Høje forventninger til Filorga NCTF-Reverse Mat

Filorga NCTF-Reverse Mat 1

Som den faste læser her på Hverdagsblush måske har bidt mærke i, så døjer jeg med utroligt fedtet og skinnende hud. Jeg kan rense min hud om morgenen og ellers være mat og almindelig i huden, men 2-3 timer senere er min hud spejl blank. Jeg synes selv at det er en kæmpe problem, som giver et hak i selvtilliden. Jeg synes bestemt ikke det er fedt at min skal skinne sådan, det er faktisk ret ulækkert…

Matterende cremer

For at bekæmpe det her fedtet-og-skinnende-hudproblem, har jeg prøvet flere forskellige matterende cremer, som dog ikke har hjulpet på mig. De matterende cremer jeg har prøvet har givet en nu og her mattende effekt, men ikke nogle vedvarende effekt. Og de har bestemt heller ikke kunne holde hele dagen.

Filorga NCTF-Reverse Mat

Jeg blev tilbudt at teste Filorgas NCTF-Reverse Mat creme. Cremen er udviklet til kombineret hud med tendens til at skinne, tjek. Den skulle balancere hudens talgproduktion, have en poresammentrækkende effekt og give et mat finish uden at udtørre huden. Desuden skulle den minimere rynker og fine linjer og give huden mere udstråling uden at virke blank.

Jeg fortalte at jeg ikke havde haft held med andre matterende cremer. At matheden simpelthen ikke var vedvarende. Jeg blev lovet at Filorga NCTF-Reverse Mat i løbet at en uges tid burde give effekt på dette. Så jeg krydsede selvfølgelig alt der nu kunne krydses, for at cremen kunne få min huds talgproduktion bare en smugle mere i balance, og dermed give mig en mindre skinnende hud.

Filorga NCTF-Reverse Mat 2

Ingredienser og virkemål

Det polyrevitaliserende NCTF komplex forbedre hudkvaliteten og hudens udstråling. Duoen af hyaluronsyre og matrikins/peptider virker fugtgivende og har en beskyttende effekt. Et plantebaseret komplex virker matterende og poresammentrækkede uden at udtørre huden. Oleanolsyre giver detox effekt, mens collegen peptid fra havalger og alginsyre giver huden et collagen boost og medvirker til en mere elastisk hud. Et vitamin komplex af A-H-E-vitamin øger cellefornyelsen, udstråling/glas, stærk antioxidant og H-vitamin stimulerer hudens lipider. Og sidst men ikke mindst et soft fokus pigment der giver øjeblikkelig udstråling.

For at opnå den optimale effekt med Filorga NCTF-Reverse Mat, bør cremen anvendes både morgen og aften på afrenset hud. Cremen er meget drøj i brug, for mit vedkomme er ét pump nok til ansigtet og øverste del af halsen. Jeg har brugt cremen uden serum eller olie under.

Er den matterende effekt optimal?

Filorga NCTF-Reverse Mat er en ret dyr creme, 50 ml. koster 765 kr. Når vi er i den prisklassem er det ikke et produkt man køber for sjov, det skal sku virke!

Det er ikke sådan, at når jeg påføre cremen virker den matterende. Jeg oplever ikke cremen som en matterende creme, men som en regulerende creme. Det ligner sådan set en meget almindelig creme når den påføres huden, men jeg kan se at huden er mere mat end på huden hvor jeg bruger min øjencreme. Den har overrasket mig positivt, i forhold til hvordan min hud føles når jeg vågner dagen efter. Min hud bliver blød, fantastisk velplejet og skøn at røre ved.

Efter en uges brug oplevede jeg en lille forbedring i forhold til min meget skinnene hud. Dog ikke i en sådan grad, at min hud var i nærhedens af perfekt og 100 % mat, men det havde jeg heller ikke regnet med. Eller ture at håbe på for den sags skyld. Men mere end en lille forbedring er det heller ikke blevet til, slev efter en længere periode kun med brug af NCTF-Reverse Mat. Så man skal ikke investere 700 kr. + i cremen for den matterende effekts skyld. Det er dog en super lækker ansigtscreme, hvor hudplejen virkelig er i top, men ikke matterende.

Har du nogle tips til skinnende hud, som du vil dele er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg