
Så er endnu en smuk efterårskollektion landet fra CND, med seks nye cremet farver. De seks nye farver er perfekte til det sweater-weather vi nu er nået til. CND Autumn Addict The Collection er inspireret af det tidlige efterårs saftige frugter og smukkeste løv. Og så kommer alle seks farver i både en Vinylux og Shellac udgave. Vinylux Long Wear Polish til hjemmebrug og Shellac der anvendes hos professionelle negletekniker.
Alle lakkerne er heldækkende og cremet. De er godt pigmenteret og giver fuld dækning blot med to lag lak. Og så lover Vinylux lakkerne op til 7 dages holdbarhed. Dertil vil jeg varmt anbefale dig deres topcoat. Vinylux Long Wear Polish er et prisvindende 2-trins system med indbygget base coat og en hurtig og præcis applicering med deres kurvede pensel. De har 8,5 minutters tørretid uden brug af en UV-lampe. Og så er lakkerne faktisk også plejende for neglene med indholdet af styrkende kreatin, vitamin E og jojobaolie, der giver sunde og stærke negle.

Øverst til venstre mod højre: Pacific Rose // Gala Girl // Sweet Cider // Fuji Love // Cherry Apple // Crisp Green
Pacific Rose: Blid, rosa pink *
Gala Girl: Klassisk nude med et frodigt touch
Sweet Cider: Blød lysebrun med rosa undertoner
Fuji Love: Fyldig, mauveagtig nude *
Cherry Apple: Rig, dyb kirsebærrød *
Crisp Green: Saftig, vibrerende grøn
* = mine favoritter
Vind hele kollektionen

Hvis du godt kan lide farverne fra denne efterårskolletion, så har du nu chancen for at vinde den. Alt du skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg. Du kan også forøge dine vinderchancer ved at deltage i konkurrencen på min instagramprofil @hverdagsblush. Jeg finder en vinder ud fra samtlige deltagere søndag den 4. oktober 2020. Held og lykke.
Vinderen er fundet, stort tillykke til Maria der har deltaget her på bloggen. Jeg har sendt en mail i din retning.
Hvilke af farverne fra CND Autumn Addict The Collection kan du godt lide?
Kærligst Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.









