Refreshing Dry Shampoo fra Idun Minerals

idun minerals refreshing dry shampoo

Idun Minerals Refreshing Dry Shampoo er den første tørshampoo på markedet, med det nordiske miljømærke; Svanemærket. En mærkering, som betyder, at produktet opfylder både hårde miljø- og sundhedskrav. Produkter der er mærket med Svanemærket indeholder ingen MI, hormonforstyrrende stoffer, parabener eller andre konserveringsmidler, som kan irritere huden. Dette betyder, at denne tørshampoo er mere bæredygtig for både sundhed og miljø. Derudover er den både vegansk og dermatologisk testet – what’s not to love?

Efterlader ingen spor i håret

Indholdet i Refreshing Dry Shampoo er transparent og passer derfor til alle hårfarver, og de mørke som mit eget hår. Den efterlader nemlig ingen spor, som ellers ofte er forbundet med brugen af tørshampoo. Noget jeg selv kan blive irriteret over, da min ellers smukke mørkebrune hårfarve, pludselig kan blive ledsaget af et trist og gråligt look. Nej tak herfra… Men denne kan ikke ses i mit hår.

Tørshampooens formel er parfume-fri, udviklet til alle hårtyper og kan anvendes af alle, såvel dem med en sart hovedbund. Den skulle give håret fylde og struktur, men det er meget svagt, det er i hvert fald ikke noget jeg bemærker så meget, og nok slet ikke hvis jeg ikke var klar over det i forvejen. Jeg kan faktisk godt lide at håret ikke bliver stift af tekstur, men faktisk bare forbliver sig selv.

Ordet “Refreshing” som er i tørshampooens navn, er desuden meget passende. Jeg oplever at den er kold og opfriskende når den applikeres. Som tørshampoo er den ude mærket. Jeg er vild med hvor god den er i forhold til indhold, det er flot at den har fået Svanemærket. Den tager det meste af det fedtede udtryk, uden at få håret til at se trist og gråt ud. Faktisk så forbliver håret skinnede at se på. Dog oplever jeg at skulle bruge en anelse mere end jeg eller bruger, da det ellers er lige på kanten til at se fedtet ud.

Kender du Idun Minerals?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Eksfolierende behandling til hovedbunden

innersense true enlightenment scalp scrub 1

innersense true enlightenment scalp scrub 2

Jeg har nu for første gang stiftet bekendtskab med brandet Innersense Organic Beauty, med produktet True Enlightenment Scalp Scrub. Innersense Organic Beauty er et prisbelønnet amerikansk brand, hvis mål er at bringe mere rene og non-toxic hårplejeprodukter ud til saloner, stylister og forbrugere, som forsøger at træffe en sundere valg i dagligdagen.

Nyhed fra Innersence

I oktober måned sidste hår kom en tilføjelse til deres række af sunde hårprodukter, nemlig True Enlightenment Scalp Scrub. Det er en eksfolierende behandling til hovedbunden, der nænsomt renser og lindre inflammation og giver en afbalanceret og sund hovedbund. Skrubben er fremstillet af Hawaiian Red Salt, der er rig på vulkansk ler og mineraler. De eksfolierende ingredienser fjerner nænsomt urenheder, hvorefter æblesyre tilfører fugt til hovedbunden. Alt imens at sellerifrø, grøn te, pebermynte og tea-treeekstrakter hjælper med at dulme inflammation og irritation.

Skrubben skal anvendes inden hårvask og kan anvendes af alle

Hovedbundsskrubben har en meget kraftig og udrensende duft af pebermynte, duften kan virkelig mærkes i næsen og hele vejen ned i lungerne og så føles den kølene i hovedbunden. Skrubben skal masseres grundigt og længe i hovedbunden, før kornene opløses. Det føles lidt som om, at massen vokser lidt i håret og så føles det dejlig blødt når skrubben vaskes ud igen. Hvis skrubben er masseret ind i tilpas lang tid, synes jeg at det en nemt at vaske resterne ud af håret, dog skal der lige vaskes efter med shampoo, for at tage det hele.

Jeg kan forestille mig at denne type af produkt ville være fantastisk til folk der døjer med skæld. Det er ikke et problem jeg selv har, men jeg tænker at den ville være god.

En hovedbundsskrub er af den type produkt, som man ikke vidste at man havde behov for, før man prøver det. Jeg havde heller aldrig prøvet sådan en skrub før jeg testede True Enlightenment Scalp Scrub. Men jeg har hurtigt fået den ind i min hårplejerutine. Bare en enkelt gange eller to gange om ugen bruger jeg den – og det er lækkert.

Har du prøvet en hovedbundsskrub før?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Curl Girl Nordic produkter til Curly Girl metoden

curl girl nordic 1

Curly Girl er en metode hvorpå, at håret vender tilbage til sin oprindelig struktur. Produkterne fra Curl Girl Nordic henvender sig dog mest til hår med krøller eller naturligt fald i håret, men andre vil også kunne få glæde af produkterne da de både er lækre at anvende, men også indeholder gode og naturlige ingredienser. Curl Girl Nordic er et dansk brand med produktion i Italien. Produkterne er 100 % veganske og lavet på en bionedbrydelig emballage. Produkterne er godkendt til Curly Girl metoden, som du måske allerede kender. Det er en serie på fem produkter, der består af en Cleansing Conditioner, Hair Mask, Conditioner, Leave-In og Curling Gel. Produkterne har en meget meget sød duft, som faktisk er en tand for sød og slikagtig efter min personlige smag.

Til dem af jer, der endnu ikke kender Curly Girl metoden, går det ganske enkelt ud på at følge specifikke trin i hårplejerutinen og lade håret arbejde selv. Det anbefales ikke at bruge shampoo, og derfor er step 1 i stedet en rensebalsam, der er specielt udviklet til at rense håret meget mildt.

Reglerne

De grundlæggende don’ts i metoden er produkter, der indeholder sulfater, silikone, mineralolier og udtørrende alkohol, hårbørster og varmeprodukter. Altså ingen glattejern eller krøllejern, men hvis din føntørrer har en koldluftsfunktion, må den gerne anvendes.

Alle de ”forbudte” produkter nedbryder nemlig hårets naturlige struktur, når de bruges igennem længere tid. Man vil derfor opleve, at når man stopper med at bruge produkterne og i stedet følger Curly Girl metoden, så finder håret langsom tilbage til sin naturlige struktur. For folk med naturligt krøllet hår, vil håret derfor trække sig sammen i flotte, fleksible krøller. For folk med naturligt fald i håret, der måske har glattet håret, eller på anden vis skadet det, gennem flere år, vil nogle også opleve pludselig at få krøller, de ikke anede, de havde, fordi de simpelthen bare har gået og nedbrudt håret gennem årene.

Det er vigtigt at sige, at metoden ikke er et quick fix men en livstil! Og man får selvfølgelig heller ikke stort, krøllet hår, hvis den naturlige struktur i håret er fuldkommen glat. Alligevel er produkterne gavnlige for alle, fordi de kun indeholder gode og naturlige ingredienser for håret.

Man skal følge metoden i minimum tre måneder, før man kan forvente fuldt resultat. Men mange vil kunne se resultater efter et par uger.

I badet
Step 1

Første step i badet er en rensende Cleansing Conditioner. Det er en balsam lavet specielt til at rense hår og hovedbund, uden at fjerne dets naturlige fugt. Der går meget produkt til, den er ikke særlig drøj i brug, det er som at vaske hår i creme, der heller ikke skummer op. Jeg er ikke særlig tilfreds med hvordan den renser håret, jeg synes ikke at den gør det særlig godt, jeg har i hvert fald hurtigt fedtet hår igen efterfølgende. Og så vil jeg lige sige at pumpefunktionen i step 1 og 3 er rigtig svære at aktivere. Jeg troede faktisk at de var gået i stykker.

Step 2

Andet step i badet er den nærende hårmaske. Det er en fugtgivende hårmaske, som gør håret utrolig blødt og glat. Det er et af mine favoritprodukter blandt de 5 steps. Når jeg hører ordet hårmaske, tænker jeg at det er en som skal bruges 2-3 gange om ugen, men jeg har ikke umiddelbart fundet nogen information der siger sådan. Jeg har derfor brugt den hver gang, da det jo er step 2 i en rækkefølge af produkter.

Step 3

Tredje og sidste step i badet er en balsam der fugter og forsegler håret. Dette er et vigtigt step, da det lukker hårets ydre skal og dermed fjerner krus, blødgør og holder på frugten i håret. Sammen med step 2 er dette også et favoritprodukt, mit hår bliver om noget endnu mere blødt og glat.

Efter badet
Step 4

Første step efter badet er denne Leave-In Conditioner. Det er en cremede letvægtsfugtgivende leave-in balsam som spray. Den er til for at løsne, definere og fugte håret og dets krøller. Den kan også bruges som en forfriskning på dage, hvor håret ikke vaskes. Umiddelbart oplever jeg ikke så meget ved at bruge denne spray. Men den sprayer godt.

Step 5

Andet step efter badet, og sidste step i Curly Girl metoden er deres Curling Gel der giver en blødt, defineret og bouncy resultat. Det er især i dette step og jeg oplever at fremme krøllerne, da jeg krammer gelen ind i håret. Man skal være sparsom med gelen, da for meget af den gør håret stift og fedtet.

Mit resultat efter ca. 4 ugers brug af Curl Girl produkterne

curl girl nordic 2

Jeg synes at jeg har et naturligt fald i mit hår, det er ikke meget, men lidt. I sin forstand så virker metoden, men jeg fremprovokere også krøller. Foruden de meget fugtgivende og rene produkter, så er det især i de sidste to steps, hvor jeg “krammer” produkterne ind i håret at krøllerne viser sig.

Det er som sagt en livsstil man skal følge, og det er ikke en livsstil som jeg selv kommer til at følge. Jeg savner nemlig utrolig meget en shampoo som skummer og renser hele mit hår, og renser det tilfredsstillende og så savner jeg at kunne bruge en hårbørste. Det sidste har virkelig været svært for mig, og de gange jeg forsigtigt har prøvet med en grovtakket kam, har det gjort så ondt fordi det bliver så filtreret.

Det har været sjovt at prøve, men jeg går tilbage til mine almindelige hårplejeprodukter, da disse bare fungere bedre for mig og mit temperament. Curl Girls produkterne forhandles i Normal butikkerne.

Kender du Curly Girl metoden? Har du selv prøvet den?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ny Wet Brush fra Fan Palm

fan palm wet brush

Jeg har tidligere testet en af hårbørsterne fra Fan Palm, dog uden den store begejstring. Men nu har de lavet en ny hårbørste, en Wet Brush, som jeg nu også har testet. Wet Brushes er sådan set den eneste form for hårbørster som jeg bruger. Jeg reder altid mit hår igennem når jeg har været i bad, og så kan en Wet Brush også bruges i tørt hår.

Den nye Fan Palm Wet Brush er god. Men klart bedst i vådt hår. Den reder det godt igennem, jeg føler virkelig at mit hår bliver redt godt. Den kan godt være lidt stram at rede igennem håret, men det er fordi den har så mange børstehår, der også sidder tæt, som omslutter rigtig meget hår på en gang. Men hold op hvor reder den det grundigt!

I forhold til tørt hår, især når håret også er lidt filtret efter at have rodet rundt i sengen i en hel nat, så synes jeg ikke at den er særlig god. Eller behagelige at anvende for den sags skyld. Der er simpelthen for mange tætsiddende børstehår til at den fungere i tørt og filtret hår. Så denne Wet Brush er i mine øjne kun til vådt hår. De andre jeg har haft har ellers fungeret fantastisk i både vådt og tørt hår.

TIP: I forhold til vådt hår, så er det en god ide at have redt håret igennem inden du går i bad. Hvis du f.eks. har touperet håret og vasker det, er det ikke specielt rart at rede håret vådt efterfølgende.

Endelig bedømmelse: Den reder håret rigtig godt igennem, men er bedst i vådt hår. Selvom den er god nok, så fortrækker jeg stadig HH Simonsens Wet Brush, der stadig topper listen over hårbørster.

Kender du Fan Palm?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading