Smart serum uanset hudens udfordringer

Dermalogica Smart Response Serum

Dermalogica Smart Response Serum er et helt særligt intelligent serum, som hjælper med at reparere huden allerede før man selv opdager problemerne. Serummet anvender en revolutionerende teknologi, SmartResponse, særligt udviklet til at reagere på selv de mindste ændringer i huden. Selv før de ses med det blotte øje. Dette betyder, at problemerne kan tages i opløbet. Derved forebygger det også fremtidige skader i huden.

Mange produkter er udviklet til at gå målrettet efter ét specifikt problem, men ikke Dermalogica Smart Response Serum. Her får man nemlig et produkt, som både fugter, lysner, blødgører, beroliger og behandler fine linjer og rynker, alt efter hvad huden har behov for. Det vil sige, at hvis serummet fornemmer inflammatoriske signaler, så vil det blive aktiveret og derved berolige huden samt reducere eventuel rødme. Registreres der en reduktion i kollagenniveauet, som kan føre til linjer og rynker, vil det hjælpe huden til at forblive fast og glat. Derudover vil det tilføre fugt, hvis der er dehydrering, og derved opretholdes fugtbalancen i huden, og ligeledes vil den lysne og reducere synligheden af mørke pletter, hvis der er for meget melaninproduktion.

Kort sagt: Her får du et serum, som giver dig lige hvad du har behov for. Uanset hvilke udfordringer du har med din hud.

Serummet kan anvendes af alle hudtyper, det er vegansk, uden kunstige farve- og duftstoffer. Det kommer desuden også i en bæredygtig emballage.

Serummet er let og hurtig absorberende. Under min dagcreme bruger jeg ét pump og til natten bruger jeg tre. Serummet har en mild duft af kamille. Jeg oplever at serummet fugter min hud rimelig godt, samtidig med at berolige den og mindske rødmen. Det er uden tvivl et godt og effektivt serum. Men prisen for det er 1125 kr. og så godt er det altså heller ikke. Til den pris skulle min hud fremstå helt perfekt og fejlfri og det gør den altså ikke efter en måneds brug både morgen og aften.

I forhold til hvad jeg oplever af serummet: det fugter og beroliger, kan jeg finde ligeså gode og væsentligt billiger alternativer. Desuden har jeg ikke kunne teste det i længere tid. De 30 ml allerede var brugt op efter blot en måned, fire pump om dagen… Det synes jeg godt nok var vildt, jeg kunne slet ikke forstå at der ikke var mere serum i. Men der kom simpelthen ikke mere ud… +1000 kr. for et serum i en måned, der er OK, men ikke gør min hud fejlfri. Det er ikke den største anbefaling herfra, medmindre at du selvfølgelig har alt for mange penge, som du ikke ved hvad du skal bruge på.

Har du prøvet serummet? Hvad synes du om det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Test af selvbrunerkit fra Tanrevel

tanrevel 1

tanrevel 2

Tanrevel Starterkit No 1 er et selvbruner redskab, som er nemt at anvende. Det er en form for teknologi, jeg ikke selv har prøvet før, og som jeg var meget spændt på at prøve. Selvbruneren omdannes nemlig til damp, hvormed den nemt dampes ud i ansigtet. Formlen i selvbruneren er udviklet således at ens tan vil se naturlig ud, uanset hvor lys eller mørk i huden man er i forvejen. Apparatet er med Tanrevels egen dampbaserede ultralydsteknologi, der giver en jævn og ensartet fordeling af selvbruneren, så man ikke ender op med uønskede mørke pletter. Kittet forhandles blandt andet hos NiceHair, hvor du altid får ekstra 5 % rabat på dit køb med koden HB5.

tanrevel 3

Når Tanrevel skal anvendes, fjerner man klappen på bagsiden, og fylder den med Tanrevel Tanning Liquid i beholderen. Selvbruneren skal bruges på ren hud. Man trækker klappen/lugen ned foran og holder den ca. 10-12 cm fra ansigtet, hvorfra den skal køres rundt i et roligt tempo. Derefter kan man godt afslutte med creme og makeup. Ønskes mere farve, kan den påføres af flere gange til den ønskede farve er opnået.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at teste denne form for selvbruner. Jeg er ikke bange for selvbrunere, jeg kan faktisk rigtig godt lige en flot sommerkulør, dog med måde, jeg er personligt ikke til det overdrevet, men et ekstra pift af glød gør mig ikke noget. Bevares det er også gået galt, se HER.

tanrevel 4

Super nemt at anvende!

Tanrevel kittet er et godt sted at starte, da det både indeholder maskinen, oplader og en tanvæske.

Jeg var lidt i tvivl om hvor meget produkt man skulle fylde på, men har til start fyldt to pipetter i, så det dækkede hullet til dampen. Efterfølgende har jeg bare suppleret.

Det er så hjernedødt nemt! Man swiper bare fronten ned og så damper den ud med tanvæske. Maskinen køres i et roligt tempo rundt i ansigtet, på halsen og på decolléte i ca. 1 minut. Og så swiper man fronten op igen og det var det. Tanvæsken har en dejlig mild duft af kokos, som man bliver indhyllet i imens væsken dampes ud i ansigtet. Ingen grim lugt af klassisk selvbruner.

Men hvor stor er effekten?

Jeg har efterfølgende hørt mange klage over manglende effekt. At maskinerne muligvis var defekte. Jeg oplever at min virker optimalt. Dens damp kommer jævnt og der kommer rigeligt. Dog er jeg enig i manglende effekt. Jeg synes at jeg har brugt rigeligt med produkt, og væsentlig mere end 1 minuts behandlinger, men der er bare ingen synlig effekt af mere solkysset hud. Jeg har prøvet at tage før og efter billede men det har bare ingen troværdighed, da jeg i noget lys ser blegere ud end før billedet og i noget andet lys ser mørkere ud og i et tredje lys ser ud som har jeg samme farve… Trods to timers mellemrum. Jeg kan ikke se nogen umiddelbar forskel med det blotte øje. Og det må være det der tæller. Jeg er rigtig ærgerlig og skuffet over Tanrevel da jeg oprigtigt var mega begejstret for at skulle prøve det. Jeg havde set mange med god effekt. Ideen om damp, og en nem og mere ensartede selvbruner var bare så tiltalende, men effekten er der bare ikke… Øv øv…

Kender du Tanrevel?

Knus Charlotte
Continue Reading

Game On Chanceløs & Slagplanen // Boganmeldelser

kirsten callihan game on Chanceløs

C H A N C E L Ø S

  • Titel: Chanceløs
  • Serie: Game On (anden fritstående bog i serien, læs min anmeldelse af seriens første bog, Sendt Til Tælling, HER)
  • Forfatter: Kristen Callihan
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

GrayG: Jeg føler, jeg kan fortælle dig alt.

IvyMac: Det kan du. Sådan er det med venner.

GrayG: Jeg har aldrig været venner med en pige før.

IvyMac: Jeg er beæret over at være den første.

Der er intet i verden, footballspilleren Gray har mindre lyst til end at køre rundt i sin agents datters tyggegummilyserøde bil. Men han har brug for et køretøj, og hun er på udveksling. En indædt sms, hvor hun truer ham med, hvad der sker, hvis han ødelægger hendes elskede bil, bliver starten på et overraskende venskab.

Gray er en player og ikke til seriøse forhold, men pludselig er sms-samtalerne med Ivy dagens højdepunkt. Og hun kommer snart hjem…

Ivy har to regler: Hun dater ikke sine venner og hun dater ikke sin fars klienter. Men det kræver alt hendes selvdisciplin ikke at bryde begge regler, for Gray er fast besluttet på at bruge alle tricks for at få hende til at give ham og kærligheden en chance. Og hendes bedste ven er hurtigt ved at blive den mest uimodståelige fyr, hun nogensinde har mødt…

Hvad synes jeg om Chanceløs?

Som jeg ønskede, efter at have læst første fritstående bog i Game On serien, så omhandler Chanceløs Gray, der er holdkammerat og bedste ven til Drew fra første bog; Sendt til Tælling.

Jeg startede faktisk med bogen for laaang tid siden, men den fangede mig ikke med det samme og det irriterede mig, at beskrivelsen af Ivy ikke stemmer overens med forsiden på bogen… Så jeg lagde den faktisk tilbage på bogreolen og har læst mange bøger i mellemtiden. Men nu synes jeg at jeg ville give den et forsøg mere. Jeg havde kun læst de første 40 sider, da jeg stoppede første gang, og jeg skulle bare have givet den et kapitel mere så havde den fanget mig. Og derfra slugte jeg hele bogen på samme dag.

I slutningen af Sendt til Tælling lånte Grey sin bil til Drew for at låne en lyserød Fiat 500 af sin maneger. Chanceløs starter ud med at Ivy, Greys manegers datter, sms’er til Grey om at passe på hendes bil, og det udvikler sig hurtigt til er venskab. Et venskab med gnister. Og hold op hvor er det sjovt, jeg har virkelig grint mange gange. Jeg er vild med at de her hovedpersoner er uperfekte og menneskeliggjort. Og jeg er vild med det her “vi er bare venner” spil som de har kørende trods tiltrækning fra begge parter.

‘Det skræmmer mig fra sans og samling, at en enkelt person har så stor en magt over mil lykke’ – Gray
‘Men kun en tåbe skærer sin egen livline over. Og jeg er ingen tåbe, selvom jeg i omverdenens øjne opfører mig sådan. Så jeg vil gøre hvad som helst for ikke at miste Ivy.’ – Gray

Det hele går godt og og rimelig hurtigt. Jeg spekulerede i, om de sidste 100 sidder, ville være typiske: de går fra hinanden på grund af en latterlig misforståelse men finder så sammen til sidst igen. Men denne er ikke helt så kliché som så mange andre af samme genre. I love it!

S L A G P L A N E N

  • Titel: Slagplanen
  • Serie: Game On (tredje fritstående bog i serien)
  • Forfatter: Kristen Callihan
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

NFL-centerspilleren Ethan Dexters liv har altid handlet om at spille football og ikke ret meget andet. Den eneste undtagelse er en kvinde: Den smukke Fiona Mackenzie. Fi er fuldstændig ligeglad med hans berømmelse, men hun ser ham heller ikke som andet end sin svogers gode ven.

Men jo mere de lære hindanen at kende, jo mere går det op for Fi, at hun spiller et højt spil med sit hjerte som indsats. Dex og hun lever helt forskellige liv, i hver deres ende af landet, og hun ved, at hun burde gå sin vej. Men Dex har fundet pigen i sit liv, og han er fast besluttet på at kæmpe for hende.

Hvad synes jeg om Slagplanen?

Slagplanen omhandler Dex, ham den kloge på footballholdet og Ivy’s søster Fionia/Fi, der ellers havde en kæreste i Chanceløs, men Slagplanen starter ca. to år efter Chanceløs sluttede. Bogen starter godt ud og lige på.

“Jeg har ventet i to år på, at du fik øje på mig.” – Dex

Jeg kan rigtig godt lide Dex, hans personlighed og den måde han ser ud på inde i mit hoved. Dog synes jeg også at han er lige lidt for meget, i og med at Dex går og venter og savler over Fi i to år, hver gang han har set hende, har han været nød til at blive tatoveret eller piercet, for at få afledt sine tanker fra sin længsel efter Fi. Lidt for meget af det gode. Men bort set fra det er det en virkelig god bog og kærlighedsfortælling.

‘Nogle fyre er alfahunde, snerrende og bidske. Dex er mere som gorillaflokkens førende han, der stille og roligt passer sine egne sager, indtil et eller andet pisser ham af, så han udsender en advarslen.’ – Fi

Og så fortsætter den bare med at være skide god og ikke mindst overraskende. Jeg er imponeret over hvor forskellige alle disse bøger af samme genre kan være. Denne udgave kender jeg i hvert flad ikke fra nogen anden bog jeg har læst. Dex er et bæst og hold op hvor kan han blive gal når han først åbner op for følelserne. Midt i bogen fik vi også lige en kort smagsprøve på næste bog der omhandler Finn og Chess.

Nu mangler jeg kun at få fingrende i den sidste fritstående bog i serien, Det Perfekte Skud. Som med garanti også er et kæmpe hit. Det jeg især godt kan lide ved denne type af serier er, at man ikke behøver at læse dem alle på en gang. Skulle der gå lang tid før man vender tilbage til serien, så er det alligevel bare en ny historie, der ikke er afhængig af den foregående historie. Alligevel har jeg det bedst med at læse dem efter hinanden, i den rigtige rækkefølge, da man som oftest allerede er blevet præsenteret for personerne. Og så foregår de også kronologisk.

God læselyst fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bøgerne til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading