Halloween makeup med basale produkter

Halloween nærmer sig stille og roligt. Højtiden byder på stearinlys, overskydende og stormfulde dage, samt en masse uhygge. Jeg har virkelig hygget mig med at lave de her halloween makeup looks. Det er jo ikke ligefrem noget jeg gør mig i til dagligt. Sjovt med noget anderledes!

Halloween makeup 1: En ”glad” og syg klovn

halloween makeup klovn

En klassisk halloween udklædning kan være en uhyggelig klovn. Det er både aktuelt i forhold til de mange syge i hovedet mennesker der skræmte livet af folk for et års tid siden. Men uhyggelige klovne er kommet lidt igen i forbindelse med biograffilmen IT. Har I set den? Jeg har ikke, jeg kan simpelthen ikke holde gyserfilm ud. Jurassic Park er hvad mit helbred kan holde til af uhygge!

Tilbage til klonemakeuppen. Jeg har brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Den koster ingen penge, kan købes i føtex og bilka. Derudover har jeg kun brugt en sort eyeliner, en hvid eyeliner, en rød læbestift. Jeg har benyttet mig af en beautyblender og fingrene til at tone eyelineren om øjnene godt ud. Afsluttet med mascara. Looket er super nemt at lave, der er ikke noget avanceret over det.

Halloween makeup 2: Kranie

halloween makeup kranium

Et kranie er vel også meget klassisk halloween makeup, de kommer i hvert fald i mange mange udgaver! Så selvfølgelig skulle et sådan look med i dette indlæg.

Til dette look har jeg også brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Så har jeg brugt en sort eyeliner til at markere kindben og blende det godt ud med en beautyblender, jeg har også brugt den som en base rundt om øjnene; massere af eyeliner som blendes godt ud. En sort flydende eyeliner til at optegne munden og tænder, samt rundt om øjnene. Og så har jeg brugt en rød flydende lipgloss som er blendet ud omkring øjnene, også har jeg prikkede lidt med den som blod, og afsluttet med mascara.

Skal du til halloweenfest i år? Hvad står udklædningen på?

Uhyggelige hilsner C.

Relaterede indlæg