RFSU – slut med indgroet hår

rfsu slut med indgroet haar

Jeg har fundet en lille intim-serie bestående af fire produkter fra rfsu. Serien består af en daily wash, easy shave, cooling balm og ingrown hair cream – alle produkterne er milde, skånsomme og dermatologisk testet og kan derfor også med fordel benyttes til intim områderne – men også alle andre steder.

Daily wash er en intim sæbe uden parfume, den indeholder mælkesyre for at lindre irritation samt fugte huden. Sæben bevare den naturlige pH-balance og kan derfor anvendes dagligt, derudover har sæben en anti-lugt formel, som giver friskhed hele dagen.

Easy shave er en klar barbergel, så man kan se hvad man laver, gelen giver en mild og skånsom barbering, med mindre irritation end andre barberingsgeler – især velegnet til intime områder. Gelen har en meget mild og skøn duft.

Cooling balm er en kølene gel der påføres efter barbering, gelen genopretter huden og reducere røde knopper og irritation i huden. Gelen har en skøn, mild duft af sød melon, og er rigtig behagelig at bruge, der er ingen svigen, som jeg lidt havde frygtet.

Ingrown hair cream er en forebyggende creme mod indgroede hår, cremen påføres efter hårfjerning, om det er barbering, voks, epilering er lige meget, cremen skal bruges regelmæssigt og dermed også mellem hårfjerning. Den kan bruges alle steder man måtte have problemer med indgroet hår; ben, bikinilinje, under armene, hagen osv. Cremen er udstyret med en frugtsyre, der mildt exfoliere huden (cremen skal ikke skylles af). Kan med fordel påføres om aftenen, så den kan virke natten over.

Jeg er især glad for min cooling balm, jeg synes den er rigtig behagelig og hjælpsom, især i forhold til problemer med røde knopper. Alle fire rfsu produkter forhandles blandt andet i Matas, til omkring 50 kr. pr. produkt.

Continue Reading

SARD Kopenhagen badesalt

sard kopenhagen badesalt l

Lidt i forlængelse af sidste indlæg, der omhandlede tør hud på fødderne, synes jeg, at en anmeldelse af denne badesalt passer godt ind, da den især egner sig godt til tør hud.

Badesalten fra SARD Kopenhagen er med tørret lavendel og mynte – især mynte skinner igennem i dens duft. Det er en epsom badesalt, som betyder at det er en bittersalt og er rig på mineraler, badesalten er meget mild, udrensende og nærende for huden, uden at virke udtørrende, derfor er den rigtig god til tør hud. Badesalten virker desuden afslappende på muskler – fx i forbindelse med muskelkramper. Badesalten kan både anvendes i fodbad, men også til hele kroppen i et karbad – hvis man er så heldig at have sådan et. Den kan også blandes sammen med en olie og dermed laves til en bodyscrub.

Jeg synes, at badesalten er rigtig fin, jeg er især helt vild med de tørret lavendeller, det udstråler en form for luksus – det er en meget fin detalje. Fodbadet er dejlig behageligt og afslappende. Det er ikke så tit, at jeg får taget mig sammen, til et fodbad, da jeg synes det kræver meget, både for- og efterarbejde. Når jeg endelig tager mig tid til et fodbad, så skal der også være tid til det, og dermed også tid til afslapning og afstresning. Det at badesalten ikke udtørre huden er en god ting, jeg synes tit at ens fødder kan blive meget tørre, af at være i fodbad, så helt klat et stort plus til SARD Kopenhagen.

Noget jeg synes er lidt specielt ved badesalten fra SARD Kopenhagen er at de tørrede lavendeller, giver en prikkende fornemmelse på huden, i staren føles det lidt som små stik, der egentlig kløer lidt, men ellers er det dejlig behageligt og afslappende.

200 ml. badesalt koster 129,00 kr. og kan købes lige HER.

Hvad bruger I i jeres fodbad?

Continue Reading

Slip af med tør hud på fødderne

slip af med tør hud på fødderne

Hvis du har tør hud på dine fødder og gerne vil komme det til livs, så læs med her.

Første step imod bløde, fugtet og velplejede fødder er et godt fodbad – med salt og en god olie (Hold øje med bloggen – næste indlæg omhandler en badesalt, der især egner sig til tør hud). Et fodbad på en 20 minutters tid, bløder huden på fødderne op, og er derefter klar, til at blive filet med en fodfil – du skal dog være lidt forsigtig og ikke file alt ned, da dette kan gøre mere skade end gavn. Du skal bruge fodfilen, til at tage det værste af hård og tør hud, og efterfølgende bruge en god og fed creme.

Dette er en rigtig god start, for at slippe af med tør hud, herefter skal det bare vedligeholdes. Det jeg selv gør, og som jeg synes hjælper, er at jeg i perioder, når jeg synes jeg har behov for det, bruger Decubal body cream til fødderne. Jeg gør det kun om aftenen, da det er en meget fed creme, og jeg ikke bryder mig om at gå med det om dagen. Samtidigt benytter jeg muligheden, til en lille omgang fodmassage – hvilken er også godt for blodcirkulationen.

Decubal body cream er et godt valg, også selvom den bruges til fødderne. Det er en nærende og fugtgivende creme der indeholder vitamin E og naturlige olier og er især velegnet til tør hud. Cremen indeholder hverken parfume eller parabener.

TIP: Når du vælger en creme, som du gerne vil bekæmpe tør hud med, så hold dig langt væk fra cremer, der indeholder kamfer og/eller mentol, da disse virker udtørrende.

Smør et godt lag creme på fødderne og lad det sidde i 5 minutter, da det er den tid det tager for huden, at suge den fugt, den har behov for. Efterfølgende kan du tage et par strømper på, det gør jeg selv, men vær opmærksom på, at strømperne også suger fugt fra cremen, så det er bedst at lade fødderne være helt fri.

Hvis du har nogle tips til at bekæmpe tør hud på fødderne, så giv endelig en kommentar med på vejen, det kan være, at der er andre der bliver glade for dit råd.

Continue Reading

15 ting du kan bruge kokosolie til

15-ting-du-kan-bruge-kokosolie-til

Min kokosolie er fra chleopatra.dk og den dufter intet mindre end himmelsk, så sødt – lige så mundvandet begynder at løbe i vand.

Lidt om kokosolie. Kokosolie er en rigtig god universal olie, der har rigtig mange anvendelses muligheder – både kosmetisk, hvilket er det her indlæg skal handle om, men har også mange fordele i forhold til sundhed og kost. Olien er både fugtgivende og har antioxidante egenskaber og virker blandt andet som anti age. Olien virker også antibakteriel, og kan forebygge urenheder, lindre eksem og andre hudproblemer. Det skal lige siges, at kokosolie har en fast og ikke flydende form.

Jeg har samlet en liste på i alt 15 ting, over hvad du kan bruge kokosolie til:

    1. Hårkur. Massér en god portion olie ind i håret, og lad det sidde i et par timer, eller natten over (TIP anskaf en badehætte først) og skyl det så ud med shampoo. OBS det er rigtig svært at få det hele ud af håret igen, så du skal IKKE lave denne hårkur dagen før du skal noget, da håret højst sandsynligt vil se meget fedtet ud.
    2. Hårolie. Brug en lille (!) mængde i spidserne.
    3. Bodyscrub. Ved at blande kokosolie med groft salt, har du en lækker bodyscrub til at fjerne dødehudceller med, og får samtidig en blød og fugtet hud.
    4. Barberskum
    5. Aftershave. Hvis du har brugt kokosolie i stedet for barberskum, er det ikke nødvendigt at bruge olien som aftershave, da benene vil være glatte, skinnende og fugtet efterfølgende.
    6. Badeolie. Er du så heldig at have et badekar, så kom et par spiseske i varmt vand og slap af.
    7. Fodforkælelse. Bland igen olien med groft salt og massér dine føder godt, hvorefter du kan nyde et afslappende og velduftende fodbad i 15-20 minutter.
    8. Makeupfjerner. Kokosolie tager det hele, også vandfast mascara – skyl grundigt af efterfølgende.
    9. Fugtighedscreme til ansigtet. Efter du har fjernet makeuppen, kan du også bruge olien som en fugtighedscreme (bedst til natten), i et tyndt lag.
    10. Massageolie
    11. Kropscreme
    12. Tørre albuer/knæ/hæle
    13. Neglebåndspleje
    14. Læbepomade med gloss effekt
    15. Aftersun

Så har du ikke allerede en kokosolie stående, kan du med god samvittighed købe en, da der er rigeligt med anvendelsesmuligheder, så den skal nok blive brugt op.

TIP: hvis du er vild med kokos skal du prøve kokostern fra Trope – de smager fantastisk!

Continue Reading