Brow set fra Real Techniques

real techniques brow set

Jeg har kun gode erfaringer med Real Techniques makeup børster. Jeg synes generelt at kvaliteten er rigtig god. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod, at være indehaver af hele deres sortimentet. Jeg har et par makeup børster som jeg er flittig bruger af, og så har jeg lige købt deres bryn sæt til en rigtig god pris (se længere nede i indlægget).

At være mørkhåret

Det er jo sådan at jeg er mørkhåret. Uanset hvor meget jeg elsker min naturlige hårfarve, er der også visse ulemper ved det mørke hår. For eksempel når det kommer til øjenbryn. Jeg er virkelig glad for mine bryn, og jeg får ofte komplimenter for dem, trods jeg ikke har gjort noget ved dem. Men den mørke hårfarve kræver utrolig meget vedligeholdelse. Jeg misunder jer med lyse hår, som kan nøjes med en tur til frisør/kosmetolog og få ordnet bryn en gang om måneden. Jeg ordner selv mine, minimum en gang om ugen, da de nye hår er meget synlige. Dermed har jeg også et par rigtig gode pincetter, som jeg er flittig bruger af. En god pincet er en nødvendighed!

Real Techniques brow set

Real Techniques brow set indeholder et etui (der i mine øjne er virkelig ligegyldigt), to pincetter; en flad vinkelpincet og en spidspincet. Derudover indeholder sættet tre børster, der alle har et skråt knæk på selve skaftet. Der er en øjenbrynsspoolie, altså en lille børste til at rede brynene med, en øjenbryns definer og en skrå øjenbrynsbørste.

Pincetterne er faktisk virkelig gode! De pincetter jeg normalt bruger er flade skrå pincetter, jeg har aldrig brudt mig om de spidse. MEN denne spidse Real Techniques pincet har overrasket mig. Den har en flad side ind mod hinanden, som gør at man rent faktisk kan få fat på hårene. Desuden er den virkelig spids, det tangere nærmest til at være en nål, hvilket er rigtig godt hvis man har tendens til indgroet hår, og dermed skal ”grave” lidt for at få dem ud. Den skrå pincet er en af de bedre. Jeg har 3 (nu 4) forskellige skrå pincetter, og Real Techniques er nok den bedste af de 4. Den eneste der skulle overgå den, er min pincet fra Kenny Anker. Men K. A. er dog så skarp at den nogen gange knækker hårene i stedet for at hive dem ud.

Det at børsterne er skrå er en vanesag man hurtigt finder sig i. Det fungere sådan set meget godt. Jeg føler at jeg bedre kan se hvad jeg laver, ved at min hånd ikke er inde foran, som den nogen gange er ved de almindelige lige børster. Kvaliteten er i top. Den midterste; øjenbryns defineren er lidt speciel, jeg ved ikke rigtig om jeg bryder mig om den. Ydermere er de behagelige at holde på, den sorte del af skaftet er lavet af et lækkert materiale.

Køb sættet billigt

Jeg fandt tilfældigt sættet i Normal til den gavmilde pris af 97 kr. De danske normalpriser ligger på omkring 250-300 kr. Fx står det til 181 kr. (med 39 %, normalprisen var 299 kr.) på cocopanda.dk.

Bruger du Real Techniques?

Kærligst C.
Continue Reading

Halloween makeup med basale produkter

Halloween nærmer sig stille og roligt. Højtiden byder på stearinlys, overskydende og stormfulde dage, samt en masse uhygge. Jeg har virkelig hygget mig med at lave de her halloween makeup looks. Det er jo ikke ligefrem noget jeg gør mig i til dagligt. Sjovt med noget anderledes!

Halloween makeup 1: En ”glad” og syg klovn

halloween makeup klovn

En klassisk halloween udklædning kan være en uhyggelig klovn. Det er både aktuelt i forhold til de mange syge i hovedet mennesker der skræmte livet af folk for et års tid siden. Men uhyggelige klovne er kommet lidt igen i forbindelse med biograffilmen IT. Har I set den? Jeg har ikke, jeg kan simpelthen ikke holde gyserfilm ud. Jurassic Park er hvad mit helbred kan holde til af uhygge!

Tilbage til klonemakeuppen. Jeg har brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Den koster ingen penge, kan købes i føtex og bilka. Derudover har jeg kun brugt en sort eyeliner, en hvid eyeliner, en rød læbestift. Jeg har benyttet mig af en beautyblender og fingrene til at tone eyelineren om øjnene godt ud. Afsluttet med mascara. Looket er super nemt at lave, der er ikke noget avanceret over det.

Halloween makeup 2: Kranie

halloween makeup kranium

Et kranie er vel også meget klassisk halloween makeup, de kommer i hvert fald i mange mange udgaver! Så selvfølgelig skulle et sådan look med i dette indlæg.

Til dette look har jeg også brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Så har jeg brugt en sort eyeliner til at markere kindben og blende det godt ud med en beautyblender, jeg har også brugt den som en base rundt om øjnene; massere af eyeliner som blendes godt ud. En sort flydende eyeliner til at optegne munden og tænder, samt rundt om øjnene. Og så har jeg brugt en rød flydende lipgloss som er blendet ud omkring øjnene, også har jeg prikkede lidt med den som blod, og afsluttet med mascara.

Skal du til halloweenfest i år? Hvad står udklædningen på?

Uhyggelige hilsner C.
Continue Reading

Efterår/vinter nyheder fra Essence Cosmetics

Hvorfor elsker jeg Essence Cosmetics?

Jeg er helt pjattet med Essence Cosmetics (EC), grundet en masse gode oplevelser. Jeg synes de repræsentere virkelig god kvalitet. Som i virkelig god! Desuden har EC det de kalder ”Trend Editions”, som er små limited edition kollektioner, der kommer et par gange om året, over det der trender lige nu. Og så er der jo det faktum, at produkter nærmest ikke koster noget. Jeg synes det er imponerende, at noget så godt, kan være så billigt.

Hvordan kan de være så billige?

EC arbejder ikke sammen med dyre ambassadører eller bruger en masse penge på store kampagner. De investere i stedet i produktudvikling og høj kvalitet. Alle produkter håndplukkes, og kontrolleres gennem hele produktudviklingen. Produkterne består så vidt muligt af naturlige ingredienser og de bliver selvfølgelig ikke testet på dyr. Produkter der indeholder kritiske ingredienser fravælges, så du trygt bruge deres produkter. EC’s fokus med deres produkter er tilgængelighed og gode oplevelser, og produkter der kan konkurrere med tilsvarende high-end produkter.

Jeg synes personligt, at de lever godt op til det hele!

Jeg har fået fingrende i en række af EC’s nye produkter. Jeg har taget billeder og skrevet lidt om dem alle herunder. Der er mange produkter, så hent lige en kop kaffe inden du kommer for godt i gang! 😉

Efterår/vinter update

efterår vinter update essence cosmetics

Alle de nyheder jeg vil fortælle jer lidt om i dag, er blandt sæsonnyhederne efterår/vinter, som har været i butikkerne siden august 2017. De butikker der forhandler EC er Bilka og Føtex.

Correct to perfect cc concealer palette, 10 nobody is perfect! 30 kr. Colour correcting er sikkert ikke gået din næse forbi? Det har nu været oppe og in i over et år. Jeg tænker at jeg laver et uddybende indlæg senere. Grøn neutralisere rødme. Fersken neutralisere mørke rande. Lilla opfrisker træt og trist hud. Gul neutralisere mørke rande hos mørkere hudtoner.

Fresh & fit awake primer, healthy glow pore minimizing effect, 30 kr. Primeren kan bruges alene eller som primer under en foundation. Primeren er let og indeholder lysreflekterende pigmenter, som giver en glattere og friskere udstråling, samtidig med, at den forlængere holdbarheden af en foundation. Jeg synes dog personligt at det lysreflekterende er en tand for meget. Det glimter, og det kan også ses igennem et lag puder. Primeren indeholder et vitamin kompleks og tranebærvand, den dufter mildt og sødligt.

Instant volume boost mascara 26 kr. Mascaraen er meget intens, den afgiver masser af produkt og giver masser af volumen. Jeg er normalt ikke fortaler for billige mascara, jeg synes de plejer at være meget dårlige. Ikke instant volume boost mascara, den er helt i orden. Den er nem at påføre, resultatet er flot og holdbart. MEN når det kommer til fjernelse er den ret genstridig, jeg kan bedst lide at de er lige til at få af igen.

Kiss the frog lipstick, 01 switch to faritale princess, 17 kr. Kiss the frog er en lille læbestift (læbepomade med farve) serie på tre. Læbestifterne reagere med læbernes pH-værdi og skifter farve til en let pink nuance. Sød, sjov og flot resultat. Noget der faktisk overraskede mig rigtig meget første dag jeg brugte den var holdbarheden af farven. Jeg havde taget den på om morgen – og lod den blive hjemme. Selvom jeg i løbet af dagen havde brugt almindelig læbepomade, spist og drukket, så havde mine læber stadig en fin pink nuance da jeg kom hjem igen. ♥

Lips go wow, lip art palette, 01 show’em your style! 30 kr. Konsistensen er lidt sjovt. Teksturen kaldes ”creme-to-powder” og føles præcis som navnet lyder. Der er fire farver i paletten; én med et skinnende og metallisk skær og de tre andre med et mat finish. Farverne kan bruges hver for sig, blandet, eller oven på læbestift – mulighederne er mange. Dog er farverne ikke særlig kraftige. Jeg kan faktisk næsten ikke se forskel på de tre matte farver på læberne. Jeg synes samspillet mellem en mat og den med shine er super flot. Et minus ved dem er dog at mine læber bliver utroligt tørre!

Soft contouring lip liner, 11 sucker for grey, 9 kr. I forhold til at den hedder ”soft”, synes jeg at den har lidt mangler, den er god nok, det er slet ikke det. Jeg synes måske bare at den er lidt tør i det. Så i forhold til navnet ser jeg lidt uoverensstemmelser. Men ellers er den god, flot og nem at arbejde med.

Super last eyeliner, 05 copper up! 21 kr. Det er en flydende eyeliner, dens dækkeevne er ubeklagelig, den er virkelig pigmenteret. Applikatoren virkede for mig meget voldsomt til at starte med, men jeg blev hurtigt gode venner med den, og kunne sagtens lave en fin og tynd streg. Super nem at arbejde med. Eyelineren fås også i mat og i vandfast.

Ultra last instant colour lipstick, 05 so un-grey-tful, 20 kr. Mørkere, dyb lilla, grålig intens og cremede læbestift. Den er super lækker, finish er flot, farven er måske lige en tand for dyster til mit jeg, men farven er virkelig god til min hudtone. For et lidt mindre intenst look, og mere hverdagsvenligt, kan du bruge et lille lag læbepomade, inden du påføre læbestiften.

Trend edition AwsoMetallics

awesometalics trend edition essence cosmetics

awaesometalics negle essence cosmetics

Jeg har tidligere skrevet lidt om denne trend edition. Eller i hvert fald lidt om et par af kollektionens produkter. Jeg linker til det tidligere indlæg længere nede. Links er de ord med en fed understreg.

Brushed metals nail polish, 05 i’m cool with it, 17 kr. Igen er jeg super imponeret over EC’s neglelakker. De er simpelthen så flotte. Og dækkeevnen er fantastisk som altid. To lag er nok. Når lakken tørre forsvinder lidt af det våde shine, og efterlader det her flotte metalliske skær. Se billedet længere nede.

Holo rainbow, 01 hello hello, 24 kr. Også denne neglelak er jeg sygt imponeret over! Jeg havde regnet med at der midst skulle 4-5 lag på før resultatet ville være tilfredsstillende. MEN der skulle ikke mere end 2 lag til! 2 lag og så var mine negle et bjerg af tæt og overlappende glimmer. Så flot! Og helt seriøst ikke? Den koster kun 24 kr. Det jo fantastisk. Se billedet længere nede.

Metal chrome blush, 10 my name is gold rosé gold, 26 kr. Blushen er ikke særlig kraftig, hvilket i og for sig nok er godt nok. Man kan stille og roligt opbygge den intensitet man ønsker, uden ved første strøg at få alt få meget på. Men den er meget svag.

Metal shock eyeshadow, 04 supernova, 30 kr. Denne øjenskygge er som sagt i farven 04 supernova. En mørk og intens grønlig metalisk farve. Jeg synes den fungere super godt i forbindelse med smokey eyes. Jeg har tidligere skrevet om øjenskyggen i farven 02 stars & stories contains carmine, som du kan læse om HER, den synes jeg dog var mere metallisk end 04 er. Men super flot alligevel.

Metal shock lip paint, 04 mercury, 28 kr. Alene giver den et meget makeuppet look, slet ikke noget jeg bryder mig om personligt. Men der er masser af positivt at fortælle alligevel. Den skinner, den klistre ikke, den er sygt pigmenteret og så dufter den fantastisk.

Metal shock lip paint, 04 mercury essence cosmetics

Metal shock nail powder, 01 mirror, mirror on the nail, 26 kr. og Metal shock sealing top coat 26 kr. Dette makkerpar har jeg tidligere skrevet om HER, og vist måske lidt for mange billeder af på min instagram? MEN jeg synes virkelig at det er fantastisk. Og så er det så pinligt nemt at lave! Se billedet længere nede.

Prismatic hololighter stick, 10 be unique be a unicorn, 30 kr. Her har vi en cremede prismatisk holografisk highligter. Og den er virkelig flot på. Den er på ingen måde for meget, og reflektere kun lys når lyset rammer i den rette vinkel. Det vil sige at man ikke får et fedtet eller skinnene udtryk. Jeg er ellers ikke så god til higlightere. Jeg bruger dem simpelthen ikke. Jeg kan huske, da jeg så den i butikken, at jeg synes den var for meget, for cremet, og skæret var en sjov farve. Men testeren var også meget ødelagt. Efter jeg så har modtaget den, har jeg faktisk brugt den dagligt. Den er virkelig flot og så dufter den lidt alla hvid chokolade. Helt klart den bedste highlighter jeg har ejet til dato. ♥

Vibrant shock lash & brow gel mascara 24 kr. Jeg tænkte; nej det kommer ikke til at ske. MEN denne gel, som både kan bruges til vipper og bryn, er utrolig flot på brynene. Det er nok ikke noget jeg ville bruge i min hverdag, men ved en festlig lejlighed, med en helt enkel og nedtonet makeup, ville det være super flot i brynene.

Lakkerne

awesometalics negle 2 essence cosmetics

Metal shock powder + sealing top coat // Brushed metals, 2 lag // Holo rainbow, 2 lag

Dette var kun et lille udpluk af alle nyhederne, der er mange flere og selvfølgelig fås mange af produkterne også i flere farver. Smut ned forbi din forhandler og se hvad der passer til dig. Pengepungen burde ikke klage i hvert fald. Har du prøvet nogle af Essence Cosmetics produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Gelato crush colour collection

Gelato crush colour collection

Gelato crush colour collection. Sådan lyder titlen på Elizabeth Ardens nye makeup linje. Kollektionen består af lidt til læberne og lidt til kinderne. Produkterne er cremede, de er plejende, de fås i en række skønne farver og så er det produkter du kan bruge med god samvittighed. Produkterne er især gode til hverdagsbrug, da farverne er friske og ikke særlig tunge i makeuplooket. De har i hvert fald givet mig et friskere hverdagslook med en sundere glød.

Plush up lip gelato

Plush up lip gelato

Farverne: pink berry burst 01, peatch bliss 11, coral glaze 13 og sugar plum 19

Plush up lip gelato er en række af lette, cremede og farverige læbestifter. Men de er også yderst plejende for læberne. Jeg vil sige at de er mere læbepomade end de er læbestifter. Med det samme de påføres, fugtes læberne og føles dejlig bløde. Dette kan også ses, i og med at de er skinnende og fugtige på læberne, lidt som en læbepomade. Der stå at de også skulle have en ”uimodståelig” duft, den duft har jeg så slet ikke lagt mærke til. Først da jeg læste det prøvede jeg at dufte til mine egne læber. Intet. Så duftede jeg helt tæt på en af læbestifterne, og ja der er en lille bitte, meget svag duft, der godt kunne minde lidt om frossen vaffelis.

Lip gelato har mange gode egenskaber og lækre ingredienser. De skulle udglatte, pleje og give mere fylde (peptider og hyaluronsyre). De skulle beskytte, blødgører og fugte (sheasmør). De er rige på antioxidanter, som skulle holde læberne bløde og behagelige (A- og E-vitamin samt rosmarinekstrakt). Og så skulle filmformere gøre, at de glider let hen over læberne, og få fugt og farve til at holde. Jeg synes de holder hvad de lover, det er virkelig bare som en lækker læbepomade tilsat lidt farve.

Etuiet på lip gelato er fantastisk. For det første er det virkelig enkelt og flot. Måden selve produktet skubbes op med Elizabeth Arden mærket, er jeg ret vild med. Det er i hvert fald en lille detalje der gør oplevelsen god. Dog skal man være opmærksom på også, at klikke den ordentligt fast igen, især hvis man har den liggende løst i sin taske. Klikkes den ikke på korrekt, er der lige pludselige læbestift ud over det hele…

De fås i 20 farver, så der er lidt for enhver smag. De er ikke så kraftige i farverne, og derfor gode i hverdagen. Se 4 af farverne her:

plush up lip gelato (2)
Plump up lip liner

Plump up lip liner

Farverne (oppefra): kiss of coral 03, fire red 09 og raisin 10

Plump up lip liner har som alle andre lip linere til formål at optegne og definere ens læber, og at få sin læbestift til at holde længere. Plump up lip linerene adskiller sig fra de almindelig lip linere, ved den lækre fugtgivende og cremede formel, og så udglatter de de fine linjer omkring munden. Lip linerne er dejligt nemme at arbejde med. Lip linerene er meget genstridige, det er ikke nemt at fjerne dem igen. Plus på holdbarheden.

Også lip linerne indeholder peptider og filmformere der tilsammen giver et fyldigt og ungdommeligt look med en let påføring og optimal holdbarhed.

Lip linerne fås i 10 farver. De har desuden en duoapplikator i silikone, som gør det muligt at udtone lineren. Derved bliver der en pænere overgang mellem liner og læbestift. Det er især smart, hvis man bruger dem sammen med en af ovenstående lip gelato, da de netop ikke er så kraftige i farven.

lip liner udtoning

Duoapplikator i silikone // Plump up lip liner nr. 09 sammen med Plush up lip gelato nr. 13.

Cool glow cheek tint

Cool glow cheek tint

Farverne: pink perfektion 02 og berry rush 04

Cool glow cheek tint er en række af lette creme blushes, som fås i 4 forskellige farver. De er utrolig lette på huden, og så giver de et fint og naturlig look. Jeg havde en fordom om at blushen ville komme til at ligge sig meget markeret på kinderne, jeg frygtede måske lidt det ville være som på dukker, med runde røde kinder. Men i og med at farverne er meget svage og at de er supper nemme at tone ud i huden. Så der er ikke noget at komme efter der. Dog skal man bruge meget små mængder ad gangen, da man hurtigt kan få opbygget et varmt og opblussede look.

De har en svag duft af, gammel dame, har jeg lyst til at sige. Ikke ment på en dårlig måde, men duften minder mig om min farmor. En skøn duft, lidt sødlig og krydret af blomster med kraftig duft.

Cool glow cheek tint indeholder blandt andet hyalurosyre, ælbe-, vandmelon- og linseekstrakt som fugter og blødgør huden. Wu Zu der giver en smuk og sund glød. Ceramider, C-, D- og E-vitaminer og svampeekstrakter, som styrker hudens naturlige kollagenproduktion, giver en fastere hud og mindsker fine linjer og rynker. Fucogel og flydende polymerer der skaber den lette og behagelig konsistens, samt får farven til at holde længere. Og så indeholder de vandopløselige pigmenter der er med til at fordele farven jævnt og ensartede, så man ikke kommer til at se forfærdelig ud.

lips on point

Plump up lip liner nr. 09 sammen med Plush up lip gelato nr. 13 og cool glow cheek tint nr. 04.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading