Første møde med Satara + rabatkode

første møde med Satara

Jeg har i dag fået disse tre produkter fra Satara Danmark ind af døren, og jeg glæder mig rigtig meget til at teste dem. Satara er et nyt mærke for mig, da jeg aldrig havde hørt om dem før, men mit umildbare førstehåndsindtryk er rigtig godt. Satara repræsentere hud- og hårpleje produkter af højkvalitet til en pris de fleste kan være med på. Alle deres produkter er 100 % naturlige og uden parabener og så er alle ingredienserne hentet fra Det Døde Hav, der efter sigende skulle være rigtig godt mod hudlidelser, heriblandt akne.

Produkterne jeg har modtaget er:

  • Mineral active ansigtsrens gel: der skulle rense renser huden effektivt og fjerner overskydende fedt og snavs. Den skulle desuden hjælpe med at opretholde hudens naturlige balance samt genoprette hudens glød.
  • Ansigts peeling: dette er nok produktet jeg er mest spændt på, det er en ansigtspeelingen der er ideel til uren hud i den ene eller anden form. Cremen skulle fjerner døde hudceller og overskydende fedt
  • Mudder sæbe: jeg er også rigtig spændt på at gå i gang med den her sæbe – en mudder sæbe, det lyder lidt anderledes, men det lyder også smadder lækkert. Sæben er til brug på kroppen, og især ideel til områder med urenheder.

De to ovenstående ansigtsprodukter indeholder begge mineraler, perle pulver, vitamin E samt aleo vera, der alle er naturlige ingredienser fra Det Døde Hav. Sæben til gengæld er en blanding af mudder, saltkrystaller, vitaminer og svovl, også fra Det Døde Hav.

Jeg vender tilbage med en bedømmelse af produkterne inden længe, så stay tuned hvis du er nysgerrig på Satara produkterne.

Rabatkode: imellem tiden kan jeg forkæle jer læsere med en rabatkode, som jeg har fået til Satara’s hjemmeside, hvor I får 10 % på jeres køb. Klik ind på deres side og se det store udvalg af naturlige produkter, rabatkoden gælder til den 15. juni 2016. Rabatkoden er: HVERDAGSBLUSH10

Sponsoreret, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Sõsar – Sacred Forest Peat Mask

Sõsar – Sacred Forest Peat Mask

På dansk: Helliglund-Tørvemaske.

Jeg modtog denne ansigts maske i april måneds Goodiebox, som havde temaet Be Free, produkterne i boksen var derfor fri for noget som fx fri for parabener. Masken Sacred Forest Peat Mask fra Sõsar, var derfor også fri for ”noget”, nemlig både parabener og parfume.

Masken er ret speciel (læs MEGET), den består kun af to ingredienser; rosenvand og tørv fra Estlands skove. Tørv skulle afbalancere hudens egen olieproduktion, både hvis man har en overproduktion og har fedtet hud, men også hvis man ikke producere nok og dermed har tør hud. Derudover skulle den kunne bremse aldringsprocesser, dybderense, fugtgive samt fjerne giftstoffer og efterlade huden glat, sund og med en ”levende glød” – sikke da et ordvalg, min første tanke da jeg læste udtrykket gik på vampyrer.

En anden speciel ting ved masken er at den kan anvendes i ansigtet, på kroppen OG i hovedbunden?! Whaaaat? Men selvfølgelig, hvis man har en over- eller underproduktion af olie i hovedbunden kan jeg godt se det, jeg har bare aldrig hørt om det før. Personligt tror jeg nu bare at jeg ville begynde at søge efter en hårkur, der ville gøre det samme.

Tredje specielle ting er at masken ikke må tørre ud, den skal sidde på huden i 5-10 minutter, og hvis den så begynder at udtørre skal man massere lidt med våde fingre.

Vi tager også lige en fjerde speciel ting. Det er nemlig, at den virker bedst i varme, altså skal man faktisk helst bruge den mens man er i bad eller sidder i sauna. Så næste gang jeg er i svømmehallen tager jeg den med og sidder 10 minutters tid i sauna med en næsten sort ansigtsmaske, mon folk vil glo? Ja det tror jeg.

Men nu har jeg så prøvet den, og den er meget mørke brun, næsten helt sort. En ting der kom lidt bag på mig var at den udtørre rimelig hurtigt, og da der står at masken ikke må udtørre tænkte jeg, at så er det ikke noget den gør normalt, der er noget man bare skal være opmærksom på at den kan gøre, når den har siddet på længe nok – sådan var det ikke, jeg havde knap nok smurt masken ud i hele hovedet før den begyndte at tørre hvor jeg var startet. Så det bedste sted at bruge masken er faktisk i badet, da man hele tiden lige kan massere lidt vand i masken, jeg synes dog at der forsvinder ret meget af masken hver gang jeg massere den, mine fingre bliver helt mørkebrune, men alligevel er der stadig maske i ansigtet hele vejen igennem. Samtidig med at man massere vand ind i masken, giver det en let eksfoliering af huden, jeg tænker at det er på grund af noget tørret tørv, da der ikke rigtig er andet i.

Ved påføring af masken var der umildbart ingen duft, men da jeg begyndte at bruge vand på masken og massere den, syntes jeg at den begyndte at lugte af jern, og på den måde lugte af blod… Så apropos den ”levende glød” masken skulle give, og jeg på det tidspunkt tænkte vampyrer, så tænker jeg endnu mere vampyrer nu!

Effekten af masken på huden: mit umildbare første tanke var at min hud så meget tør ud, men den føles blød og dejlig fugtet, jeg synes egentlig at det er en udmærket effekt masken har, tråds de kun to ingredienser. Men mere er det heller ikke, jeg skal nok få den brugt op, men det er nok ikke en jeg vil genkøbe.

Det er helt klart den mest mærkelige og specielle maske jeg har prøvet – og masken med de fleste krav!

Continue Reading

En venlig makeupfjerner

makeupfjerner

Denne gele makeupfjerner fra Beauty Farm er meget venlig i den forstand, at den er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og uden parfume. Makeupfjeren (og resten af Beauty Farms produkter) er med havreekstrakt, som er rig på plejende proteiner og vitaminer.

Jeg synes det er en udmærket makeupfjerner til øjnene, den har fungeret fint, som en makeupfjerner nu skal, dog synes jeg ikke den virker optimalt til vandfast mascara. Slevfølgelig fjerner den det meste, men jeg har oftest måtte bruge flere vatrondeller til vandfast, og derefter har jeg været helt sort om øjnene, fordi meget bare er blevet tværet ud, samtidig med at der stadigt har siddet mange rester af mascara tilbage på øjenvipperne, især ved rødderne.

Men dette problem har jeg ikke oplevet med almindelig mascara, som også er det jeg bruger langt størstedelen af, så for mig tjener denne makeupfjerner godt – men hvis du for det meste bruger vandfast er dette ikke makeupfjeren for dig.

Noget jeg især godt kan lide ved denne makeupfjerner, er at det ikke sviger hvis det kommer ind i øjet. Jeg oplever ofte at makeupfjerner sviger noget så forfærdeligt hvis det kommer ind i øjet, og det er noget jeg er rigtig god til, så det er bestemt et plus fra min side. En ting jeg er mindre glad for er at det er en gel, det er ikke noget jeg er vant til, dog er jeg sikker på at det bare er en vanesag, men det gør det lidt mere besværligt at skulle bruge makeupfjerneren i hele hovedet, men det har så ført til at jeg er blevet mere flittig med min micellar water, som også tager rester af gelen og mascara der eventuelt skulle sidde tilbage på huden.

Continue Reading

Brug ikke din tid og penge på denne eye gel

eye gel

Jeg har flere gange været i en Normal butik, og jeg elsker den, jeg synes konceptet er fantastisk. De har så mange billige ting, og selv billige skønhedsprodukter kan vise sig at være fantastiske, MEN ikke alle billige produkter er værd at købe. Jeg har kun givet 20 kr. for denne eye gel fra dermaV10 med koffein og agurke ekstrakt. For mit vedkomme har den gjort absolut intet, selvom jeg har brugt den to gange dagligt i en periode, har jeg ikke oplevede nogen form for reduceret mørke rande under øjnene. For mig at se kunne det lige så godt bare være vand med lidt stivelse i – men igen 20 kr. hvad kan man forvente? Man kan blive positivt overrasket over hvor fantastisk et produkt kan være, kontra hvad man har betalt, eller også får man kun hvad man har betalt for – hvilket er tilfældet ved dette produkt.

Det eneste postitive jeg har at sige om eye gelen – eller nok mere rollen, er at den virker kølende på huden under øjnene, da den er af en slags metal, men den kølene effekt holder ikke særlig længe…

Så hvis jeg var dig, ville jeg gå en stor buge uden om denne eye gel fra dermaV10, den er ikke engang de 20 kr. værd, og så absolut ikke din tid værd. Lige til skraldespanden.

Continue Reading