LF beautybox september 2019 // The Birthday Edition

lf beautybox september 2019 1

September måned markerer LookFantastic’ fødselsdag. Det overraskede mig ret meget, at de ”kun” fylder 5 år. Jeg var nemlig sikker på, at LF beautybox var ældre end Goodiebox, men Goodiebox blev altså 7 år tilbage i februar. Om ikke andet så fejrer de det med en lækker boks, af både udseende og indhold.

LF beautybox september 2019 indeholder:

lf beautybox september 2019 2

Bubble T: Limited Edition LookFantastic Birthbay Bath Bomb (full size). Ja så mangler jeg jo bare et badekar! Selvom hele vores badeværelse er blevet totalrenoveret, måtte jeg ikke få et badekar. Så jeg ved ikke rigtig om sådan en stor bath bomb kan bruges i et fodbad? Eller om jeg skal anskaffe mig et lille oppusteligt badebassin som badekar, eller måske en badebalje til voksne? I hvert fald ser den super lækker ud, med farverigt konfetti gemt i sig.

Caudalie: Primier Cru The Eye Cream. Det er så lækkert at se Caudalie i boksen. Det er et brand som jeg holder af, trods at jeg ikke har prøvet meget derfra. Øjencremen er lækker, og en af mine favoritter fra månedens boks. Cremen skulle mindske tegn på aldring og mørke rande samt oplyse og opfriske huden omkring.

lf beautybox september 2019 3

Molton Brown: Orange & Bergamot Body Wash (full size). Jeg kender ikke så meget til Molton Brown. Jeg har kun haft én af deres body wash, som duftede så meget af mand, at jeg forærede den væk. Denne her dufter ret dejligt; der er lidt aromatisk over den, blandet med et friskt strejf af appelsin.

Oskia: Renaissance Cleansing Gel. Også denne rens var jeg glad for at se i boksen. Jeg mener ikke at jeg har prøvet noget fra Oskia før, men jeg har hørt meget godt om brandet. Og det er da også en OK rens, men mere har den heller ikke imponeret mig. Den har farve som en blodappelsin, men lige så snart den møder vand, forvandles den til en meget let mælkelignende konsistens. Rensen løsner makeuprester og snavs og efterlader huden hydreret. Dens indeholde af græskarenzym, vitamin A, C og E detoxer, blødgør og reducere desuden inflammation i huden.

“Live every day like it’s your birthday…” #LFBEAUTYBOX

Pixi: Pixi Liplift Max ”Honey Sheen” (full size). Denne lipgloss har en meget fin skinnende og neutral farve, og så er den ikke så klistrende. Dens duft får mine tanker på tandpasta og så skulle den virke kølende, men det synes jeg nu ikke er specielt meget. Derudover skulle den blødgøre og berolige læberne.

Sleek: Brow Stylist (full size). Jeg har ekstremt mange makeupprodukter til mine bryn. Det er bare en af de ting, der meget ofte ligger i alle disse beautybokse. Om ikke andet så er denne ikke bedre end så mange andre. Dens applikator er flad og aflang, så jeg synes den er bedre til at give fylde/farve end til at optegne ekstra hår. Men dens spidse ende kan også bruges til at tegne fine hår med.

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem er full size, og så har den en samlet værdi af over 500 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig. Men vælger du at binde dig i 12 måneder, hvor prisen er 126 kr. pr. måned, kan du med koden HVERDAGSBLUSHBB få den første boks til blot 65 kr. (koden gælder kun i september måned).

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg