Maria Nila Revive – en vegansk hårplejeserie

maria nila revive

Dette er nok den første hårplejeserie fra Maria Nila, som har skuffet mig. Serien har mange gode holdninger, men på effekt synes jeg ikke at den lever op til brandets ellers høje standard. Revive serien fra Maria Nila, er 100 % vegansk, og helt uden sulfater og silikone. Formlerne er lavet med organiske ingredienser, der styrker håret indefra og ud, og flaskerne er produceret af genanvendt plastaffald fra havet.

Shampooen virker som detox, og renser håret i dybden. Den skulle fjerne alle produktrester, overskydende olier og snavs fra både hår og hovedbund. Formlen er beriget med den unikke micellar-teknologi, som virker gendannende, og efterlader håret friskt, genoplivet og rent. Shampooen er lidt til den tynde side, og der går meget produkt til pr vask. Som sådan renser den håret godt nok, men heller ikke overbevisende. Selvom jeg er grundig, når jeg skyller shampooen ud, så føles det i mit hår som om der stadig sidder masser af produktrester tilbage, som gør det svært at rede håret ud efterfølgende. Har jeg meget stylingsprodukt i håret synes jeg heller ikke at en enkelt vask er nok.

Conditioneren er en nærende en af slagsen, som kan bruges af alle hårtyper. Den har en let formel, som skulle efterlade håret fløjlsblød. Formlen indeholder botaniske proteiner, der forsigtigt gendanner og fugter håret, og efterlader det mere medgørligt. Den har en dejlig tyk gel-creme konsistens men jeg oplever ikke den store effekt når den skylles ud igen. Den gør ikke håret meget blødere end det var i forvejen, og den gør det heller ikke lettere at rede ud efterfølgende.

Derudover er jeg ikke den store tilhænger af skruelåg, som sidder på både shampoo og conditioner.

Hårkuren er bedre end de to andre produkter, men ikke meget. Maria Nila Revive Masque er en dybdevirkerkende hårkur med fugtgivende og plejende egenskaber. Den indeholder botaniske proteiner, der reparerer og gendanner håret, hvilket reducerer tørhed og krus. Hårkuren er også en tyk dejlig masse, den er super blød at massere ud i håret. Men igen, så mangler jeg altså noget effekt. Når kuren skylles ud af håret, er det lidt blødere end før, men det er bare ikke særlig meget mere…

Så… Jeg syntes at Maria Nila Revive serien har været en stor skuffelse i forhold til effekt. Jeg vil da også indrømme at jeg ikke har brugt produkterne op, for jeg synes ikke om den følelse, som de efterlader i mit hår. Når alt det så er sagt, så er jeg vild med duften. Revive seriens produkter dufter af frugt. En frisk duft af grøn agurk, pære og ferskennektar. Jeg er generelt virkelig glad for Maria Nilas produkter af selv samme grund, jeg synes det er en fryd at bruge produkter der også dufter himmelsk. Produkterne indeholder desuden også Color Guard Complex, som beskytter imod UV-stråler og frie radikaler.

Har du prøvet Maria Nila Revive serien? Hvad synes du om den?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Fugtgivende hårpleje fra Björn Axén

björn axén organic

Björn Axén Organic er en vegansk hårplejeserie formuleret med skånsomme, økologiske ingredienser. Serien består af fem pleje- og stylingsprodukter, som minimum indeholder 95 % naturlige ingredienser samt et højt niveau af økologiske ingredienser. Alle fem produkter er beriget med en duft af naturlig, koldpresset, æterisk bergamotolie for at skabe en blid og luksuriøs følelse af velvære. Personligt er jeg dog ikke særlig vild med seriens duft. Den er meget speciel og karakteristisk.

Moisturizing Gentle Shampood

Dette er en skånsom og fugtgivende shampoo, der skulle modvirke statisk elektricitet. Shampooen er tynd, der går meget produkt til og så skummer den næsten ikke op. Til gengæld så kan jeg mærke at den plejer mit hår med det samme at den skylles ud. Mit hår bliver helt glat. Jeg synes det er sjældent at en shampoo gør andet end at rense håret, men her mærker jeg at den også plejer mit hår. Dog tror jeg også at det er dét som gør at mit hår meget hurtigere kommer til at se fedtet ud. Jeg synes især at det er et problem i toppen, det føles efterfølgende som om at shampooen ikke har været vasket helt ud af håret, men nu har jeg brugt den i over en måned, og følelsen bliver ligesom ved med at være den samme.

Moisturizing Conditioner

Balsammen har til formål, at gøre håret blødt og glat, og så skulle den lukke plejende fugt ind i håret og give det ekstra glans. Jeg synes også at den blødgør håret mere end shampooen gør, ellers mærker jeg ikke så meget effekt. Efterfølgende er håret OK nemt at rede ud.

Caring Hair Oil

En dråbe eller to af denne fugtgivende olie er nok, til at give håret glans og pleje. Dette er en meget let hårolie. Der skal meget lidt produkt til, kommer der for meget i, bliver håret klasket og meget fedtet, trods at den er så let. Olien er super drøj i brug, og endnu en gang så husk at en meget lille mængde gør en stor forskel her! Dens duft af bergamot er blandet sammen med en masse andre olier, som dæmper dufter af bergamot lidt. Olien modvirker desuden statisk elektricitet, hvilket jeg sagtens kan se hvorfor.

Texturizing Salt Water Spray

Denne spary giver let tekstur og volumen til håret, med bedst effekt når den sprayes i håndklædetørt hår og føntørres efterfølgende, derefter kan håret eventuelt lige få en omgang mere, man skal bare passe på ikke at bruge for meget da det så kommer til at se fedtet ud. Jeg synes det fungerer rigtig godt i forbindelse med at skulle style håret og det skal sættes op. Den giver et bedre hold på frisuren.

Universal Styling Cream

Dette er en fugtgivende stylingscreme, der passer til alle hårtyper. Min første tanke om dette produkt var, at det vil jeg ikke få glæde af. Hvordan skulle jeg anvende det? Mit hår er langt og meget glat og glat. Men hold da op hvor giver det volumen i hårlængderne. Jeg bruger cremen i hele håret (tørt), på nær i toppen, og så får det mega meget volumen. Det gør det nemt og holdbart at sætte i en frisure. Stylingscremen fungerer lidt ligesom en hårmousse og har sådan set også samme effekt. Jeg kan derfor også forstille mig at jer med krøller og/eller kort hår vil have endnu mere glæde af den end jeg selv har. Duften er meget svag i stylingscremen hvilket jeg er super glad for, for jeg er altså ikke fan af bergamotduften.

Kender du Björn Axén?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hårpleje med hampefrøolie mod skæld og irriteret hovedbund

cannaderm atopos shampoo

I dag vil jeg fortælle jer om brandet Cannaderm. Det er et brand som har en lille række af produkter bestående af hudpleje, kropspleje og hårpleje. Produkterne er økologiske og baseret på hampefrøolie fra hampeplanten, der har en række gavnlige virkninger på irriteret, sart og sensitiv hud. Cannaderm produkterne giver huden den nødvendige næring og medvirker desuden til at reducere udbrud af kendte hudsygdomme som psoriasis, eksem og akne.

Hampefrøolien indeholder en masse mineraler som kalium, magnesium, jern, zink, calcium og fosfor, der tilsammen øger immuniteten og modvirker aldrende hud. Flere undersøgelser viser også, at linolsyre, som er til stede i hampeolie, kan nedsætte aldringsprocessen og bekæmpe psoriasis. Oliens fedtkomponenter gør det muligt at trænge gennem huden og give direkte næring til hudcellerne, samtidig med at de velgørende stoffer trænger med ind i huden. Alle de gavnlige virkninger udnytter den tjekkiske producent Cannaderm i deres dermatologisk testede hudplejeprodukter.

Dog tror jeg at jeg rødmede en smule da jeg skulle hente min pakke på tanken, og der var billeder af hempeplanten og skrevet Cannaderm på tapen rundt om pakken, da jeg absolut ikke er typen der gør sig i den slags ”ulovligheder”. MEN Cannaderm produkterne er ikke ment som et rusmiddel, og man bliver ikke høj af at bruge dem. Og det er heller ikke de første produkter med hampefrøolie, som jeg har brugt, der findes flere rigtig gode produkter i den retning.

Problemer med skæld

Min kæreste har døjet med skæld så længe vi har kendt hinanden, trods alverdens skældshampooer. Så da jeg fik muligheden for at teste et sæt af shampoo og hovedbundskur fra Cannaderm, fik han besked på at bruge dem når han vaskede sit hår.

Det drejer sig om Atopos Shampoo og Atopos Hovedbundsbehandling. Shampooen er effektiv mod tør og skællende hovedbund. Det er en mild shampoo, og derfor forhindre den irritation og rødme i hovedbunden, samtidig med at den blødgør håret. Hovedbundsbehandlingen er den perfekte makker til Atopos Shampoo, da også denne mindsker tør, skællende, irriteret, kløende og rød hovedbund, blot som en slags kur til hovedbunden.

Ingen af de to produkter dufter specielt godt. De dufter meget naturligt, lidt af kompost. Dernæst går der meget produkt til, især af shampooen, og i forhold til hvor lille en flaske er, rækker en enkel flaske ikke særlig langt. Hovedbundskuren ser mildes talt umækker ud. Med dens konsistens og farve ligner det tynd afføring… Sååå…

MEN har det så virket på min kæreste? De to produkter har reduceret mængden af skæld betydeligt, men det er ikke 100 % væk desværre. Men de har gjort det bedre end så mange andre produkter mod skæld.

Hvad gør I mod skæld? Nogen gode husmorråd?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

En anderledes tørshampoo fra Style Dry

Style Dry Original Dry Shampoo Compact Powder

Tørshampoo er for mig et uundværligt produkt. Jeg vasker nemlig kun mit har med shampoo hver anden dag, og dagen imellem får mit hår en opfriskning med en tørshampoo. Jeg har prøvet mange slags; pudder såvel som spray og har fundet ud af at Batiste er all time favoritten. Nu har jeg så testet en tørshampoo i en helt ny form, i en kompakt pudder form.

Brandet der har lavet produktet, hedder Style Dry. Style Dry Original Dry Shampoo Compact Powder består af en hvid beholder, med indbygget spejl, hvidt pudder og en applikator. Dette er nok den mest besværlige tørshampoo jeg har prøvet. Den skal børstes ind i håret og det tager rigtig lang tid. For bedst effekt af denne tørshampoo sætter jeg håret først og derefter børster pudderet i, da det næsten er umuligt at få det i hele håret, før jeg sætter det. Det er ellers sådan jeg normalt bruger en tørshampoo. Men når det så er sagt, så er resultatet pænt, og jeg får ikke gråt hår, selvom jeg giver den gas med pudderet.

Tørshampooen fra Style Dry bliver ikke en favorit herhjemme. Jeg synes den tager for lang tid at bruge, den er for besværlig og for mit vedkomme bare ikke optimal.

Har du prøvet denne form for tørshampoo? Hvad synes du om det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading