Yves Rocher Sel D’Azur og de andre

For nyligt har Yves Rocher lanceret en lang række af nye dufte inspireret af naturen. Og lige nu er de på tilbud. Herunder kan du se alle otte dufte og så har jeg lavet et direkte link til den alle, hvis du klikker på deres navn under billedet.

Yves Rocher Sel D’Azur 1

Tropicale Tentation // Garden Party // Martin Blanc // Plein Soleil // Sable Fauve // Cure de Nuit // Autour de Minuit // Sel D’Azur

Sel D’Azur EDP

Yves Rocher Sel D’Azur 2

Jeg har testet én af de otte mange dufte, og det er Sel D’Azur. En duft med noter af citrus, rød ceder og vetiver (brundgræs fra Indien). Det er en kæk og alsidig duft, som jeg umiddelbart vil mene ville passe til de fleste, ung som gammel, legesyg som buisneswoman. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at citrusduften vare mere fremtræden end den er, for jeg kan faktisk ikke rigtig dufte citrus.

Om duften skriver Yves Rocher:

Ved Middelhavets horisont flyder den blå himmel sammen med det blå hav. Åbn vinduet og giv dig hen til den uendelige blå himmel og havets glitrende lys. Mærk, hvordan den svalende brise fører saltkrystaller med sig og lader dem lande på huden. Marie Salamagne mindes sine gåture langs Amalfikysten: Fyrretræernes skygge, de forfriskende salte stænk fra havet og de imponerende klipper, som styrter direkte ned i havet. Sel d’Azur er en frisk og passioneret duft fuld af kontraster. De sprudlende og forfriskende noter af italiensk citrus blandes med salte noter og bitterheden fra grapefrugtskal. I bunden er der rød ceder, som giver duften dens vibrerende styrke.

Har du prøvet en eller flere af de nye dufte fra Yves Rocher?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Mit bryn projekt med M2 Beauté

m2 beauté 1

Mine bryn er meget mørke. Jeg har hvad vi i min familie kalder for ”skovsneglebryn”. Jeg har altid selv stået for at holde dem ved lige. Jeg begyndte at plukke dem tilbage i folkeskolen, og de har været tæt på skamplukket i sin tid. Dog synes jeg at de er kommet meget godt med igen. MEN jeg synes ikke at de er specielt ens. Jeg kan ikke gøre så meget ved at de ikke sidder præcis lige højt (bonusinfo: det gør mine øre heller ikke), men formen kan jeg forhåbentlig få til at være mere ens.

Eyebrows should be sisters – not twins

Og hvor rammer det citat bare helt perfekt! For det er jo rigtigt! Jeg fik tanken til mit bryn projekt en augustaften, da jeg plukkede mine bryn. Det er nemlig ikke første gang at jeg tænker at de er uens, det er en tanke jeg har ret ofte. Om ikke andet så var min plan at købe et brynserum, lægge pincetten på hylden og bestille tid ved en frisør/kosmetolog til retning af bryn, for at de så, forhåbentlig, kunne give dem en mere ens form.

Brynserum

m2 beauté 2

M2 Beauté eyebrow renewing serum & eyezone conditioning care complex

Jeg havde svoret på at jeg aldrig ville komme til at bruge et vækstserum til brynhårene, da de er kraftige nok og skal plukkes/holdes ved lige ret ofte i forvejen. Men nu skulle det altså være. Efter at ave læst lidt om M2 Beauté eyebrow renewing serum passede serummet sådanset helt perfekt. Serummet er velegnet til tynde, svage og overplukkede bryn, som vil gøre hårene fyldigere, kraftigere og mere mørke. Serummet indeholder det kraftfulde MDN-kompleks, som aktivt stimulerer brynenes naturlige vækst og giver tættere og kraftigere bryn. Serummet indeholder også hyaluronsyre som fugter og holder brynene sunde og smidige og så skulle det give resultater efter 4-6 uger. Det eneste jeg virkelig har bidt mærke i er, hvor kraftigt parfumeret serummet er!?

Sammen med brynserummet fra M2 Beauté købte jeg også deres eyezone conditioning care complex, som er et plejende produkt til både bryn og vipper, der med fordel kan anvendes sammen med deres vippe- og brynserum for af øge effekten af disse. Produktet indeholder effektive peptidekomplekser, der sammen med aktivt ekstrakt fra acaibær øger dannelsen af kollagen i både bryn og vipper. Hårene styrkes, gøres mere smidige og mere glansfulde.

M2 Beauté købt til en rigtig god pris

NiceHair.dk har gode priser på netop disse to produkter. Serummet koster normalt 1040 kr. men er sat ned til 518 kr. (50 %) og det plejende produkt koster normalt 390 kr. og er sat ned til 269 kr. (31 %). Og med koden HVERDAGSBLUSH5 er der yderligere 5 % rabat på hele købet. Shop tilbuddene lige HER.

Efter 2 måneder med brynserum og -pleje

Før start:

m2 beauté 3

Efter ca. to måneders brug af produkterne samt ingen brug af pincet:

m2 beauté 4

Jeg har brug M2 Beauté brynserummet om aftenen på rene og tørre bryn i ca. 2 måneder, og så har jeg brugt deres care complex om morgenen. Dertil skal det siges at jeg ikke har plukket mine bryn i denne periode, så på dette tidspunkt ser det helt tossede ud. Allerede efter en måned synes jeg at det så slemt ud! Men jeg har holdt ud og jeg har fået dét ud af det som jeg håbede. De områder, som nok betegnes for skamplukket har fået flere hår, og de områder hvor mine bryn var meget tynde er også blevet fyldigere og tættere.

Til kosmetolog

Så kom tiden til den spændende del. Nemlig til retningen af bryn. Jeg havde snakket med kosmetologen først og hun var helt med på den. Før og efter mit besøg hos kosmetologen:

m2 beauté 5

Mine bryn har fået mere fylde, frem for at de tangerede til at være for tynde og unaturlige. Desuden fortsætter jeg med at bruge produkterne på området ind mod midten, for at øge hårvæksten der, så også disse områder kan blive mere ens.

Resultat:

m2 beauté 6

Alt i alt har jeg været rigtig glad for processen. Jeg føler at jeg har fået et sæt bryn der er mere ens end udgangspunktet. Selvfølgelig er det stadig en proces, som skal arbejdes videre på. Jeg er ikke helt i mål endnu. M2 Beauté produkterne har været effektive og lige den del synes jeg har været ret svær. At gå rundt med sådanne udplukkede bryn i et stykke tid, var ikke lige min favoritdel, men nu kan jeg holde dem ved lige igen!

Hvordan holder du dine bryn ved lige? Klarer du det hele selv, eller er du jævnligt forbi en kosmetolog?

Knus Charlotte
Continue Reading

LACTOClear hudplejeserie til uren hud relanceres

lactoclear 1

Hudplejeserien til uren hud fra LACTOClear, blev første gang lanceret tilbage i 2016. Hudplejeserien repræsenterede en ny og mere skånsom tilgang til bekæmpelse af uren hud. Nu er produkterne blevet relanceret, men nye formuleringer på allerede eksisterende produkter, så disse er blevet endnu mere skånsomme og plejende. Desuden har de øget sortimentet med en målrettet Spot Ampoule. Alle LACTOClear produkterne indeholder den unikke biotekniske ingrediens LACTOPAD, som kommer fra mælkesyrebakterieteknologien. LACTOPAD virker effektivt, ved at binde sig til P. acnes bakterien og dermed bekæmpe urenheder. Det er nemlig som oftest bakterien P. acnes, som er skyld i uren hud.

LACTOClear Probiotic Skincare System

LACTOClear Probiotic Skincare System består nu af tre produkter; en ansigtsrens, en ansigtscreme og den nye Anti-Blemish Spot Ampoule, og forhandles på de fleste apoteker landet over og på lactoclear.dk. Serien egner sig til alle med uren hud, om det er i teenageårene eller som voksen, kvinder såvel som mænd.

lactoclear 2

LACTOClear Anti-Blemish Face Wash. Denne ansigtsrens er meget mild og behageligt. Det er en skum som pumpes ud. Jeg bruger to pump til en rens. Rensen fjerner nænsomt snavs, makeup, sebum og døde hudceller, mens den samtidig bevare hudens normalflora af bakterier. Foruden LACTOPAD så indeholder rensen også fugtbindende glycerin og plejende maltodextrin.

LACTOClear Anti-Blemish Active Cream. Efter huden er blevet renset, er den klar til den efterfølgende pleje. Active Creams nye formulering gør cremen mere plejende og mere fugtgivende. Cremen indehodler blandt andet Niacinamide (B3 vitamin), som forbedre hudens elasticitet og giver en mere ensartede hudtone samt squalane olie, bivoks og glycerin til pleje af huden. Mens ekstrakt fra betain, babassupalmekerneolie, ekstrakt fra mandarinskræd, citronmelisseekstrakt, edelweisseekstrakt og trehalose medvirker til en mere afbalanceret hud. Cremen har en dejlig tyk gelkonsistens, der egner sig til brug både morgen og aften. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den med en behagelig overflade med et friskt finish. Jeg synes personligt at cremen har en lidt spøjs duft.

LACTOClear Anti-Blemish Spot Ampoule. Dette er et målrette behandlingsprodukt til når en bums er under opsejling. Jeg har altid haft det lidt svært ved sådanne produkter, for jeg synes faktisk ikke at de virker specielt godt, generelt. Spot Ampoule bekæmper bakterien i bumsen, samtidig med at den bevarer hudens normlaflora, og så virker den desduen fugtgivende, så det behandlede område ikke udtørre. Og lige præcis den sidste del er jeg kæmpe stor fan af. Mange af de spottretments som jeg har prøvet har nemlig virket udtørrende på huden. Men om den virker på bumser? Mæææh… Jeg oplever ikke den store forskel, måske den fortære sig en lille smule hurtigere men heller ikke mere end det.

Døjer du også med uren hud? Hvad gør du får at bekæmpe bumserne? Måske du endda har prøvet LACTOClear?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ariana Grande gør det igen!

ariana grande thank u next 1

Ariana Grande startede sin karriere som skuespiller, men er nu mest kendt for sin musik. Og den har hun haft kæmpe succes med; 5 platinsælgende albums, mere end 25 milliarder streaminger og en grammy for årets pop-album 2019. Foruden musikken, så har hun en enorm indflydelse på de sociale medier, med en af verdens største profiler på Instagram. Også inden for skønhedsbranchen er hendes dufte blevet modtaget med varme. Fælles for duftene er, at de fanger hendes stil og personlighed. Forud for den nye Thank U, Next duft har hun fire andre dufte; Air, Sweet Like Candy, Moonlight og Cloud.

Ariana Grande Thank U, Next

Thank U, Next blev til efter albummet af samme navn. Albummet blev en sensation henover natten og slog alle Youtube- og Spotify rekorder. Ariana Grande ved præcis hvad hun vil og omfavner det. Og hvis noget ikke fungerer så er hun ikke bange for at sige: Thank u, next. Som med de foregående dufte fra skønneste Ariana Grande, så er denne også faldet i min smag. Det er en sødmefuld duft, med noter af bær og kokostoppe. Det er ikke en duft jeg vil kategorisere som ambitiøs business woman, det er en duft som er meget legesyg og firtende.

Toppen består af afhængighedsskabende noter, af modne hvide pærer og saftige vilde hindbær.

Hjertet består af legesyge noter, der frister med cremet kokos og rosenblade.

Bunden består af fyldig og fløjlsblød musk, som tilføjer kækhed blandet med mandel i en sprød macaron.

Ariana Grande Thank U, Next 50 ml kan blive din!

KONKURRENCE

Jeg har fået mulighed for at forkæle en af mine følgere med den nye duft. For at deltage i konkurrencen skal du blot:

  1. Skrive en kommentar til dette indlæg. Husk at angive en mailadresse hvor jeg kan få fat i dig på, hvis du skulle være den heldige!
  2. Forøge dine vinderchancer ved også at deltage på instagram og facebook.
  3. Følge meget gerne med på de sociale medier; instagram & facebook (ikke et krav men jeg ville blive rigtig glad)

Jeg finder en vinder ud fra samtlige deltagere på fredag den 22. november 2019.

Held og lykke!

Konkurrencen er slut og vinderen er fundet og kontaktet. Stort tillykke til Mia, som har deltaget her på bloggen.

ariana grande thank u next 2

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading