Hold nemt dit kobber flot og skinnende

kobber vedligeholdelse

Før // Efter

Jeg har været lidt inde på det før, men jeg siger det lige igen. Jeg er ret glad for Troldekugleuniverset! I dag kommer det også til at handle om et af mine Troldekuglearmbånd; min kobber armring og hvordan man holder den ved lige. Men jeg er sikker på, at du også kan bruge mit tip, hvis du har andre smykker, eller noget helt andet i kobber.

Det er nemlig sådan at kobber oxidere og kan give et gammelt, mørkt, rustent og næsten sort look hvis det ikke vedligeholdes. Jeg opbevare mit armbånd i en tillukkede pose, da der på den måde ikke kommer ilt til, og oxideringsprocessen mindskes. MEN det betyder ikke at det ikke ændre sig, for det gør det. Hvis man går med armbåndet regelmæssigt vil slitage fra ens hudoverflade ”slide” det oxideret væk. Men hvis jeg ikke har brugt mit armbånd i lange tider, ser det altså herrens ud.

Fra sort til skinnende kobber på 2 sekunder

Heldigvis findes der en super nem løsning. Ja den er faktisk ikke bare super nem, den er også super hurtig. Det eneste du skal bruge er en lille skål, som armringen (eller anden kobbergenstand) kan ligge i, samt lidt citronsaft (det man køber færdigpresset virker lige så godt) samt lidt salt. Opløsningen skal du lige røre sammen, og så sænker du ellers bare armringen ned i blandingen og vupti, så sker der magi lige foran din næse. Det går SÅ stærkt! Og så har du en nærmest nyt og skinnende kobberarmring.

kobber vedligeholdelse citron og salt

Har du en Troldekuglearmring i kobber? Hvordan vedligeholder du den?

Kærligst C.

Relaterede indlæg

4 kommentarer

  1. Det skal jeg da bestemt prøve! Jeg har samme kobber armring som dig, og jeg pudser og pudser og pudser hele tiden synes jeg – Tak for tippet ❤️

    1. Jeg har også selv været der, Patricia. Du skal glæde dig til at se det ske, det er ikke for sjov jeg skriver “magi”! 😉

  2. Ej hvor smart, det skal jeg da prøve. Tak:-)
    Jeg kommer faktisk lidt citron og salt i en lille skål og så i mikroovnen en tur et par min. det renser mikroovnen.
    Aften hilsner:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *