ligesom ved med at være den samme.

Moisturizing Conditioner

Balsammen har til formål, at gøre håret blødt og glat, og så skulle den lukke plejende fugt ind i håret og give det ekstra glans. Jeg synes også at den blødgør håret mere end shampooen gør, ellers mærker jeg ikke så meget effekt. Efterfølgende er håret OK nemt at rede ud.

Caring Hair Oil

En dråbe eller to af denne fugtgivende olie er nok, til at give håret glans og pleje. Dette er en meget let hårolie. Der skal meget lidt produkt til, kommer der for meget i, bliver håret klasket og meget fedtet, trods at den er så let. Olien er super drøj i brug, og endnu en gang så husk at en meget lille mængde gør en stor forskel her! Dens duft af bergamot er blandet sammen med en masse andre olier, som dæmper dufter af bergamot lidt. Olien modvirker desuden statisk elektricitet, hvilket jeg sagtens kan se hvorfor.

Texturizing Salt Water Spray

Denne spary giver let tekstur og volumen til håret, med bedst effekt når den sprayes i håndklædetørt hår og føntørres efterfølgende, derefter kan håret eventuelt lige få en omgang mere, man skal bare passe på ikke at bruge for meget da det så kommer til at se fedtet ud. Jeg synes det fungerer rigtig godt i forbindelse med at skulle style håret og det skal sættes op. Den giver et bedre hold på frisuren.

Universal Styling Cream

Dette er en fugtgivende stylingscreme, der passer til alle hårtyper. Min første tanke om dette produkt var, at det vil jeg ikke få glæde af. Hvordan skulle jeg anvende det? Mit hår er langt og meget glat og glat. Men hold da op hvor giver det volumen i hårlængderne. Jeg bruger cremen i hele håret (tørt), på nær i toppen, og så får det mega meget volumen. Det gør det nemt og holdbart at sætte i en frisure. Stylingscremen fungerer lidt ligesom en hårmousse og har sådan set også samme effekt. Jeg kan derfor også forstille mig at jer med krøller og/eller kort hår vil have endnu mere glæde af den end jeg selv har. Duften er meget svag i stylingscremen hvilket jeg er super glad for, for jeg er altså ikke fan af bergamotduften.

Kender du Björn Axén?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Forårsfornemmeler fra Yves Rocher – My Kiwi Kiss

my kiwi kiss 1

Årets forårskollektion fra Yves Rocher, My Kiwi Kiss, udstråler bare glæde. Det er sådan nogen dejlige farver som serien er beriget med.  Og så elsker jeg kiwifrugten, så jeg var meget spændt på at skulle teste serien. Seriens duft skulle være en kombination af kiwiens saftige friskhed blandet med den syrlige duft af ingefær. My Kiwi Kiss er en stor forårskollektion der både indeholder lidt til kroppen, en eau de toilette og lidt makeup.

My Kiwi Kiss eau de toilette

Umiddelbart er jeg ikke så vild med duften fra seriens eau de toilette. Duften kombinere æteriske olier fra citron, appelsinskal, ingefær og litsea cubeba. Den er lidt en blanding af fin gammel dame og ung teenager med en billig frugtig duft. Den er syrlig og skarp i duften, helt klart en meget unik duft. Heldigvis vil jeg sige at de andre produkter dufter betydeligt bedre, de er mere bare frugt, uden parfumearoma over sig.

My Kiwi Kiss Parfumeret body scrub

Skrubben er meget fyldig af små korn, pulver fra abrikoskerner, og enkelte sorte kiwikerner. Trods dens høje indhold af skrubbende korn, så skrubber den “kun” huden meget mildt. Det er fint for mit vedkomme, da for effektive og grove Body Scrubs gør at min hud kommer til at klø forfærdelig meget. Denne efterlader min hud tilpas glat.

My Kiwi Kiss parfumeret mist til krop og hår

Også her er duften en skøn ungdommelig og frugtig duft. En duft der i hvert fandt ikke minder om vinter på noget som helst måde. En duft der lover sommer og mere liv. Misten sprayer jævnt og behageligt ud på kroppen og så giver den et koldt pust når den lander på kroppen. Mængden af mist skal tilpasses, hvor meget man ønsker at dufte.

My Kiwi Kiss parfumeret shower gel

Shower gelen er overraskende tyk, når der klemmes om flasken kommer der en meget gavmild mængde ud. Det er lidt som om den doserer mængden, med ”et squish”. Den er virkelig lækker at smøre kroppen ind i og så skummer den godt op.

My Kiwi Kiss læbestifter

my kiwi kiss 2

Jeg synes især at den lille My Kiwi Kiss kollektion af makeup er kæmpe optur. Det er simpelthen sådan nogen gode produkter. De første makeupprodukter er deres seriens læbestifter. Jeg er vild med dem! De er godt pigmenteret og glider let, blødt og smidigt henover læberne, hvor de efterlader dem med smuk glansfuld og cremet farve. De er behagelige at have på, lidt som en læbepomade, og så synes jeg de holder imponerende godt.

My Kiwi Kiss Bronzing Powder

my kiwi kiss 3

En af mine i forvejen favorit bronzere er fra Yves Rocher, og jeg tror faktisk at dette er den samme, blot i limited edition forklædning. Den er i hvert fald lige så god og har samme vildt lækre duft af mon oï. Solpudderen forfiner huden og giver den en let gylden og varm tone, uden orange undertoner. Jeg bruger den rundt i tindingerne.

My Kiwi Kiss 4-Eyeshadow Palette

my kiwi kiss 4

Jeg elsker elsker elsker denne lille palette der kun består af fire skygger. Den gule, My Sunny Side, er virkelig flot, jeg havde ellers ikke troet at gul ville klæde mine øjne, men det gør den. Så er der en smuk ferskenfarve, Peachy, som også gør det virkelig godt. Morning Drew er lidt mere en naturlig base for de to andre farver, med lidt shimmer i. Og så er der den umiddelbare hvide skygge, Flashlight, der slet ikke er hvid på huden, den er bare skinnende fint glitterstøv til at pifte looket lidt op med. Jeg er vild med den! Det er foråret som det ser ud ude i naturen lige nu: lysere duggede morgner samt de gule og lyserøde blomster på de smukke træer, der er ved at springe ud over det hele.

Skal du nå at have fat i nogle af produkterne fra My Kiwi Kiss forårskollektionen før den forsvinder igen?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Pedicure i flotte forårsfarver fra Depend

Når nu vi har ordnet og plejet fødderne, så er det tid til at smukkesere dem lidt også. Og hvorfor så ikke vælge en fin forårsfarve? Depend Cosmetic har traditionstro lanceret deres tre forårskollektioner i henholdsvis deres minilakker, O2 lakker og 7Day lakker, samt en limited edition kollektion af O2 lakkerne. Forårskollektionerne er præget af glade og milde farver, men også de mere kraftfulde farver er repræsenteret, så det bliver svært at vælge én enkelt farve!

Minilakkerne: Good Enough Spring 2021

depend cosmetic spring 2021 1

Good Enough kollektionen består af 12 smukke neglelakker og sætter fokus på at du er god nok, uanset hvordan du lakerer dine negle: bland, match eller sæt sammen på kryds og tværs. Mønster eller ensfarvede spiller ingen rolle. Good Enough is the new perfect.

O2 lakkerne: You Pastel Me Spring 2021

depend cosmetic spring 2021 2

You Pastel Me siger en del om denne kollektion, der nemlig er præget af skønne lyse pasteller. Jeg er personligt ikke så glad for pasteller på mine negle, det har jeg aldrig rigtig været. Farverne er smukke, ingen tvivl om det, men de meget lyse farver er jeg ikke så god til på neglene. Jeg har det på samme måde med farven gul, jeg elsker den farve alle andre steder end på mine negle. Lakker som den lyserøde nr. 644 (nr. 3 fra venstre øverst) og den grålige nr. 651 (nr. 4 fra venstre nederst) er dog vildt smukke, også på mine negle.

7Day lakkerne: Open Mind Spring 2021

depend cosmetic spring 2021 3

Open Mind kollektionen består af 9 neglelakker og jeg er vild med farverne. Der er en god blanding af pasteller og nogen med lidt mere farve end pastel, som kommer henad de lidt mere jordnære farver og dem elsker jeg. Det er sådan nogen smukke farver. I 7Day kollektionen har lakkerne navne, som det plejer. Øverst fra venstre hedder de:

Find Your Ikigai • From a Different View • Feel it Coming • Time for Me • Expand Your Horizons * • Make Your Mark • Inhale Love • Exhale Hate * • It’s a New Day *

Mine favoritter er markeret med *

O2 lakkerne: Divine Limited Edition

depend cosmetic spring 2021 4

Divine er en lille limited edition kollektion bestående af fire matte og fire almindelig lakke, som alle giver fuld dækning. De fire matte er ikke vildt meget matte. Favoritterne er 5108, 5111 og 5113. Det er som om at de fire matte er tykkere end de fire andre. Hos de matte lakker er to lag nok og ved de andre synes jeg faktisk, at de skal have et tredje lag. Alle lakkerne har smukt støvet glitter i sig som mildt spiller i lyset.

depend cosmetic spring 2021 5

5106 Blue My Mild (mat) • 5107 Peach on Earth (mat) • 5108 Purple & Proud (mat) • 5109 Made in Heaven (mat) • 5110 Sunshine in My soul • 5111 Eternat Flame • 5112 I Belive in Pink • 5113 Be in Harmony

Perfekt pedicure

depend cosmetic spring 2021 6

Først et lag Protecting Base, dernæst 2 lag lak, her har jeg brugt 7Day nr. 7235/Exhale Hate, afsluttet med Hybrid Top. Så enkelt er det.

Når jeg lægger pedicure, så kan jeg ikke undvære de såkaldte tåspreder, indtil lakken er tør. Hvis ikke jeg bruger sådan nogen, så kommer nabotåen til at gnide lakken af, før den er tør. Det er hverken smukt eller behageligt at have en tåspreder på, men det gør lakeringen nemmere.

Kan du vælge en favorit at lakere dine negle med?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading