Har du hørt om Beame endnu?

beame

Måske du allerede har hørt en smugle om Beame? Har du bare helt styr på konceptet er dette indlæg ikke rettet til dig, men har du derimod ikke hørt om Beame endnu, er det her du skal læse med! Beame beauty er et medlemskab lavet af Matas. Ligesom med Club Matas, er der ingen omkostninger ved at være medlem, der er kun en masse lækre fordele – så hvorfor ikke være medlem?

Medlemsfordele?

Beame har hver måned en række ”Beame Highlights”, som er produkter du i den ene måned, kan få til en fordelagtig pris i Matas. Disse tilbud gælder dog kun hvis du er medlem. Så igen, hvorfor ikke bare være medlem?

Der er også andre fordele ved at være medlem. F.eks. kan du vinde ekstra Club Matas point, hvis du deler et billede eller en video på Instagram eller på Beames Community side, med dine beauty tricks og anbefalinger. Derudover er der mulighed for at komme med til særlige beauty events kun for medlemmer. Lyder det ikke lidt fristende?

Månedens Beame Highlights

Beame Highlightsne har et tema, og i september måned er det ”back to school”. Månedens fordelagtige tilbud falder i denne måned på bestemte produkter fra brands som Benefit Cosmetics, L’oréal Paris, Smashbox, Philosophy og Formula 10.0.6 med flere. Så det er bare med at gå på opdagelse, blandt de ekstra lækre tilbud, Beame har fundet frem til os.

beame 2

Er du blevet hooked på Beame endnu?

Kærligst C.
Continue Reading

Colour refresh – autumn red

colour refresh 1

Jeg har længe gerne ville prøve en af Maria Nilas colour refresh farver; autunm red. Colour refresh er en blødgørende hårkur, som også indeholder farvede pigmenter, der skulle holde i håret i op til 10 hårvaske. Jeg synes det er rigtig smart, da det er hårfarve uden alle de her modbydeligte lugte. Colour refresh dufter faktisk rigtig godt – men det gør alle produkterne fra Maria Nila, denne her dufter dejlig frugtigt. Desuden farver hårkuren på en ikke-skadelig måde.

Det er en god måde, hvorpå man se om en eventuel ny hårfarve vil klæde en, inden man farver det rigtigt. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i hårfarve, jeg er nemlig rigtig glad for min naturlige hårfarve, og ser derfor ikke nogen grund til at skulle afvige fra den. Før jeg begynder at blive gråhåret.

Autumn red – efterårs rød

colour refresh 2

Farven afspejler rigtig godt farvens navn. Mit hår får nemlig den her rigtig fine efterårs-rødlige-varme-kastanje-farve. Autumn red er en af de mørkere farver i hele colour refresh sortimentet. Da jeg er mørkhåret er der mange af farverne, som ikke vil kunne ses i mit hår. Jer med lyst hår er heldigere hvad det angår, og har større mulighed for at lege med de mange farver. Men jeg synes at autumn red klæder mig, den giver et let rødligt skær, som på ingen måde er for meget.

I forhold til holdbarheden, så forsvinder det mest intense af farven allerede efter første hårvask. Derefter forsvinder det stille og roligt. Jeg havde et let rødligt skær i over en uge, men det var kun til jeg vaskede mit hår første gang, at det var så rødt og intenst som på billederne herunder.

colour refresh 3

Det ser voldeligt og blodigt ud under selve farveprocessen, men det er heldigvis ikke værre end rød farve.

Sådan gør du

Det er meget nemt. Der følger handsker med, som man gør klogt i at bruge. Efter nyvasket og håndklædetørt hår, masseres en god og passende mængde produkt ind i håret, som skal sidde i 3-10 minutter. Det gør ikke noget at det sidder længere, du skal huske på, at det også er en hårkur. Derefter skal det skylles godt ud af håret.

Det bedste af det hele er faktisk hvordan håret føles efterfølgende. Når det er føntørret og redt ud, føles det som kommer man direkte fra frisøren, det er vildt lækkert. Jeg synes det sjældent, for at sige aldrig, at jeg kan opnå den følelse i håret. Der er bare noget specielt over håret, når man kommer fra frisøren. Så colour refresh er også en fantastisk hårkur!

Ulempen ved colour refresh!

Ulempen ved det her røde stads er, at ALT bliver rødt! Jeg havde franske negle på det tidspunkt, som fik et rødligt skær på tipperne – øv. Selvom jeg havde handsker på, havde jeg dem af i de 10 minutter, hvor jeg lige hurtig ville rodet op i håret uden handsker, og selvom jeg vaskede hænderne direkte efter blev de røde. De hvide klinker på badeværelset fik røde streger, gulvet blev rødt, håndklædet jeg tørrede håret i efterfølgende blev rødt. Sååå der var lige lidt rengøring til mig bagefter…

Har du prøvet nogle af Maria Nilas colour refresh?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Brug din facemist alternativt

brug din facemist alternativt

Jeg er MEGET kræsen når det kommer til brug af facemist. Det er meget få facemists, som jeg bryder mig om. Hvis de er bare den mindste smugle for voldsomme, ikke fordeler sig i en fin og let sky og dermed perler, eller at jeg ikke bryder mig om duften, kommer jeg ikke til at bruge dem. Og det er desværre noget jeg støder på ret ofte hos en facemist…

Og det gælder også denne her fra Karmameju. I dette tilfælde er det dog duften, som jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, at den har en snært af noget der minder mig om katteurin. Hvilket ikke er noget jeg har lyst til at spraye i mit ansigt. Jeg ved ikke om der måske er andre der har prøvet den, og synes det samme? Min mor synes ikke at den duftede dårligt.

Et lille facemist tip til dig fra mig

Når men i hvert fald, så vil jeg i dag dele et lille tip med jer, som I måske kan nyde godt af. Jeg er nemlig begyndt at bruge de ”kasserede” facemists på en alternativ måde. På den måde lægger de ikke bare og fylder, men bliver rent faktisk brugt op. OG jeg får på den måde også glæde af dem!

Jeg bruger dem som fodmists i stedet for. På dem måde friskes de trætte fusser op og de fugtes. Jeg er ikke så god til at få plejet mine føder så ofte som jeg gerne ville. Men på denne måde er det hurtigt og nemt at give den lidt opmærksomhed. Jeg har især haft glæde af det i de mange varme måneder som vi har haft i år.

Så hvis du har en facemist liggende, som du ikke bruger, så prøv dig frem med alternative metoder. Hvis du ikke allerede gør det i forvejen. I så fald, hvordan bruger du din ”face”-mist?

Kærligst C.
Continue Reading

Camomile Cleansing Butter var ikke som jeg forventede

Camomile Cleansing Butter 1

Jeg har meget længe gerne ville teste The Body Shops Camomile Cleansing Butter, da jeg har læst andre bloggere rose den til skyerne. Det er som navnet også antyder en ”butter”. En fast, om end en smugle fedtet, mælkehvid creme-ish konsistens. Camomile Cleansing Butter har en skøn og behagelig duft der både er frisk og en smugle syrlig.

Jeg elsker cleansing butterens krukke, den er bare så smuk! Den er enkel, lys og metallisk og så er den bare ren at se på. Derudover er jeg vild med de her små kamilleblomster og andre blomster der ligner; gul midte og en mangfoldighed af små, hvide blade. Smukt.

Camomile Cleansing Butter…

… er både en rens og pleje til huden. Det er en behagelig måde, hvorpå man fjerner makeuprester samtidig med at man renser og opfrisker huden, så den efterfølgende føles blød og smidig. Cleansing butteren indeholder kamilleekstrak fra Norfolk i England og er velegnet til alle hudtyper, inklusivt sart hud og personer med kontaktlinser. Den skulle desuden kunne fjerne alle typer af makeup. Jeg bruger dog ikke vandfast mascara, så jeg kan ikke svare på om den kan det.

Fejlkøb?

Jeg købte den faktisk i den tro, at det var en makeupfjerner. Det der med lige at læse på produktet, som man har ønsket sig i lang tid, er ikke noget jeg gør mig i – åbenbart. Når men det viste sig så at være en rens, som der også så fint står på låget.

Til gengæld vil jeg sige at den egner sig rigtig godt som makeupfjerner, og knap så godt som rens. Jeg synes ikke, at den kan præstere at rense mit ansigt tilfredsstillende. Dens konsistens er simpelthen for fedtet, for olieret og for snasket til at jeg synes, at mit ansigt bliver ordentligt rent. Der foretrækker jeg at bruge et andet renseprodukt efterfølgende.

SÅ i forhold til at jeg købte Camomile Cleansing Butter i den tro, at det var en makeupfjerner synes jeg at den er god. MEN i forholdt til hvad det reelt er, en rens, så er den ikke vildt fantastisk.

Camomile Cleansing Butter 2

Har du prøvet The Body Shops Camomile Cleansing Butter? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte
Continue Reading