Den dyre Mádara herbal deodorant til 120 kr.

madara herbal deodorant

Jeg bruger, som langt de fleste andre mennesker, deodorant til dagligt. Men hvilke deodoranter bruger jeg? Jeg bruger primært noget så simpelt som Rexonas deodoranter, som jeg KUN køber når de er på tilbud til 10 kr. Og så kan jeg bedst lide at bruge spray deodoranter. Men i hvert fald så var jeg heldig at nå at trygget ”bestil” på en af Goodiebox’ limted edition bokse, lavet i samarbejde med Elements Group. I boksen lå der blandt andet den her roll on deodorant fra Mádara.

Mádara herbal deodorant

Dette er uden sammenligning den dyreste deodorant jeg nogensinde har brugt. Den står til 120 kr. i Matas *, hvilket jeg synes er sindssygt for en deodorant. Derfor tænker jeg også at jeg ville fortælle jer lidt om den. Er den 120 kr. værd? Mádaras herbal deodorant er faktisk en prisbelønnet bestseller. Deodoranten har en hurtigttørrende formel med Nordisk Salvie og naturlige mineraler som reducerer luft, hele dagen. Og så virker den antibakteriel.

Herbal deodoranten har en skøn duft, den dufter af naturlige ingredienser og så er den dejlig frisk. Herbal betyder i øvrigt urter, hvilke afspejler duften meget præcist. Når jeg bruger den tænker jeg på naturen og urter med et lidt syrligt twist. I hvert fald så er der ikke noget kunstigt over duften. Jeg er vild med den.

Deodoranten er meget vandet, man kan høre hvordan det skvulper derinde. Det er også en klar deodorant der kun giver et let fugtigt skær når den påføres. Som sagt er den hurtigttørrende, absorberes hurtigt og så oplever jeg ikke at den efterlader pletter på tøjet. Det synes jeg især er et problem hos mange deodoranter når jeg efterfølgende tager en bluse eller lignende på.

Så jeg vil da medgive, at det er en god deodorant. Den holder hvad den lover og den dufter skønt og friskt. Men 120 kr. er for meget, jeg genkøber den ikke.

Kender I Mádara?

Knus Charlotte

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Forkæl din krop med lækkerier fra Filorga

filorga scrub & peel og nutri-modeling

I efteråret 2018 udkom Filorga med en række nyheder, og blandt dem var lidt lækkert til kroppen; scrub & peel samt nutri-modeling. Det er to produkter som jeg især har haft stor glæde ved her i vinteren, hvor krop og sjæl godt kan tåle lidt ekstra omsorg og kærlighed.

Scrub & peel

Filorgas scrub & peel er en dobbelt eksfolierende kropsskrub, som kombinerer både kemisk og mekanisk peeling, med en øjeblikkelig nærende og fugtgivende effekt. Resultatet er en glattere, blødere og mere forfinet hud.

  • Mekanisk peeling: Den mekaniske peeling består af vulkansk sand og perlit (vulkansk glasmineral) som skånsomt eksfolierer huden.
  • Kemisk peeling: Den kemiske peeling består af 10 % peelingskompleks, gylkolsyre og glukonalakton, som booster eksfolieringsprocessen og har en ”new skin”-effekt.

Foruden de to peelingsformer, så indeholder scrub & peel også en ultra fugtgivende duo bestående af polysakkarider og solsikkekerneolie, der straks fugter med langvarig effekt, selv efter skrubben er skyllet af huden. Og det kan mærkes.

TIP: Påfør skrubben på tør hud og masser den ind i huden, hvorefter huden skyldes grundigt med vand.

Scrub & peel skal anvendes 1-2 gange om ugen. Skrubben kan også sagtens anvendes på fugtig hud, men jeg synes personligt at den har bedre effekt og bedre kan mærkes, hvis du følger ovenstående tip, og påføre den på tør hud i stedet. Skrubbens konsistens er meget fed og cremet, og det sjove er at når den skal skylles af og kommer i kontakt med vand, så forvandles den til noget der ligner mælk.

Nutri-modeling

Filorga nutri-modeling er en lækker kropsbalm med en tredobbelt effekt, og jeg er fuldstændig pjattet med den. Balmen anbefalendes til kvinder i alderen 25+. Som sådan er det en meget fed creme, dog vil jeg umiddelbart ikke kalde dens konsistens for en balm. Om ikke andet så er det et ultra nærende kropsplejeprodukt med en fantastisk effekt der definerer kroppens silhuet dag for dag. Nutri-modeling indeholder hyaluronsyra og Filorgas signaturkompleks; NCTF. Og så har den som sagt tre gode effekter: den nærer, definerer og eksfolierer.

  • Opstrammende: Balmen indeholder polysakkarider, som er kombineret med kollagen og NCTF, der tilsammen virker opstrammende for huden.
  • Drænende og redefinerer kroppens silhuet: Planteekstrakt fra blomsten kattehale kombineret med koffein medvirker til dette.
  • Glatter, afgifter og blødgør huden, samt modvirker væskeophobning og cellulitis: En duo bestående af afgiftende olier fra babassu og vedbend, har gode effekter som en glattere, afgiftet og blødere hud.

filorga nutri-modeling

Balmens konsistens er som sagt meget fed, men jeg er overrasket over, hvor nemt den trods alt er at massere ind i huden. Den er inde på et øjeblik og efterlader huden let fugtet med et let olieret touch og med en dejlig mild duft. Jeg synes at den duft hænger ved dagen igennem. Bruger jeg balmen om aftenen efter at have været i bad, kan jeg stadig mærke dens effekt på huden, når jeg vågner morgenen efter.

filorga scrub & peel

Jeg synes at især nutri-modeling balmen er et virkelig lækkert kropsplejeprodukt. Det er super lækkert for kroppen. Skrubben er meget mild hvis den bruges under bruseren, hvor jeg personligt foretrækker en der kan mærkes noget mere. Men det kan den også klare, man skal blot skrubbe huden mens den er tør. Alt i alt er de her to produkter fantastiske!

Kender du Filorga og deres skønne produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lavera leverer SOS hjælp til tørre hænder og sprukne læber

lavera sos help 1

Disse to produkter er de første, som jeg har prøvet fra det tyske øko-brand; Lavera. Og det er da heller ikke et dårligt bekendtskab som jeg har fået. Jeg har nemlig fået lov til at teste to af deres SOS HELP produkter, som er meget passende for årstiden. Det evige vinterproblem er, at kulden påvirker mine hænder og læber. Især mine læber har det forfærdeligt vinteren over, selvom jeg plejer og fugter nat og dag!

Lavera SOS HELP lip balm og hand balm

Lip balmen er ny i deres SOS HELP sortiment. Det er en økologisk og vegansk læbebalm, som er specielt udviklet til læber, der har været udsat for barske forhold, med en øjeblikkelig virkning. Det er en farveløs, tyk og flydende balm, som let og blødt fordeles hen over læber. Balmen har en dejlig frisk duft/smag fa pebermynte. Balmen indeholder blandt andet økologisk echinacea og økologisk melisse, der er udviklet til regenerering af sprukne læber, giver intensiv pleje og beskyttelse for at opretholde en naturlig hudbarriere.

Som stor forbruger af læbepomade vil jeg sige at denne er meget ude mærket. Den er noget federe at have på læberne end en almindelig læbepomade, men den virker også en tand mere plejende. Jeg vil gerne råde jer til at skrubbe læberne før i bruger den, for at fjerne døde og tørre hudskaller fra læberne. Balmen sidder MEGET bedre når læberne lige er skrubbet, om det er med en lipscrub eller en tandbørste er i og for sig ligegyldigt. Jeg synes personligt at det er meget ubehageligt at have sådan en fed balm på læberne, hvis jeg kan mærke små løse hudflager hænge fast i balmen på læberne.

Kulden er selvfølgelig også hånd mod resten af kroppens hud. Læberne er dog særligt udsat for påvirkning af kulden, da huden på læberne er betydeligt tyndere, og desuden producere læberne ikke selv fedt på samme måde som den omliggende hud gør det. Og vi vil selvfølgelig gerne kunne give et flot smil med på vejen, med fugtede, sunde og velplejede læber selvom det er vinter?

lavera sos help 2

Dernæst har vi deres SOS HELP hand balm, som er ideel til tørre, revnede og/eller sprukne hænder. Håndbalmen skulle virke fugtgivende, blødgørende og udglattende. Den trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade hænderne fedtede. Cremen indeholder en rigt cellebeskyttende kompleks bestående af mandelolie, kakao- og sheasmør, som ligger sig som en beskyttende film på huden, for at bevare hudens fugtniveau.

Personligt er jeg ikke særlig vild med håndbalmens duft. Jeg synes den er for parfumeret, kunstig og lidt kvalm. Dens duft minder lidt om labellos classic læbepomade, som jeg heller ikke bryder mig om, samt en snert af lakrids. Som håndcreme er den god, men i hvert fald så er duften ikke noget for mig.

lavera sos help 3

Skal du på skiferie er sådanne typer af produkter et must at have med sig. Kulden påvirker mere end man umiddelbart lige skulle tror.

Kender du Lavera?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

The Ritual of Ayurveda håndpleje

rituals softening miracle hand scrub

Jeg er vild med sort set alle Rituals forskellige serier. De dufter alle fantastisk på hver deres unikke måde. I the Ritual of Ayurveda er series produkter præet af en dejlig varm og cremede duft af fra indisk rose, honning fra himmalaya og sød mandel olie, og det er altså en duft der går op i højere enheder kan jeg hilse og sige!

“The ancient art of living wisely”

Det første produkt jeg prøvede fra Rituals i tidernes morgen, var faktisk fra the Ritual of Ayurveda serien. Det var en krops creme. Jeg kan godt sige, at jeg sparede på cremen da den duftet så skønt, at jeg kun brugte det ved særlige lejligheder. Nu har jeg ervagerede mig flere produkter fra serien, og det er blandt andet de tre håndplejeprodukter som jeg vil fortælle jer om i dag. Og håndpleje er virkelig vigtig når det er så koldt udenfor, som det er nu. Hænderne er bare mere udsatte, og tager ofte hurtigt skade af kulden. Nogen påvirkes mere end andre, men forebyggelse skader selvfølgelig heller aldrig.

Softening miracle hand scrub

“Softening miracle hand scrub” hmm? En scrub til hænderne? Jeg har aldrig haft en scrub decideret designet til hænderne. Når jeg bruger en almindelig bodyscrub får håndfladen automatisk også en tur, men ellers er det ikke noget jeg har gjort mig i. Men hold nu op det her er lækkert. Skrubben er utrolig dejlig og blødgørende. Det er faktisk ligesom at vaske hænder med en flydende håndsæbe, blot med en masse små effektive eksfolierende korn. Hænderne efterlades velduftende og med en let olieret hinde for en skøn og blødgørende effekt.

Soothing Hand Balm & Hydrating Hand Lotion

Efter at have skrubbet hænderne, og i løbet af dagen, kan man passende bruge en af de tilhørende håndcremer fra samme serie. Vi har den blødgørende Soothing Hand Balm, som er en lidt tykkere creme, der også er en smule længere tid om at trænge ind i hænderne. Og så har vi den fugtgivende Hydrating Hand Lotion der, som navnet også antyder, er af tyndere slags. Lotionen trænger også hurtigere ind i huden. Begge cremer efterlader hænderne yderst velduftende af den karakteristiske duft fra serien, og let fugtige til cremerne er absorberet. Balmen er min favorit, jeg kan godt lide den ekstra pleje, og det kan mine hænder bestemt også!

Husker du at passe på dine hænder?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading