Natlig pleje af hænderne

DSC_0037

Om aftenen før jeg går i seng, giver jeg mine hænder lidt at arbejde med natten igennem, så jeg kan vågne op til bløde og velplejet hænder. Til det bruger jeg en håndolie som jeg fandt hos The Body Shop, i forbindelse med deres januars udsalg. Jeg har ikke før set en håndolie, hverken i deres almindelige sortiment eller andre steder – ikke hvad jeg har lagt mærke til i hvert fald. Så den måtte jo lige med hjem og prøves af.

Selve olien er med hemp, og er til meget tørre hænder. Førte gang jeg brugte den, blev jeg lidt nervøs, for at den var meget olieret da jeg kom det på hænderne, men heldigvis trængte det relativt hurtigt ind, selvom jeg havde brugt ret meget olie. Dens duft minder faktisk om mandeparfume, hvilket også er en af grundende til, at jeg kun bruger olien om aftenen.

Når olien er trængt ind i huden bruger jeg en god klat håndcreme ovenpå – olien kan også sagtens bruges alene. Jeg bruger en hånd-, albue-, fodcreme fra human+kind, og den bruger jeg faktisk, fordi det ikke er en af mine favorit håndcremer. Jeg synes håndcremen er for lang tid om at trænge ind i huden og så ligger den sig underligt på huden, som om den efterlader overfladen meget fugtig, for mig føles det som om, at mine hænder er rigtig svedige, så derfor er dette min natlige håndcreme.

Efter jeg er begyndt at bruge disse to produkter sammen hver aften, har mine hænder fået det meget bedre, de er ikke lige så tørre, der er ingen røde områder, så det er noget jeg bestemt fortsætter med. Dog vil jeg glæde mig til at håndcremen er tømt, så jeg kan begynde at bruge en anden en, som ikke er så fugtig på huden.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *