Den her form for shampoo er helt ny for mig. Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg bruger heller ikke sæbebare til håndvask, fordi jeg synes det er mere besværligt end flydende håndsæbe, og så synes jeg faktisk også at en sæbebar er uhygiejnisk. Men en sæbebar som hårshampoo? Interessant!
Det drejer sig om denne lille bar: N.A.E. Reparing Shampoo Bar. Naturale Antica Erboristeria; N.A.E. er ikke et brand jeg har prøvet noget fra før. Shampooens formel er vegansk, af 100% naturlig oprindelse og så svare denne ene lille bar, til to shampooflasker af 250 ml, som svare til ca. 30-50 hårvaske.
Den reparerende hårshampoo er til tørt hår, den dufter meget godt. Den har en dejlig frisk og let syrlig duft. Der skal arbejdes noget mere med denne bar i forhold til en almindelig flydende shampoo, for at arbejde shampooen ind i håret. Men når man først er kommet i gang og baren er “varmet op” fungere det meget godt. Om end en ny og anderledes måde at vaske hår på. Det er altså noget helt andet end en flydende shampoo.
Jeg tror heller ikke at en sæbebar er noget jeg slev vil fortrække. Det var sjovt at teste. Jeg kan da også se fordele ved sæbebaren: den har ingen plastikemballage og den holder længe, som sagt svare én bar til to almindelige shampooer af 250 ml. En flydende shampoo er bare så meget nemmere at anvende, og så er udvalget af almindelige shampooer også noget større.
Har du prøvet en shampoo bar? Hvilken? Hvad synes du om at bruge en bar til hårvask? Måske du har prøvet en N.A.E. shampoo bar, de har nemlig flere slags.
1 kommentar