Sephora og kokosnød i en skøn symfoni

sephora coconut lip balm

Alle beautynørder, beautyjunkier, beautyelskere, you name it, kan forståligt nok gå i svime i en Sephora butik. De har alverdens lækre og eksklusive brands, men de har også deres eget brand, nemlig SEPHORA, som indeholder en lang liste af produkter, heriblandt deres egne læbepomader med diverse dufte. Jeg har købt deres coconut lip balm, og jeg er fan.  Jeg synes kokos er en skøn ingrediens; kokos har en absolut lækker duft og selve kokosolien har mange fordele og anvendeligheder. Er du til kokos bør du læse DETTE indlæg, om hvad du blandt andet kan bruge kokosolie til.

Sephora coconut lip balm

Når men i hvert fald, så er SEPHORA’s læbepomade med kokos skøn. For det første så tag lige et kig på dens smukke ydre. Jeg er vild med det! Emballagen har en form for mat papiroverflade, med print af en masse tegnede kokosnødder. Duften er velkendt, sødmefuld og eksotisk – men jeg vil også sige, at man skal kunne lide kokos, hvis denne læbepomade skal falde i god jord!

Læbepomaden er lækker cremet og glider let hen over læberne, og så efterlader den dem velplejet, med et fugtigt udseende. Nogle af de andre læbepomader fra SEPHORA er med farve. Kokos udgaven er helt hvid og giver derfor heller ingen farve til læberne.

Er du også vild med kokos? Eller tilhører du flokken som syndes den er for sød og kvalm?

Kærligst C.
Continue Reading

Beautyblender re-dew set & refresh spray

beautyblender re-dew set & refresh spray

En beautyblender er uden tvivl min favorit form for makeupapplikator. De er simpelthen de bedste og giver det flotteste resultat, når det kommer til at ligge ansigtsmakeup. Dog skal de udskiftet relativt ofte og renses grundigt af hygiejnemæssige årsager. Prøv eventuelt deres egne renseprodukter til beautyblenderne. Jeg er slev rigtig dårlig til at udskifte mine beautyblendere, så ofte som jeg burde gøre det. Men når jeg så gør det er det en dejlig følelse. Og så er det altid lækkert at tage en ny og ren beautyblender i brug og eventuelt prøve med en nye farve.

Men udover de ikoniske beautyblendere, som brandet også har navn af, så laver de faktisk også andre ting. Foruden den mist, som jeg vil fortælle jer om i dag, så har jeg også set, at de har lavet en foundation som fås i rigtig mange forskellige nuancer.. Så det bliver spændende at se hvad de udvikler sig til i fremtiden!

Beautyblender re-dew set & refresh spray

Beautyblender re-dew set & refresh har to faser, som skal rystes godt sammen før brug. Den tofasede mist indeholder beriget vand med antioxidanter. Den ene fase består af ekstrakt fra hvid birk og hyaluronsyre, der beskytter, udfylder og fugter huden med det samme. Den anden fase består af en mælkeagtig olie, der tilfører huden næring og silkeekstrakt der hjælper huden i balance. Tilsammen virker denne mist fugtgivende og giver huden en forbedret udstråling. Den beskytter huden og beroliger probiotiske bakterier, som lever på hudens overflade. Den medvirker til at makeuppen sidder flottere og mindsker tørre pletter.

TIP: Du kan også anvende re-dew set & refresh misten til at fugte din beautyblender med, hvis du ønsker en genopfriskning af din makeup.

Og ikke nok med at den har to faser, så er den også beriget med ikke mindre end to låg, hvilket jeg synes er fjollet. Den har sit store lyserøde låg og inden i, har den også et lille hvidt låg som sidder helt tæt på sprayhovedet.

Re-dew set & refresh er en mist der kan det hele; den hydrerer huden og forbedre hudens udstråling, den opfrisker makeuppen og gør makeuppen mere holdbar. Med den fine dyse forstyrrer den heller ikke makeuppen, så du kan bruge den når og hvor som helst. Den sprayer nemlig meget let, mildt og forsigtigt. Den måde jeg bedst kan lide at bruge sprayen på, er for at få et ellers tørt, støvet og/eller pudret look til, at se mere friskt, sundt og naturligt ud. Så uanset om du vil bruge den til at genopfriske trist hud midt på dagen eller til at give en mat foundation et mere dugget og friskt look, så ser din hud lige så flot ud om aftenen som om morgenen.

Jeg vil så også sige, at man ikke skal lade sig narre! Selvom den sprayer så fint og let som den gør, så giver den meget godt alligevel. De første gange jeg brugte den, føltes det som om jeg kun fik en minimal mængde produkt sprayet ovenpå min makeup, selvom om min hud efterfølgende var ret våd! Så man skal lige slappe lidt af og se hvad man laver i stedet for bare at lukke øjnene og spraye løs, som jeg selv gjorde i starten!

Bruger du også en beautyblender, eller foretrækker du andre metoder til at påføre din ansigtsmakeup på?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

De nye Labello chubby sticks

labello chubby sticks 1

Jeg er altid spændt på at teste læbepomade fra Labello. Jeg kan nemlig ikke fordrage duften af deres klassiske blå læbepomade samt af deres pearl & shine. Jeg synes de er for meget og for kunstige og kvalm i duften. Derfor er det første jeg gør med nye Labello læbeprodukter, at dufte til dem. De nye Labello chubby sticks dufter af lækker dessert, det er en sødmefuld duft, der har et snert af noget frugtigt. Og jeg er vild med dem!

Labello chubby Sticks …

… Giver alle en svag opfriskning af læbernes farve i hver deres nuance; black cherry, poppy red, coral crush og bare nude. De er meget lette og ikke specielt kraftige i farverne. De er gode til hverdagsmakeuppen. Samtidig kan man intensivere farven som man vil, og det synes jeg er en rigtig god egenskab. Man kan på den måde få et strejf af røde læbe uden at de er for meget. Farverne er lettere matteret og jo mere produkt man giver læberne, des mere volumen synes de at få.

labello chubby sticks 2

Foruden at give farve til læberne, så fungere Labello chubby sticks også som en læbepomade, der fugter læberne. Resultatet er flotte og sunde kysserklar læber. De nye chubby sticks indeholder ikke mineralske olier, og så skulle de fugte i op til 24 timer. Jeg føler dog at jeg har behov for at genopfriske min læbepomade i løbet af dagen, når de begynder at føles tørre. Herunder har jeg vist dem, som de er, når der er mest mulig farve på læberne:

labello chubby sticks 3

Black cherry // Poppy red // Coral crush // Bare nude

Derfor er det vigtigt at bruge læbepomade

Huden på læberne er tyndere end huden ellers er andre steder. Den tynde hud gør, at blodkarende der ligger lige under den tynde hud, skinner igennem og giver den røde farve af dine læber. Normalvis så begrænser det yderste lag fordampning fra huden, men det gør den ikke på læberne. En læbepomade er dermed med til at fugte, pleje og lægge et beskyttende lag over læberne, så de ikke tørre ud. Så på med læbepomaden.

Hvilken læbepomade bruger du for tiden?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Miracle glow duo yay or nay?

max factor miracle glow duo pro illuminator 1

Til en start var jeg meget lidt begejstret for denne miracle glow duo fra Max Factor. Jeg synes slet ikke om den og dens konsistenser. Da jeg tog billeder til dette indlæg, hvor jeg blandt andet swatchede den todelte makeup duo, blev min begejstring heller ikke størrer. Men det skal lige siges at denne meget lille begejstring var FØR jeg over hovedet havde prøvet produktet.

Max Factor miracle glow duo …

… Består af en concealer og en highlighter. Begge dele har en fast og let cremet konsistens. Da jeg så småt tog mig sammen til at få prøvet makeup duoen, ændret min noget negative holdning sig gradvist til noget mere positivt. Concealeren er let dækkende og lysner rigtig fint op. Jeg er blevet rigtig glad for at bruge den til, at lysne de mørke rande under øjnene op. Jeg ville dog ikke slev bruge den til at dække f.eks. bumser, da den lysner og giver en smule fokus på området. Highlighteren er jeg også blevet rigtig glad for. Jeg synes den giver et meget flot og naturligt highlight, der på ingen måde er for meget. Let og diskret. Highlighteren er desuden super nem at arbejde med og at blende ind i huden, så den får en flot overgang med resten af ens ansigtsmakeup.

max factor miracle glow duo pro illuminator 2

Kan I mon forstå min skuffelse over Max Factor miracle glow duo ved at se/eller ikke se dette swatch? Der er ikke meget at komme efter. Øverst er concealeren og nederst er highlighteren.

Har du prøvet denne miracle glow duo? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte
Continue Reading