3 * REN hudpleje

REN hudpleje.

Jeg har efterhånden fået raget lidt REN produkter til mig, hvilket jeg ikke er ked af, da det er nogle super gode og lækre produkter. REN’s hudplejeprodukter er udviklet med ”performance, purity og pleasure” i fokus – det betyder, at produkter er udviklet på de fineste teknologier og det er videnskabeligt bevis, at produkterne er skånsom mod huden og giver den hvad den har brug for.

Micro polic cleanser. Dette er et 2 i 1 rense produkt der renser i dybden og eksfoliere huden. Rensen skal anvendes 2-3 gange om ugen. Jeg synes den er meget behagelig at bruge, da de eksfolierende korn er meget små men effektive. Rensen efterlader huden poleret og især min næse skinner efter brug.

Om: rensen indeholder små rav-mikroperler (de er vildt små), som sliber døde hudceller af og øge hudens glød i en skummende mousse, mens rensen fjerner snavs og polere huden. Rensen efterlader derfor huden renset, fornyet og strålende og ved jævnt brug, vil porestørrelser og fine linjer blive reduceret.

Wake wonderfull night time facial. Mit yndlings REN produkt er uden tvivl wake wonderfull night time facial. Det er en ansigtsmaske der virker natten over, men mest af alt minder det om en natcreme, den skal bare smøres ud i et tyndt lag uden at den skal skylles af efterfølgende, for så at vågne op til en skøn følelse i ansigtet.

Om: masken har tre elementer det første er eksfoliering, hvor tropisk frugtsyre eksfoliere huden og fjerne døde hudceller. Det andet er at mineraler og sukkere giver cellerne energi og til sidst vil olie og omega gendanne huden, ved brug i længere periode vil hudens gendannelses proces også blive bedre.

Glycolatic radiance renewal mask. Jeg har kun denne maske i prøve størrelse, jeg har haft den liggende ret længe uden at prøve den, det er først for inden for den seneste måned at jeg tog mig samme, til at læse lidt om den. Jeg ærgre mig lidt over, at jeg ikke prøvede den noget før, for den er helt vildt lækker. Masken er som en meget fed gelcreme, der skal side på nyrenset hud i 10 minutters tid og derefter skylles af. Min hud har det rigtig godt efter sådan en omgang. Det er helt klart et produkt, som jeg skal ud og investere i meget snart.

Om: masken giver en forbedring af ens hudtone og tekstur, tilfører huden en mild glød og et fejlfrit udseende. Masken er en kombination af et frugtsyrekompleks og papaineenzym der mildt eksfoliere huden (masken indeholder dog ingen former for peelende korn), der hjælper med at fjerne døde hudceller og eventuelle poreblokeringer. Derudover virker masken antiinflammatorisk, helende og reparerende på huden. Derfor er masken god til hud der er overbelastet, moden, uren eller hud med ardannelse – altså en god all around maske, dog ikke så god til følsom hud.

Har du en REN favorit?

Continue Reading

Når hudplejen ikke fungere

Når hudplejen ikke fungere clearasil wash and mask

Jeg har længe haft denne vitamins & extracts wash and mask fra Clearasil liggende i min toilettaske – og med længe mener jeg i en længere årrække (ups…). Så jeg tænkte at det var på tide at tage den op og få den brugt, da jeg kun meget sjældent bruger min toilettaske. Men siden jeg er begyndt at bruge den (ca. 2 uger nu), er min hud gået ret så meget amok, og er faktisk blevet rigtig grim. Men om det skyldes at produktet er meget for gammelt, eller at min hud bare ikke kan lide den eller om det er noget helt andet der ikke har noget med produktet at gøre, ved jeg ikke – men jeg ved, at jeg ikke vil bruge produktet mere, og det derfor nu er smidt ud.

Jeg har så også fundet ud af at vitamins & extracts wash and mask nu er taget af markedet, og kan derfor heller ikke købes mere – hvorfor har jeg ikke kunne finde frem til. Men da jeg som sagt kun har haft den liggende i min toilettaske, har jeg heller ikke haft brugt den kontinuert før nu og har derfor heller ikke vidst hvordan min hud ville reagere på rensen.

Continue Reading

Den skønneste serie fra The Body Shop

Den skønneste serie fra The Body Shop Fuji Green Tea

Sidste år kom der en ny kropsplejeserie fra The Body Shop – Fuji Green Tea, der består af en lang række af forskellige og spændende produkter. Først da jeg så den – både bladende og den lyse farve, tænkte jeg at den ville dufte at pebermynte. Men det gjorder den overhovedet ikke – heldigvis. Jeg kan ikke rigtig beskrive en duft, men frisk, ren, ikke sød og forår synes jeg er gode ord til duften. Desuden mindede den mig om en bodyskrub vi havde haft mange år tilbage, der stod i en mørk turkis krukke, og den havde simpelthen så skøn en duft, men vi har ikke kunne finde skubben efterfølgende, så da jeg duftede til denne her serie, og den havde samme duft, blev jeg rigtig glad.

Jeg har body butteren og den er bare så lækker, duften bliver sidende i huden rigtig længe, og så fugter den huden så den bliver dejlig blød. Jeg er bedst til at bruge body butter fra The Body Shop om aftenen, så de kan trænge ind i løbet af natten, da de er meget fede, men på grund af duften er jeg begyndt også at bruge den her om morgenen så jeg kan dufte.

Body butterne kan godt have lidt forskellige konsistensen, alt efter hvilken serie man prøver, men fuji green tea er en af de bedre, den er blød og cremet. Desuden er bøtten rigtig fin at se på, så det er ingen skam at have den stående fremme så alle kan se den.

Alt i alt tror jeg dette er min yndlings kropsplejeserie fra The Body Shop. Hvad er din favorit serie??

Continue Reading

Cleanskin BeautyBox august 2016

Cleanskin BeautyBox august 2016

Så blev det igen tid til lidt selvforkælelse og beautyoverraskelser med Cleanskin BeautyBox. Denne beautybox har ikke et decideret tema, men alligevel kan man fornemme et negletema for månedens boks. Boksen for august måned indeholder 7 produkter, hvor 4 af dem er neglerelateret.

Jeg har fundet den samlede værdig og estimeret den til at ligge på ca. 320 kr. Det vil sige langt under den lovede minimumsværdig på 500 kr. Priserne er fundet ved at Google, hvor stort set alle produkterne er kommet frem på siden amazon.co.uk, det er også der priserne er regnet ud fra.

Indhold

W7 the fixer face spray 18 ml. Fixer face spray skal sprayes oven på din makeup, det giver et bedre hold og får makeuppen til at sætte sig mere naturlig på huden.

Borghese intensive cuticle cream 15 ml. Dette er en plejende neglebåndscreme, som indeholder vitaminer og antioxidater, der kommer dine neglebånd til gode. Med cremen hører der en lille neglebåndsskrubber med. Velplejede neglebånd medføre en længere holdbarhed af neglelak og stimulere samtidig neglenes vækst – så i gang med neglebåndspleje!

The quicke mascara by Kardashian Beauty 7,5 ml. ”Kardashian Beauty”, jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med mærket eller familien for den sags skyld… Men når alt kommer til alt, er det faktisk en ret udmærket mascara, den er helt vildt nem at påføre, der skal ikke andet et 2-3 strøg til før man er fuldt dækket. Dog lugter den forfærdeligt.

Korres white tea fluid cleanser 16 ml. Korres generelt benytter så mange naturlige ressourcer som muligt i deres produkter og indeholder hverken kemikalier eller parabener. Denne cleanser ville jeg rigtig gerne have haft i fuld størrelse, i stedet for en lille rejsestørrelse på 16 ml., og man kan sige med den samlet værdig, kunne den sagtens have været i fuld størrelse.

Maybelline forever strong pro porcelain pink 10 ml. Det er så fin en neglelak, den har en meget lys lyserød farve – lige præcis nuancen jeg endnu ikke ejede. Forever strong pro neglelakkerne lover 7 dages holdbarhed og indeholder calcium, jern og silica for at styrke og pleje neglene – lækkert.

La Femme base coat 15 ml. Basecoaten fra La Femme forlænger holdbarheden af din neglelak, mens den samtidig beskytter mod misfarvninger af neglende.

Active cosmetics nail polish remover 250 ml. Med alle de negelprodukter boksen nu har indeholdt, skal der selvfølgelig også være en neglelaksfjerner. Denne her både fjerner neglelak samt fugter og nære neglene.

Jeg har valgt at afmelde mig Cleanskin BeautyBox, efter at have modtaget denne boks. Jeg har i alt modtaget tre bokse nu, og ja boksene var da fine og det er meget i dem, men jeg synes også at mange af produkterne er ”billigt skammel” og når jeg kigger på det jeg har fået i de tre bokse, har jeg faktisk ikke haft gavn eller brugt noget af det. SÅ jeg holder mig til mit Goodiebox abonnement, som jeg synes repræsentere en meget højere kvalitet og mere luksuriøse produkter.

– Så farvel og tak for denne gang Cleanskin BeautyBox, måske vi ses igen engang.

Continue Reading