Test af Razspa – er produkterne prisen værd?

razspa hudplejerutine 1

razspa hudplejerutine 2

Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at teste en række produkter fra brandet RAZspa. Samtidig har jeg haft fornøjelsen af manden bag brandet; Raz/Rasmus, igennem en livesession. Jeg kan hilse og sige at han er en hylende morsom og klog mand. Razspa er et brand, hvis produkter ligger i den lidt dyre ende, så jeg har været meget spændt på om produkterne er så gode, som de bør være til deres priser! For det første vil jeg sige at jeg knus-elsker produkternes design. Jeg er uddannet bioanalytiker, et fag hvor der er rigtig meget kemi ind over. Så disse molekyleformler på designet er lige noget mig.

Hudplejerutinen med RAZspa produkterne ser sådan ud:

Dag: Cleansing Mask – Hh – Face Cream Rich

Nat: Cleansing Mask – Hh – A-retinoid – Repair

Cleansing Mask

Jeg vil starte med at sige, at dette er et renseprodukt og ikke en egentlig ansigtsmaske. Cleansing Mask består af vulkans aske, som er blevet brugt til at rense huden i 100-vis af år. Jo renere asken er, jo mere brændt den er og jo bedre virker den rensende. Den gør noget godt for huden i forhold til at have sæbe på huden, sæbe virker nemlig også udtørrende, modsat denne nærende, mineralrige rensende maske, der fjerner makeup og snavs. Ja den fjerner også makeup. Og efter kontinuerligt brug af Cleansing Mask, skulle den også give mere glød.

Og lige en gang til: Det er en maske man faktisk ikke skal have på som en maske. Den skal bruges som en rens og ikke som en maske. Den skal altså ikke udtørre på huden.

Masken blandes ved at man kommer vand direkte ned i bøtten og så skal bøtten bare rystes. Jeg fjernede halvdelen af asken så der var plads til vandet, og så er der til en portion mere. Du blander altså hele masken på en gang, til du får en konsistens du ønsker. For tyk? Kom mere vand i. For tynd? Lad den stå åben et stykke tid så vandet fordamper.

razspa hudplejerutine 3

Cleansing Mask som den modtages, ublandet

Den er supernem at blande, nem at bruge og nem at få af igen. Jeg synes det fungerer bedst for mig når den er lidt til den tynde side. Når masken skal fjernes bruger jeg gerne en våd svamp eller klud, hvis jeg da ikke står under bruseren. I forhold til at fjerne øjenmakeup med masken, så er jeg ikke særlig stor fan. Jeg synes simpelthen ikke at det er en rar følelse, at masse sådan en lermaske rundt på øjnene. Men det er en personlig sag, hvis det fungerer for dig, så er det også godt. Masken skulle nemlig kunne fjerne selv vandfast mascara.

Hh Hyaluronic & Hexapeptide-8

Hyaluron er et stof der dannes i vores binyrer, som bruges til at binde fugt, hvilket hyaluron er utrolig god til. Kroppen sender selv hyaluron hvorhen der er behov for det, først på listen ligger hjernen og sidst på listen ligger vores hud. Derfor kan det være en god ide at tilføre hyaluron til huden, og derved hjælpe huden lidt på vej. Det hyaluron der er brugt i dette serum, ligner det hyaluron som kroppen selv producere.

Hh er bare en rigtig god fugtgiver og et dejligt mellemstep i denne hudplejerutine. Hyaluron er en fantastisk ingrediens til tør hud. Noget min egen hud trives rigtig godt med. Serummet er duftneitralt, klar og trænger hurtigt ind i huden.

Face Cream SPF 30 Rich

razspa hudplejerutine 4

RAZspa Face Cream SPF 30 Rich er en rig og beskyttende ansigtscreme, som er god til almindelig til tør hud. Ansigtscremen indeholder solfaktor 30, som hjælper med at holde huden beskyttet mod solens skadelige stråler. Indholdet af B3-vitamin er med til at lindre huden og modvirke rødmen, mens andre naturlige ingredienser som persillefrø, salturt, bede og multebær hjælper i bekæmpelsen mod fugttab, forstørrede porer og urenheder. Som navnet hentyder til, så er det en meget rig creme med en unik kombination af naturlige og effektive ingredienser, som efterlader huden sund og fugtet.

Bonusinfo: Persillefrø, hjulkrone og muldebær kan holde til -20 grader i naturen, dermed gode ingredienser til de frostgrader vi kan have her i Danmark.

Der skal bruges den medfølgende spartel til at få cremen ud med, fordi den er så tyk, og så kan man ikke rigtig tage cremen op med fingrene på grund af krukkens udformning. Det er en creme, som kan anvendes hele året og så er den faktisk så rig på indhold, at den er blevet sammenlignet med utrolig mange meget dyrere cremer som La Mer til +2000 kr. Cremen er helt ny på markedet men har været over 3,5 år på vej, fra ide til salg, men den har været ventetiden værd, for den er virkelig lækker.

Jeg havde en ide om at den ville være meget fedtet på huden, da den netop er så tyk og fed, men det er den ikke. Den er tung på huden fordi den er så rig på nærende indhold, men den giver absolut ikke et fedtet eller skinnende udtryk. Min hud livede helt op allerede første gang jeg brugte den. Den udstrålede sund hud med det samme.

Cremen er meget drøj i brug og der skal derfor ikke særlig meget produkt til. Den skal masseres godt ind i huden, den er først absorberet helt når der ikke er mere hvid creme tilbage i ansigtet. Med i pakken af creme følger der en spartel og en tyk elastik. Og hvad skal den elastik bruges til? Elastikken skal bruges til at kunne holde låget fast til krukken, altså at holde den lukket, hvis cremen f.eks. skal ligge og rode rundt i en toilettaske.

Cremen har en let duft, som kommer fra persillefrø. Men mest af alt, synes jeg at duften minder mig om tobak inden det bliver røget.

A-Retinoid (5 %)

Om natten sker der noget andet med huden, end der gør om dagen. Om natten regenerere huden med op til 30 %. Derudover slapper huden mere af og vand fordamper, hvilket er øv, men ikke så øv at det ikke er godt for noget andet. Når huden slapper af kan virkestoffer derved også nemmere trænge ind i huden. Derfor er det godt at anvende et produkt som A-Retinoid om natten, så det rigtig kan arbejde med huden.

RAZspa A-Retinoid er et serum beriget med A-vitamin. Retinoid er et A-vitamin lignende stof, samme virkning, men mere stabilt. Serummet indeholder en høj koncentration på 5 % af det aktive retinoid, som virker effektivt i kampen mod arvæv, linjer og rynker, solskader og akne. Serummet har en cellefornyende effekt, samtidig med at det stimulerer kollagendannelsen, som betyder, at huden får en mere fast og spændstig struktur, og at den vil blive mere elastisk og smidig. Serummet trænger dybt ned i huden, så man skal forvente, at der kan gå op til 12 uger, før man vil se det fulde resultat.

A-Retinoid er et gulligt og meget vandet serum, der også er super lækkert i brug, det trænger dog ikke ind i huden lige med det samme, der går faktisk rigtig lang tid før det er fuldt absorberet. Hudens overflade efterlades meget skinnende. Efterfølgende bruger jeg Repair, som jeg kommer på umiddelbart efter A-Retinoid , inden jeg går i seng.

En eneste lille ting der godt kan irritere mig ved både A-Retinoid og Hh, er at lågene er børnesikret, og de er faktisk irriterende svære at åbne!

Repair

Til fedtet hud kan man bruge en form for omvendt psykologi. Ved at fedte huden op, stopper vores egen hud med selv at producere sebum. Vi gør det simpelthen for den. Når huden får den her meget fede creme på, så nedsætter huden sin egen fedtproduktion, hvilket kan medføre en mindre fedtet hud, og en hud med færre urenheder. Til det er Repair et fantastisk produkt.

Repair er et multifunktionelt produkt, og en af bestsellerne fra RAZspa. Den multifunktionelle balm er velegnet til mange forskellige ting, som blandt andet at komme flossede neglebånd, tørre læber, røde numser, ammesår, tørre albuer, hænder og fødder til livs. Repair kan bruges både i ansigtet og på kroppen, og er velegnet til hele familien. Den er utrolig fed og består af sheasmør, kakaosmør, bergamotte, grape, olivenolie, tidselolie, bivoks og lanolin, og er derfor et 100% naturligt produkt.

Jeg bruger som sagt Repair om aftenen, hvor jeg kommer et tyndt lang oven på A-Retinoid. Det resultere i et ansigt der er en stor skinnende og fedtet masse. Derfor sætter jeg også gerne mit hår op om natten, ellers klistre det simpelthen fast til ansigtet. Resultatet er at jeg vågner op til en blød og velplejet hud.

Det afrundende spørgsmål: Er produkterne deres høje pris værd?

Svaret er JA! Hold op hvor er de lækre. Jeg bruger de fem produkter sådan, som jeg har skrevet øverst i indlægget og det gør bare noget godt for min hud. Den er velplejet, blød og gennemfugtet. Nu har vi lige været igennem en hård omgang kulde, og det stod min hud også godt imod, da jeg i dagtimerne brugte Face Cream Rich.

Har du prøvet nogle af produkterne fra RAZspa endnu?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *