Forkæl din krop med lækkerier fra Filorga

filorga scrub & peel og nutri-modeling

I efteråret 2018 udkom Filorga med en række nyheder, og blandt dem var lidt lækkert til kroppen; scrub & peel samt nutri-modeling. Det er to produkter som jeg især har haft stor glæde ved her i vinteren, hvor krop og sjæl godt kan tåle lidt ekstra omsorg og kærlighed.

Scrub & peel

Filorgas scrub & peel er en dobbelt eksfolierende kropsskrub, som kombinerer både kemisk og mekanisk peeling, med en øjeblikkelig nærende og fugtgivende effekt. Resultatet er en glattere, blødere og mere forfinet hud.

  • Mekanisk peeling: Den mekaniske peeling består af vulkansk sand og perlit (vulkansk glasmineral) som skånsomt eksfolierer huden.
  • Kemisk peeling: Den kemiske peeling består af 10 % peelingskompleks, gylkolsyre og glukonalakton, som booster eksfolieringsprocessen og har en ”new skin”-effekt.

Foruden de to peelingsformer, så indeholder scrub & peel også en ultra fugtgivende duo bestående af polysakkarider og solsikkekerneolie, der straks fugter med langvarig effekt, selv efter skrubben er skyllet af huden. Og det kan mærkes.

TIP: Påfør skrubben på tør hud og masser den ind i huden, hvorefter huden skyldes grundigt med vand.

Scrub & peel skal anvendes 1-2 gange om ugen. Skrubben kan også sagtens anvendes på fugtig hud, men jeg synes personligt at den har bedre effekt og bedre kan mærkes, hvis du følger ovenstående tip, og påføre den på tør hud i stedet. Skrubbens konsistens er meget fed og cremet, og det sjove er at når den skal skylles af og kommer i kontakt med vand, så forvandles den til noget der ligner mælk.

Nutri-modeling

Filorga nutri-modeling er en lækker kropsbalm med en tredobbelt effekt, og jeg er fuldstændig pjattet med den. Balmen anbefalendes til kvinder i alderen 25+. Som sådan er det en meget fed creme, dog vil jeg umiddelbart ikke kalde dens konsistens for en balm. Om ikke andet så er det et ultra nærende kropsplejeprodukt med en fantastisk effekt der definerer kroppens silhuet dag for dag. Nutri-modeling indeholder hyaluronsyra og Filorgas signaturkompleks; NCTF. Og så har den som sagt tre gode effekter: den nærer, definerer og eksfolierer.

  • Opstrammende: Balmen indeholder polysakkarider, som er kombineret med kollagen og NCTF, der tilsammen virker opstrammende for huden.
  • Drænende og redefinerer kroppens silhuet: Planteekstrakt fra blomsten kattehale kombineret med koffein medvirker til dette.
  • Glatter, afgifter og blødgør huden, samt modvirker væskeophobning og cellulitis: En duo bestående af afgiftende olier fra babassu og vedbend, har gode effekter som en glattere, afgiftet og blødere hud.

filorga nutri-modeling

Balmens konsistens er som sagt meget fed, men jeg er overrasket over, hvor nemt den trods alt er at massere ind i huden. Den er inde på et øjeblik og efterlader huden let fugtet med et let olieret touch og med en dejlig mild duft. Jeg synes at den duft hænger ved dagen igennem. Bruger jeg balmen om aftenen efter at have været i bad, kan jeg stadig mærke dens effekt på huden, når jeg vågner morgenen efter.

filorga scrub & peel

Jeg synes at især nutri-modeling balmen er et virkelig lækkert kropsplejeprodukt. Det er super lækkert for kroppen. Skrubben er meget mild hvis den bruges under bruseren, hvor jeg personligt foretrækker en der kan mærkes noget mere. Men det kan den også klare, man skal blot skrubbe huden mens den er tør. Alt i alt er de her to produkter fantastiske!

Kender du Filorga og deres skønne produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

S5 hudplejerutine til kombineret/fedtet hud

S5 skincare 1

Jeg har det sidste stykke tid testet fire produkter fra S5 Skincare. Brandet er grundlagt af samme grundlægger som Evolve Beauty, et af mine favorit brands, og dermed også et søsterbrand til Evolve. Stifteren, Laura Rudoe, kæmpede slev i mange år med akne og ved hvordan lige præcis dette problem kan påvirke selvtilliden. S5 indeholder dog produkter/problemløsere til hele fem hudproblemer, hvor især deres serums virker målrettet på hver deres problem. Deres fem serums er grundstenene i S5s modulbyggede hudplejesystem. Det er altså ikke kun produkter målrettet akne, som er at finde i S5 sortiment. De fem hudproblemer/hudtyper som deres serum målretter sig efter er sensitiv hud, uren hud, hud med pigmentforandringer, den modne hud og sidst men ikke mindst tør hud.

”Mit mål er at hjælpe folk på deres rejse mod en bedre og sundere hud, samt at dele hvad jeg har læst om en sund livsstil.” – Laura Rudoe

S5 skincare 2

Min hudplejerutine med S5

Jeg har som sagt testet fire af deres produkter. Og det er produkter i hver deres kategori, som faktisk rækker til en hel hudplejerutine; rens, serum, øjen- og ansigtscreme. Produkterne er målrettet min hudtype og mine hudproblemer. Det vil sige uren hud, fedtet hud, ung voksen hud som ikke vil tage skade af mild anti-age.

Om morgenen skal det gerne gå lidt tjept. Desuden så er min hudpleje ikke lige så omfattende om morgenen, som om aftenen. Jeg bruger en miceller som mild rens efterfulgt af S5 purity serum, S5 renew eye cream og S5 balance fluid.

Om aftenen bruger jeg S5 neutralise cleanser efterfulgt af en toner. Herefter plejer jeg huden med samme tre produkter som om morgenen; S5 purity serum, S5 renew eye cream og S5 balance fluid. Det er også om aftenen af jeg engang imellem forkæler min hud med en lækker ansigtsmaske.

S5 skincare 3

Hvad er det så for nogen produkter jeg har testet?

S5 har et slogan der hedder: Intelligent økologisk hudpleje til en morderne hverdag. Det vil sige at vi har med et økologisk hudplejebrand at gøre. De oplyser endda i % hvor naturlig og organisk hvert produkt er. S5 hudplejesystemet plejer, beskytter og behandler effektivt de udfordringer der måtte være med huden. Produkterne bygger på banebrydende og biologisk aktive ingredienser fra planter, der trives i de mest ekstreme økosystemer på jorden. Alt dette sammensat med løsninger fra den seneste videnskabelige udvikling. Som sagt er det deres serums, der er grundstenene hos S5, men de kan kombineres med hudtypebaserede renseprodukter og fugtighedscremer for en skræddersyede hudpleje.

Neutralise cleanser til sensitiv/fedtet hud

Denne ansigtsrens er let, oliefri og ikke-skummende. Den renser nænsomt huden og fjerner rester af makeup og urenheder uden at forårsage irritation. Dens konsistens er ikke hvad jeg forbinder med en rens, den føles spøjs på huden, det er lidt som om man arbejder den ind i huden. Første gang jeg brugte den blev jeg i tvivl, om jeg måske havde brugt cremen i stedet for, men nej, der stod cleanser på flasken. Selvom rensen er oliefri, så føles det noget hen ad en olie, og det er også som om at rensen efterlader en form for hinde over huden.

Man skal lige være opmærksom på, at rensen skal anvendes på tør hud, og renses af med varmt vand eller ved at bruge en vatrodel. Jeg bruger 10-20 pump pr. rens. Det skal lige siges at alle produkterne anvender samme slags pumpe, og der kommer en lige stor dosis ud fra hvert produkt, og ét pump svare ikke meget produkt.

Neutralise cleanser indeholder blandt andet S5 Extreme Protection Complex som beskytter huden mod forurening og stressrelateret ældning. Afrikanske moringapeptider der fjerner mikropartikler og beskytter huden. Figenkaktusekstrakter der fugter og beroliger. Lavmolekylær hyaluronsyre der virker fugtgivende, opstrammende og dæmper synligheden af rynker.

Purti serum til uren hud

Dette serum er målrette til at afhjælpe uren hud og åbne porer. Serummet har en kraftig og meget naturlig duft. Den dufter som en fugtig tur i skoven om efteråret, hvor skovbunden er dækket af lettere forfaldne blande. Faktisk synes jeg, at duften er lidt for meget, især om morgenen. Jeg bruger omkring 3 pump serum til ansigt, hals og nakke. Det er et meget let og flydende serum, som er dejlig nem at fordele ud og så absorberes den lynhurtigt ind i huden.

Serummet indeholder blandt anden Copaiba fra regnskoven, andiroba og acai som dæmper synligheden af urenheder og porer. Alpinsk dueurt der afbalancerer talgproduktionen og bark fra Willowtræet som opklarer og eksfolierer.

Renew eye cream til alle hudtyper

Øjencremen er den eneste af sin slags hos S5, men den er også til alle, uanset hudtype. Den plejer den sarte hud omkring øjnene med en 3-i-1 løsning; den dæmper mørke rande, poset hud og rynker. Her bruger jeg kun et enkelt pump, som passer nogenlunde. Øjnene får i hvert fald en gavmild omgang creme. En ting der er lidt irriterende er, at jeg synes der ofte er dannet sig en fortykning/prop i øjencremens pumpe. Det er selvfølgelig bare at fjerne klumpen, så det er blot en mindre detalje.

Øjencremen indeholder blandt andet antarktiske glykoproteiner der beskytter mod forurening og stressrelateret ældning. Pfaffia, marapuma og hvid lilje der dæmper synligheden af mærke rande og poset hud. Lavmolekylær hyaluronsyre der fugter, strammer op og dæmper synligheden af rynker.

Balance fluid til sensitiv/fedtet hud

Dette er en form for ansigtscreme. Det er en let anti-age ”væske”, som det kaldes. Og den er da også tynd i konsistens, men den ikke så tynd at jeg forbinder konsistensen med væske. I hvert fald så skulle den afbalancere og beskytte fedtet, kombineret og/eller sensitiv hud. Umiddelbart synes jeg at den fungerer bedst som dagcreme, i og med at den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den med et lettere mat finish. Men samtidig så klare den sig også udmærket som natpleje, da jeg vågner op til en blød hud. Jeg bruger ca. 5 pump til ansigts, hals og nakke. Som jeg nævnte med propdannelse af øjencremen, så oplever jeg det samme med balance fluide, og det er bare et irritationsmoment. Det er alligevel utroligt, at der kan nå at danne sig en klump af produkt, i forhold at jeg har brugt den både morgen og aften.

Balance fluid indeholder blandt andet S5 Extreme Protection Complex som rensen og beskytter mod forurening og stressrelateret ældning. Alpinsk dueurt som serummet også indeholder, der afbalancere talgproduktionen og reducere synligheden af porer. Lavmolekylær hyaluronsyre som fugter, strammer op og dæmper synligheden af rynker.

S5 skincare 4

Generelt om de fire produkter…

… Så er de alle fire meget tynde i konsistens og så kan man godt dufte at det er naturlige produkter. Purity serum er dog det produkt som har den kraftigste og mest gennemtrængende intense duft, hvor de andre tre er noget mere afdæmpede i duft. Serummets duft er af naturlig afstamning, da der ikke er tilsat parfume. Og så er produkternes duft i øvrigt fri for allergener.

Efter at have testet de fire produkter oplever jeg umiddelbart ingen betydelig forandring af min hud. Produkterne plejer huden på et tilfredsstillende niveau. Huden er velplejet og blød når jeg vågner om morgenen. Og så er det virkelig lækkert at de trænger så hurtigt ind i huden, om morgenen når det nogen gange skal gå lidt stærkt.

Jeg vil dog sige at jeg personligt savner noget mere konsistens. Jeg synes at deres flydende konsistenser er meget ens. Derudover vil jeg sige, at jeg hælder mere til søsterbrandet Evolve. Deres dufte og konsistenser tiltaler mig meget mere.

Kender du S5 Skincare?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Valentinsdag og frk. Lisberg lovebird smykker

frk. lisberg lovebird 1

frk. lisberg lovebird 2

Der er ikke længe til at vi igen rammer den 14. februar, også kendt under navnet Valentinsdag. Om end hvor sukkersød og lettere opblæst dagen er, så er det en tradition som er kommet for at blive. Butikkerne går amok i lyserød, blomster, bamser og chokolade.

Dette års Valentinsdag har min kæreste og jeg været sammen i 2 år. Sidste år fik jeg ikke det der lignede nogen former for sukkersødt noget som helst. Til gengæld var jeg så heldig at vinde en Valentinskonkurrence i byens Veromoda over facebook, hvor jeg vandt en super fed jakke og en buket blomster. Så jeg fik blomster på dagen, bare ikke af den kære mand. SÅ jeg regner heller ikke med nået i år, men man kan jo blive overrasket!

Frk. Lisberg Lovebird

Frk. Lisberg er et smykkebrand og forhandler, hvor man slev kan mikse og matche sine smykker. Man kan så om sige opbygge sine smykker af lige præcis det metal, farver, og udtryk som man ønsker. De har både halskæder, armbånd, øreringe og ringe.

I forbindelse med den nærtstående kærlighedsdag, har jeg modtaget det fineste smykkesæt fra Frk. Lisberg. Og dette sæt kan blive dit! Sættet er i 14 karat forgyldt sterlingsølv og indeholder en halskæde på 54 cm., med to smukke vedhæng. Det ene vedhæng er en rosa chalcedon og det andet er det søde Lovebird vedhæng. Sammen med halskæden er øreringene Bird, ligeledes i 14 karat forgyldt sterlingsølv. Sættet har en samlet værdi af 1250 kr.

frk. lisberg lovebird 3

Vind frk. Lisberg Lovebird sættet

Deltag i konkurrencen ved at:

  • Skrive en kommentar i kommentarfeltet til dette indlæg
  • Forøg dine vinderchancer ved også at deltage på min facebookside og på min instagramprofil

Vinderen trækker jeg ud fra samtlige deltagere og offentliggør mandag den 11. februar. Vinderne vil blive kontaktet af mig. Konkurrencen gælder for danske adresser.

frk. lisberg lovebird 4

Hvordan fejre I Valentinsdag? Hvis I da overhovedet fejrer dagen?

Kærligst Charlotte

Præmien er venligt sponsoreret.


Og vinderen er……. @peol90 som har deltaget på Instagram! Stort tillykke, jeg sender en privat besked til dig!
Continue Reading

Lavera leverer SOS hjælp til tørre hænder og sprukne læber

lavera sos help 1

Disse to produkter er de første, som jeg har prøvet fra det tyske øko-brand; Lavera. Og det er da heller ikke et dårligt bekendtskab som jeg har fået. Jeg har nemlig fået lov til at teste to af deres SOS HELP produkter, som er meget passende for årstiden. Det evige vinterproblem er, at kulden påvirker mine hænder og læber. Især mine læber har det forfærdeligt vinteren over, selvom jeg plejer og fugter nat og dag!

Lavera SOS HELP lip balm og hand balm

Lip balmen er ny i deres SOS HELP sortiment. Det er en økologisk og vegansk læbebalm, som er specielt udviklet til læber, der har været udsat for barske forhold, med en øjeblikkelig virkning. Det er en farveløs, tyk og flydende balm, som let og blødt fordeles hen over læber. Balmen har en dejlig frisk duft/smag fa pebermynte. Balmen indeholder blandt andet økologisk echinacea og økologisk melisse, der er udviklet til regenerering af sprukne læber, giver intensiv pleje og beskyttelse for at opretholde en naturlig hudbarriere.

Som stor forbruger af læbepomade vil jeg sige at denne er meget ude mærket. Den er noget federe at have på læberne end en almindelig læbepomade, men den virker også en tand mere plejende. Jeg vil gerne råde jer til at skrubbe læberne før i bruger den, for at fjerne døde og tørre hudskaller fra læberne. Balmen sidder MEGET bedre når læberne lige er skrubbet, om det er med en lipscrub eller en tandbørste er i og for sig ligegyldigt. Jeg synes personligt at det er meget ubehageligt at have sådan en fed balm på læberne, hvis jeg kan mærke små løse hudflager hænge fast i balmen på læberne.

Kulden er selvfølgelig også hånd mod resten af kroppens hud. Læberne er dog særligt udsat for påvirkning af kulden, da huden på læberne er betydeligt tyndere, og desuden producere læberne ikke selv fedt på samme måde som den omliggende hud gør det. Og vi vil selvfølgelig gerne kunne give et flot smil med på vejen, med fugtede, sunde og velplejede læber selvom det er vinter?

lavera sos help 2

Dernæst har vi deres SOS HELP hand balm, som er ideel til tørre, revnede og/eller sprukne hænder. Håndbalmen skulle virke fugtgivende, blødgørende og udglattende. Den trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade hænderne fedtede. Cremen indeholder en rigt cellebeskyttende kompleks bestående af mandelolie, kakao- og sheasmør, som ligger sig som en beskyttende film på huden, for at bevare hudens fugtniveau.

Personligt er jeg ikke særlig vild med håndbalmens duft. Jeg synes den er for parfumeret, kunstig og lidt kvalm. Dens duft minder lidt om labellos classic læbepomade, som jeg heller ikke bryder mig om, samt en snert af lakrids. Som håndcreme er den god, men i hvert fald så er duften ikke noget for mig.

lavera sos help 3

Skal du på skiferie er sådanne typer af produkter et must at have med sig. Kulden påvirker mere end man umiddelbart lige skulle tror.

Kender du Lavera?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading